Kendt astrolog forudser: Dette stjernetegn får det bedste 2021
Har du brug for mere god energi i dit liv? Hvert år forudser astrolog Susan Miller dét stjernetegn, der kommer til at få det allerbedste år blandt alle tegnene – og nu afslører hun sine forudsigelser for næste år.
Ovenpå på et intenst år er vi nok en del, der tænker, at det kunne være rart, hvis nogen kunne love os, at vi får et langt bedre 2021.
Og måske er der noget om snakken – særligt for ét stjernetegn.
Det mener den kendte, amerikanske astrolog Susan Miller i hvert fald.
Hun har netop sat navn på det stjernetegn, der – med astrologens blik – i det kommende år kan fejre et såkaldt ’smaragd-år’. Det skriver wellandgood.com.
Hvad er et smaragd-år?
Et smaragd-år er simpelt forklaret et år, hvor det pågældende stjernetegn er ”favoritten” blandt de 12 stjernetegn forhold til, hvordan himmellegemerne indbyrdes er positionereret overfor hinanden gennem alle tolv måneder netop dét år.
Med andre ord vil folk født i dette stjernetegn kunne se frem til et astrologisk boost, hvor stjernerne hjælper på vej med ekstraordinært meget god energi.
Og måske skal vi lytte med, når Susan Miller spår om den slags?
Herhjemme ringer hendes navn nok ikke den store klokke, men både i USA og England har hun en kæmpe fanskare. Gennem årene har hun skrevet 11 bestsellerbøger om astrologi, hun har sin egen astrologi-app, og hun er fast astrolog for otte store modemagasiner, blandt andet Vogue og InStyle.
Alene i 2018 havde hendes site AstrologyZone.com over 17 millioner unikke brugere, skriver avisen The Guardian, ligesom hun også er astrolog for kendte navne som Katy Perry, Cameron Diaz, Pharrell Williams, Justin Theroux og Kirsten Dunst.
Stjernetegn med det bedste 2021
Derfor er der også ekstra mange, der spidser ører, når Susan Miller forudser, hvilket stjernetegn der står til at have ekstra gode og gunstige energier et pågældende år.
I 2019 var det folk født i skyttens tegn, som kunne fejre smaragd-år, mens stenbukken – trods en verdensomspændende epidemi – i det seneste år har båret titlen.
Når det gælder 2021 er det ifølge Susan Miller så stjernetegnet vandmanden (også kaldet vandbæreren), som kan se frem til 12 måneder med et ægte boost astrologisk energi. Personer i dette tegn er typisk født mellem den 20. januar og 18. februar.
Hvad indebærer vandmandens smaragd-år?
Folk født i vandmandens tegn kan ifølge den kendte astrolog se frem, at overvældende mange ting falder heldigt ud til deres fordel i det nye år.
Planeten Jupiter vil smile ekstra meget til vandmændene, og Jupiter er i astrologiske sammenhænge kendt for at repræsentere overflod, ekspansion og lykke.
Det gælder også inden for kærlighedslivet.
”Du (kan) møde dit livs sande nord - din eneste ene. Det er det bedste aspekt, du muligvis kan have for at møde din ene sande kærlighed,” siger Susan Miller om vandmandens 2021 ifølge wellandgood.com.
Hun forklarer, at vandmandens smaragd-år desuden kan markere en gunstig tid til at få et barn, hvis det er på ens dagsorden.
På jobfronten vil vandmanden også stortrives. De vil eksempelvis have lettere ved at falde på plads i et arbejdsklima, hvor der skal findes nye teknologiske løsninger til mange ting, som følge af den nye verdensdagsorden. Læg hertil, at vandmanden blandt alle stjernetegnene i forvejen er kendt som det mest progressivt tænkende tegn, der er mest klar til at leve i fremtiden.
Vil du læse mere om vandmandens smaragd-år, så læs med på wellandgood.com.