Da Trine Gadeberg mødte en yngre mand, slog det gnister – og så satsede hun alt
Da skuespiller Trine Gadeberg mødte ham, der i dag er hendes mand, mærkede hun en helt særlig forbindelse. Den fik hende til at satse på kærligheden, selvom hun allerede havde et barn, og han kun var 23 år.
Skuespiller Trine Gadeberg har været sammen med sin mand i
over 20 år, og faktisk vidste hun allerede ved deres første møde, at det kunne
blive til noget særligt mellem de to.
Det fortæller hun til Hendes Verden, der er på gaden i uge
17.
Snakken falder på netop første møder med kærligheden, da
skuespilleren bliver spurgt om sit første kys - men det var ikke nogen god
oplevelse, forklarer hun.
”Det fik jeg meget mod min vilje af Niels fra min klasse,
der bestemt heller ikke ville kysse mig. Vi lå i en høstak på en mark, og så
pressede vores klassekammerater vores hoveder sammen. Det var ikke et overgreb,
men der var klart noget mobning i det,” fortæller hun.
Selvom det første kys ikke var en romantisk oplevelse,
beskriver Trine Gadeberg, at hun senere i livet har kysset mænd med fuldt
overlæg – og det er der kommet noget godt ud af.
For da hun for over 20 år siden mødte ham, der i dag er
hendes mand, mærkede hun netop den intimitet, der udeblev den gang i
høststakken.
”Der skete noget særligt, da jeg mødte min mand. Jeg kan
huske, hvordan vi – kort efter vi havde mødt hinanden – lå helt tæt sammen og
bare så hinanden i øjnene, i hvad der føltes som timer. Uden at det blev det
mindste akavet eller mærkeligt. Det var bare sådan en nysgerrig undersøgelse
af, hvem den anden var. Og en dyb følelse af forbundethed,” fortæller
skuespilleren.
Det var skuespilkollegaen Kasper Le Fevre, der fangede
Trines opmærksomhed. På det tidspunkt var hun blevet mor til sin datter,
Andrea, og derfor var hun varsom med at kaste sig ind i et nyt forhold. Men den
særlige forbindelse mellem de to, fik hende til at satse på kærligheden igen.
”Han var 23, og jeg var 35 og havde en lille datter, så der
var meget på spil for mig,” forklarer hun og fortsætter:
”Jeg havde aldrig kastet hverken mig selv eller mit barn ind
i en relation til så ung en mand, hvis ikke jeg havde mærket den forbundethed.”
Annonse
Men da hun mærkede, at det ikke kunne være anderledes, var
hun nødt til at give sig hen til kærligheden.
”Vi er stadig sammen i dag. Og jeg er stadig meget lykkelig
og meget forelsket i min mand. Vi var meant to be,” afslutter hun.
Trine Gadeberg med sin mand, Kasper Le Fevre.Foto: Peter Hauerbach
Du kan læse hele interviewet med Trine Gadeberg i Hendes
Verden, der er på gaden i uge 17. Her fortæller hun også om overnaturlige
oplevelser, kampen for at blive mor og frygten for at være alene.
Om Trine Gadeberg
56 år
Skuespiller
Podcastvært på ’Mens vi strikker’ og ’Den hvide dame’