Han er hele verdens musicalkonge - nu har han taget en stor beslutning

Stig Rossen husker godt sit første møde med showbiz.

Han var otte år og havde hørt, at pladeselskabet Metronome manglede en velsyngende dansk dreng, som kunne være en pendant til den italienske barnestjerne Robertino.

Læs også

Søs Fenger efter voldsom ulykke: Den har forandret mig

"Det var en slags audition, hvor jeg skulle stå i et kæmpe studie og synge "Buona Sera Signorina", og bagefter skulle jeg ind på direktørens kontor til en samtale. Det var Johnny Reimar," mindes 61-årige Stig Rossen i dag.

"Han var jo meget kendt, og det var kæmpestort at sidde der over for ham. Desværre sagde han, at det ikke lige var mig, de ledte efter. Hold kæft, hvor har jeg drillet ham sidenhen med, at han kunne have skrevet kontrakt med mig allerede dengang," griner Stig Rossen godmodigt.

1530 gange Valjean

Heldigvis blev det til en stor karriere inden for sang alligevel, for Stig Rossen kom med i Kolding Festspil som teenager.

"Det er svært at forstå nu, at jeg havde så gode roller så ung, men jeg gik der hver sommer og sang sange som ”Man kan vel ikke gøre for, at man har charme,”" siger Stig Rossen og bryder ud i den gamle sang fra "Sommer i Tyrol".

Festspillene inspirerede ham til at søge ind på en række skuespillerskoler i England, og kort efter den treårige uddannelse var afsluttet, blev hans skæbne beseglet. Han blev nemlig spurgt, om han ville medvirke i 'Les Misérables' på Palace Theatre i London. Der lærte han branchen at kende og at spille samme forestilling otte gange om ugen.

"Det blev min skæbne. Først havde jeg en mindre rolle, men da ham, som spillede Jean Valjean, rejste, blev jeg tilbudt den rolle. I dag har jeg spillet den 1530 gange i ti forskellige lande."

Det var dog en skæbne på godt og ondt, for kan man overhovedet synge de samme arier aften efter aften, uden at det bliver for meget?

"Man skriver typisk kontrakt for et år ad gangen, og det er en evindelig repetition at synge det samme igen og igen. Men netop som jeg var færdig i London og troede, at jeg aldrig mere skulle spille Jean Valjean, blev jeg tilbudt rollen på Østre Gasværk i 1993. At spille Jean Valjean 600 gange var åbenbart ikke nok," griner han.

Hvad værre var: Han blev tilbudt at spille rollen på en stor verdensturné, som skulle føre ham til Australien, Hongkong, Sydafrika og mange andre steder.

Læs også

Det sagde Rasmus Seebach i den første tid med Julie: ”Det var faktisk lidt over stregen”

"Vi skulle spille 11 uger i Hongkong, men allerede første weekend var jeg fuldstændig smadret i hovedet. Jeg sang 100 procent på automatpilot, og jeg så arbejdet som en ubehagelig afbrydelse af min fritid. En aften sad jeg midt i anden akt på scenen og ventede på, at jeg skulle synge en ret svær falset-arie. Jeg lukkede øjnene et sekund. Jeg blundede ikke bare. Jeg faldt i søvn foran 3000 mennesker, siger han i dag med gru i stemmen."

Heldigvis opfattede dirigenten det blot som en behændig kunstpause, for Stig Rossen var nu så rutineret som Jean Valjean, at han vågnede op efter få sekunder til en musestille sal og sang den svære arie.

En ny dag truer

Da han kom tilbage på sit hotelværelse, tog han sit livs store MUS-samtale med sig selv.

"Jeg tænkte: Hvad er der galt med dig? Du står på alverdens store scener og spiller din drømmerolle, bor på femstjernede hoteller, flyver rundt på første klasse og bliver behandlet som en konge. Det eneste problem er den forpulede rolle."

"Men skæbnen er så skøn, at jeg tændte for en film på hotelværelset. Det var 'En nye dag truer', som handler om en mand, der oplever den samme dag om og om igen."

"Fra da af blev jeg bedre til at leve mig ind i rollen i stedet for at stå og tænke på, at der var tre timer til, at jeg havde fri. Jeg begyndte at se nuancerne i violinen, en øjenkontakt på scenen, en slutkonsonant eller en pause. Små ting, der kan ændre lidt på en forestilling, man kender så godt."

I dag er Stig Rossen aldrig på automatpilot mere. Alligevel besluttede han sig sidste år for at lægge musicals på hylden og hellige sig koncerter og det skuespil, han egentligt blev uddannet til dengang i London.

"Det var begyndt at blive for nemt og forudsigeligt igen, så da de spurgte, om jeg ville være med i 'Askepot The Musical', takkede jeg nej. Men en dag ringede Rasmus Seebach, som har skrevet musikken, og spurgte, hvad der skulle til at få mig med. Jeg svarede ham, at det skulle være noget anderledes, end vi plejer at se. Et nybrud.

Læs også

Bodil Jørgensen troede, hun kunne gøre det igen: "Det kan man jo ikke bare sådan lige, har jeg fundet ud af"

Ingen pension i sigte

Heldigvis er Stig Rossen i forvejen stor fan af Rasmus Seebach, så da den unge komponist lovede et nybrud, takkede Rossen alligevel ja.

"Jeg har indimellem været i tvivl, om musicalgenren nogensinde kunne overraske mig igen, men det kan 'Askepot'," siger Stig Rossen, som nu glæder sig til at skulle være med i op imod 110 forestillinger dette forår.

"Når vi slutter i juni, er det 34 år siden, jeg begyndte at lave musicals. Jeg slutter af med manér," siger han.

Det er dog ikke for at gå på pension hjemme hos Nina, som også er hans manager, og deres tre sønner på 13, 15 og 22 år. Han kommer hjem til Fyn hver aften – også når han turnerer – for han vil være en del af sønnernes morgener med madpakker og hverdagssnak, selv om hans arbejdsplads kan være alt fra Gedser til Skagen. En nedtrapning overvejer han ikke. Tværtimod.

"Jeg har nok 20 år tilbage af mit arbejdsliv. Jeg vil gerne lave mere tv eller film, selv om jeg godt er klar over, at jeg skal starte forfra i den branche med alt, hvad det medfører af afslag. Det er jeg helt med på, men jeg tror, det bliver begyndelsen på noget nyt," siger Stig Rossen, som allerede har landet en mindre rolle i en spillefilm i år.