Bea og Liv står bag To the Moon, Honey: ”At få et barn er et stykke arbejde, der skal op på den piedestal, det fortjener”

Hvis du er kvinde mellem 25 og 45 år, er på Instagram og har vist interesse for noget, der har relation til moderskab, er du sikkert stødt på profilen 'To The Moon, Honey'. Du har måske set et billede af en kvinde, der ligger i en hospitalsseng med et nyfødt barn på brystet og et opslag, hvor der står noget i retning af: Kom med indenfor i det skælvende, sårbare, brutale vanvid, som en graviditet og det tidlige moderskab kan være.

Læs også

Katinka blev friet til over en bakke pomfritter – nu er hun mor til tvillinger og klar med en bog

De kvinder, der er med i 'To The Moon, Honey's podcasts og artikler, giver nemlig et følelsesladet og ærligt indblik i en tid, der ifølge myten skulle være den lykkeligste i en kvindes liv, men som i virkeligheden er et virvar af lykke, frygt, lullende kedsomhed og pludselig opstået dødsangst.

Det er fire år siden, at Bea Fagerholt og Liv Winther stiftede 'To The Moon, Honey', og det var en anden tid. Forfatteren Olga Ravn havde endnu ikke udgivet bogen Mit arbejde, der katapulterede moderskabet ind i samfundsdebatten, og forældreskabet fik for alvor plads i litteraturen og spalterne. Rigshospitalet havde lige lukket deres barselshotel, og der manglede et sted, hvor mødre kunne lande i moderskabet og ikke mindst dele erfaringer og de følelser, som der endnu ikke var tradition for at tale så meget om.

I dag er 'To The Moon, Honey' blevet mere, end Bea Fagerholt og Liv Winther “turde drømme om.” Et univers, der inkluderer podcasts så som Efterfødselssamtalen, Mama og diverse paneldebatter om alt fra amning til sex, et site med artikler og produkter som skønhedsprodukterne HONEY, der er lavet til mødre og gravide. Og så har de ikke mindst skabt et tiltrængt forum for moderskabet. Her er de 10 vigtigste ting, de har lært.

1. Nysgerrighed skaber fællesskab

“Hvis du tør, er der et kæmpe fællesskab i moderskabet, som kan være helende og styrkende. Men fællesskabet kræver sårbarhed og åbenhed. Nysgerrigheden sænker paraderne, og det føler jeg virkelig, vores univers bærer præg af. Det er svært at dømme nogen, hvis de står i deres sårbarhed,” siger Bea Fagerholt.

“Som mor kan du nemt føle, at du har en djævel siddende på skulderen, der dømmer alt, du gør. Om du ammer eller giver flaske, føder vaginalt eller ved kejsersnit. Det er naturligt at spejle sig i andre, hvilket kan være rart og betryggende, men også det modsatte.

Det kan få dig til at tænke, at du gør alt forkert, når du ser en på Instagram, der har valgt at hjemmepasse sit barn, og du selv er tilbage på arbejde efter 8 måneder. Men du er ikke forkert, og det er hende, der hjemmepasser heller ikke,” siger Liv Winther.

2. Selvudvikling

“I moderskabet møder du sider af dig selv, som du måske aldrig er blevet konfronteret med, og der opstår følelser som vrede, frustration og utilstrækkelighed.

Dine grænser bliver udfordret, men i stedet for at forsøge at lukke de følelser, der opstår, ned, kan du spørge dig selv: “Hvorfor bliver jeg trigget af det her? Hvordan blev jeg selv mødt som barn?”” siger Liv Winther.

“Moderskabet er en anledning til at gå på opdagelse i din egen historie. Både så du ikke gentager de samme ‘fejl’, men også så du udvikler dig og ikke ender i de samme fælder igen og igen. Jeg synes, det er vigtigt at huske, at det at være en god mor ikke kun handler om at drage omsorg for dit barn, men også for dig selv,” tilføjer Bea Fagerholt.

3. Konflikter

“Noget, der optager os meget, er den udvikling, der gør op med det gamle børnesyn, hvor børn skal afrettes. Det hænger sammen med, hvad vi selv er vokset op med, hvordan vi er blevet mødt som børn og ikke mindst, hvordan vi håndterer konflikter med vores børn.

Læs også

Josephine Park: ”Jeg er lykkelig, når jeg er sammen med min søn”

Jeg har to børn med 10 års mellemrum, og min første søn har jeg haft tendens til at give god gammeldags skældud, når jeg var presset. Det er et godt eksempel på, at vi gør det, vi har lært hjemmefra, og det er vildt svært at bryde med vores mønstre, selv om vi godt ved, at det er forkert.

I dag er jeg blevet meget klogere på, hvad der sker inden i mig, når jeg står i en tilspidset situation med mine børn. Jeg har lært at registrere den første følelse af vrede, og i stedet for at reagere impulsivt kan jeg nu få ro på mig selv og gå mere nysgerrigt til konflikten,” siger Liv Winter.

4. Fødslen skal op på piedestalen

“Det blev hurtigt et hjertebarn for 'To The Moon, Honey' at pege på, hvor undervurderet og livsomvæltende en begivenhed, det er at blive mor. Vores erfaring er, at kvinder gerne vil tale om den vilde oplevelse, det er at føde et barn, uanset om det har været traumatisk eller empowering for dem. Men de færreste ved, at alle har ret til en efterfødselssamtale med en jordemoder, hvor du kan tale forløbet igennem og bearbejde oplevelsen.

