TEST - Er du passioneret?
NÅR ANDRE FORTÆLLER OM EN NY IDÉ, TÆNKER DU:
A. Det er dømt til at mislykkes.
B. Ja, ja, nu er det internettet, om lidt er det heste. Det bliver jo aldrig til noget.
C. Det lyder skønt. Jeg håber virkelig, det lykkes.
D. Guuud, det vil jeg da være med til.
HVOR OFTE HANDLER DU PÅ EN DRØM?
A. Hvilke drømme…?
B. Skal man handle på dem?
C. Jeg har ikke en dag uden nye idéer, som jeg seriøst overvejer at handle på.
D. Jeg kalder det ikke drømme, men mål – og handler altid straks på dem.
HVAD ER FRYGT?
A. Frygt er en ven, som jeg kender godt, men som jeg ikke lader mig diktere af, men dog lærer af.
B.Jeg træder ikke ud af min tryghedszone, så jeg møder kun sjældent frygt.
C. Frygt er en daglig følgesvend, som jeg nok lytter lidt for meget til.
D. Jeg inviterer ikke frygten indenfor, så nemt er det.
HVOR OFTE FØLGER DU SPONTANE INDFALD?
A. Sjældent, jeg trives ikke godt med at være spontan.
B.Af og til, men spontaniteten kæmper med det rationelles mange formaninger.
C. Ofte, så føler jeg mig i live.
D. Hele tiden, ellers er livet for kedeligt.
TÆL POINT:
Svar A= 1 point
Svar B= 2 point
Svar C= 3 point
Svar D= 4 point
1-6 point: Du er jordbunden og svær at skubbe ud af kurs, men måske keder du dig også lidt. Prøv noget spontant, kast dig ud i et pjattet projekt, eller hop med på andres begejstring. Så vil du komme til at smage lidt mere passion – og måske bliver det din livret.
6-11 point: Du oplever passion fra tid til anden. Godt nok, så ved du nemlig også, hvad du drømmer om og kan handle derefter. Nogle gange tager hverdagen, rationalet og måske endda frygten dog over – vær
opmærksom på det, så er du et stort skridt tættere på passionen.
11-16 point: Du er vældig passioneret. Husk blot, at det er vigtigt at prioritere og skabe fokus for at sætte handling bag passionen. Hvis du virkelig vil opleve succes med ét projekt, skal du måske ikke sætte nye
skibe i søen hele tiden.