Thomas Hwan: "Det kunne gøre mig ked af det, og det var ret ensomt og skamfuld"
Skuespiller Thomas Hwan har både maskuline og feminine sider i sig, men det kan være svært at stå ved de feminine, når man er vokset op i en lille by i Nordjylland, hvor mænd ikke talte om følelser. Det fortæller han om i denne uges ALT for damerne
Så længe Thomas Hwan kan huske tilbage, har han altid følt sig både meget maskulin og feminin. Men der, hvor han kommer fra, har det ikke været helt nemt at stå ved begge sider af sin personlighed. Derfor har han i mange år forsøgt at finde ud af, hvor han egentlig passede bedst ind.
Det fortæller han i ALT for damerne uge 9.
”Da jeg voksede op, var det perfekte mandeideal ham, der havde store lægmuskler, var fandens god til at sparke til en bold, og som kunne lægge nogle damer ned. Det sjove er, at jeg også drømte helt vildt om at blive netop dét, og jeg tænkte meget over, hvordan jeg kunne blive en rigtig player. Men omvendt kunne jeg også mærke, at der var noget i det mandeideal, som jeg ikke følte mig forløst i. Der var noget afgørende, der manglede, og som jeg ikke umiddelbart vidste, hvad var, men som jeg senere har fundet ud af, var det følsomme aspekt.”
Thomas Hwan kommer fra den lille by Brovst i Nordjylland, hvor der i hans barndom var en klar opdeling i, hvor mændene og kvinderne befandt sig; mændene kiggede på maskiner og teknik, mens kvinderne var i køkkenet og talte om følelser.
Når han som barn lå alene om aftenen og tænkte over, hvem han egentlig var, kunne han sommetider føle sig anderledes og forkert.
”Dengang kunne jeg godt ønske, at jeg passede perfekt ind i én kasse, for det ville helt sikkert have været nemmere for mig. Det kunne godt gøre mig ked af det, og det var ret ensomt og skamfuldt at skulle overbevise mig selv om, at det var okay ikke at høre til noget sted. Jeg talte ikke med nogen om det, for jeg havde en idé om, at ingen ville forstå mig. Det skyldtes nok, at man overhovedet ikke talte om dengang, at mænd godt kan rumme både de maskuline og feminine sider. Jeg forsøgte bare at acceptere, at jeg nok var anderledes på den front.”
De jyske rødder stikker dybt
Thomas Hwan flytter til København for at gå på teaterskole, og han har med årene forenet sig med, at han som mand føler sig både maskulin og feminin. Især efter at være blevet far, skal der næsten ingenting til, før alle følelser får frit løb. Men selvom han har den afklaring nu, kan han stadig mærke, at de jyske rødder stikker dybt.
”At være opvokset som mand i Nordjylland har gjort, at jeg har svært ved at slippe den der alfahan-ting, hvor jeg drømmer om at være den cool og fattede fyr. Mit mandeideal er ret stærkt i forhold til, hvad en ægte mand skal være, og det skal jeg stadig øve mig på at ryste af mig og nuancere,” siger han og fortsætter:
”Her i København er jeg omgivet af mænd, der er virkelig gode til at mærke efter og gøre det, der føles rigtigt for dem, og det forsøger jeg at lære af. Men selv mig, der har brugt mange år på at arbejde med min åbenhed, synes, det kan være svært at vise sårbarhed over for andre. Derfor tænker jeg også, at den proces kun må være endnu sværere for de mænd, der bor i miljøer uden de samme åbne og omfavnende rum, som jeg lever i.”