Ikke to fødsler er ens, og netop derfor skabte vi podcastformatet Efterfødselssamtalen, hvor en kvinde hver uge fortæller om sin graviditet, fødsel og tiden efter til mig eller Liv og jordemoder Camilla Brinch, der fagligt placerer fødslen for kvinden og vores lyttere. Fødselsoplevelsen er afgørende for, hvordan man lander i moderskabet. Jeg tror, at grunden til, at vi ikke har talt mere om graviditet, fødsel, og alle de problematikker, som moderskabet kan medføre, er, at det handler om kvinden. Hvis det var mænd, der fødte, ville det have fyldt i samfundsdebatten meget før, og de var blevet behandlet som konger på fødegangene.

Som samfund skal vi anerkende, hvor stort et arbejde, det er at bringe et barn til verden. Du bliver fulgt gennem graviditeten og under fødslen, men efter du har født, er det bare held og lykke med det hele. Der er mange kvinder, der føler sig alene med de mange følelser og udfordringer, der er i tiden efter en fødsel. At få et barn er et stykke arbejde, der skal op på den piedestal, det fortjener,” siger Bea Fagerholt.

5. Moderinstinktet

“Historisk set har kvinderne passet børnene. Piger så deres mødre og bedstemødre gøre det og blev måske selv sat til det. Så er det klart, at du som pige og kvinde har et ‘moderinstinkt’, men det kommer ikke nødvendigvis indefra, det kommer med den erfaring, du gør dig.

Ligesom kærligheden til barnet også kan komme snigende og ikke nødvendigvis rammer som det første. Gennem kvinders beretninger har vi været med til at bryde med forældede fortællinger om, hvad du skal føle som en nybagt mor. Moderinstinktet er noget, der vokser med opgaven. Nogle har det fra starten, men for virkelig mange kommer det først senere,” siger Liv Winther.

6. Sig til og fra

“Det er ikke en falliterklæring, at du ikke kan klare det hele selv. Vi elsker udtrykket "it takes a village to raise a child" og er store fortalere for, at vi som samfund støtter og hjælper den nybagte familie. Du behøver ikke at have huset fuld af mennesker i den første tid, medmindre det er det, du har brug for. Et barselsbesøg kan lige så godt være et kram i døren og en lasagne til fryseren. Baby er mindst lige så sød et par uger efter fødslen,” siger Liv Winter.

Læs også

Alberte Winding: Det var svært at blive opsagt som mor

7. Kroppens ændring

“Når din krop laver et barn, ændrer den sig. Lige så smukt det er, lige så skræmmende er det. Der ligger så meget identitet i vores krop og udseende, og en graviditet kan medføre store forandringer. For mig var det en balancegang at rumme kroppens udvikling og give mig selv lov til at savne min gamle krop uden at skamme mig over det.

Der er heldigvis flere og flere, der deler billeder af deres løse maveskind og ammebryster. Det er helt okay, at du ikke kan passe dit tøj, og det er også okay at have det øv over det. For lige så gerne vi vil omfavne alle kroppe som flotte, er det tough at kigge dig i spejlet og ikke kunne genkende din krop,” siger Liv Winter.

8. Hormonerne

“En af de ting, vi virkelig er blevet klogere på, er, hvor stor en indflydelse, hormoner har på vores mentale helbred. Hormoner pumper rundt i kroppen ni måneder, og de falder som et vandfald efter fødslen, hvilket kan medføre en stor følelsesmæssig reaktion.

Det kan bl.a. forklare, hvorfor nogle kvinder bliver deprimerede i det sekund, de bliver gravide. Det kan være en kemisk reaktion i hjernen. Der er mange, som går med de følelser alene, fordi det er forbundet med skam. Det samme gælder efterfødselsreaktioner og fødselsdepressioner, som 10 procent rammes af, og dertil kommer et kæmpe mørketal. Meget af det er hormonelt,” siger Bea Fagerholt.

“Det er vigtigt, at vi lærer om symptomerne på fødselsdepression og tør række ud, når det bliver for svært. Der er rigtig meget arbejde at gøre i forhold til at bryde tabuet. Har du en fødselsdepression, kan den påvirke din tilknytning til dit barn, og det er så svært at tale om. Det er utrolig tabubelagt,” siger Liv Winter.

9. At sætte farten ned

“Noget, jeg forsøger at lære af mine børn, er at være i nuet og sætte farten ned, hvilket kan være vildt svært. Især når jeg er overbelastet af tanker som: Er der købt mad ind til i aften, er flyverdragten tør, og er der bleer nok? Selv om jeg har lagt telefonen fra mig og har lukket computeren, kan to do-listen stadig køre på den mentale lystavle.

Børns evne til at være til stede, hvor de er, blive grebet af myren på vejen eller gravkoen uden for vinduet er inspirerende og sundt for os alle, hvis vi formår at gå med det. Selv om det ikke altid er foreneligt med, at skovbussen kører om fem minutter,” siger Bea Fagerholt.

10. Parforholdet er vigtigt

“Det er en stor belastning at få et barn, og der er en grund til, at de fleste skilsmisser sker, inden barnet fylder tre. Jeg har selv to små børn og øver mig i at tale med min kæreste om de følelser, jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal håndtere, hvilke værdier vi vil give videre til vores børn, hvordan vi fordeler ansvaret, og hvor vores grænser går, så vi ikke bekriger hinanden.

Det skal være et makkerskab at være forældre. Hvis man deler det svære, tror jeg ikke, at man glider fra hinanden så let,” siger Bea Fagerholt.

Se mere om moderfællesskabet 'To The Moon, Honey' her.