Flæskekongen Umut: ”Jeg burde være gået til psykolog, inden jeg deltog i Vild med Dans”

Når man er Vild med Dans’ mest omdiskuterede deltager, kan presset blive enormt stort. Det måtte 29-årige Umut Sakarya sande, da han sidste år valgte at forlade danseshowet før tid. Men måske kunne han have håndteret presset bedre, hvis han havde taget imod et godt råd, fortæller han nu i Hendes Verden podcasten ”Hele vejen rundt”, der kan høres i Apple Podcasts.

– Jeg fik at vide af en rigtig god veninde, at inden jeg kom RIGTIGT på tv, skulle jeg starte til en psykolog, så jeg var klar, når det skete. Jeg sagde: ”Arj, hold nu op, hvor slemt kan det være?”.

Umut gik aldrig til psykolog.

– Men jeg tænker bagefter, at det ville have hjulpet, siger Umut og indrømmer, at presset blev for meget.

Angst og autografer

Umut har været en del på tv, blandt andet som dommer i Masterchef, men det var intet i forhold til, hvad det skulle blive, og i dag bliver han ofte genkendt på gaden.

– Det bliver slemt, og man får sådan lidt angst. Ikke i dagligdagen, der synes jeg, det er hyggeligt at sige hej til folk. Men når jeg er ude, hvis jeg sidder med en og har en dyb samtale og bliver afbrudt. Jeg forstår ikke, at man ikke kan se, om to mennesker sidder og snakker alvorligt, eller om de bare sidder og griner og drikker et glas vin og snakker, og så er det fint nok, der kommer en og siger hej, siger Umut i podcasten.

Det er vigtigt for Umut at lære at håndtere presset, for i fremtiden kommer vi til at se endnu mere til den energiske kok. Lige nu er han med i programmet ”Fem Fede kokke”, ligesom han er i gang med at åbne sin fjerde restaurant, Guldkebab.

– Jeg har lært at sige fra, når der kommer en og siger: ”Arhhh, jeg skal lige have en video.” Så er jeg sådan: ”Ellers tak. Ikke klokken to-tre om natten, når jeg er helt brændt af, så skal jeg ikke lave en video med dig.” Alle andre tidspunkter er det helt fint, og du kan også få et postkort eller en autograf på patterne, siger Umut, som også tænker meget over, hvor han færdes i offentligheden for at undgå uønsket opmærksomhed.

– Nu er jeg begyndt at håndtere det bedre. Man ved, hvor man skal tage hen. I går var jeg til møde på Fisketorvet, og der kom en masse små indvandrerdrenge og sagde: ”Århh brormand, du er så sej”. Folk er jo søde, og det er ikke negativt. Det er jo ikke sådan, at folk kigger på mig og spytter efter mig. Det er jo bare hyggeligt.

Hør hele afsnittet med Umut i Apple Podcasts her