”Når de to ting krydser hinanden, er der noget, der eksploderer i visse menneskers hjerner”

”Klamme kælling, jeg brækker mig”

”Få nu fjernet den mega vorte på højre kind”

”Selvoptagede medieluder”

Ovenstående kommentarer er eksempler på de hadefulde beskeder, som en række kendte siger fra overfor i denne uges ALT for damerne.

Her blæser tv-vært Cecilie Hother til kamp mod de digitale krænkelser med et manifest og en #noknu-bevægelse, som hun håber, at mange danskere vil bakke op om.

Men hvad er de digitale angreb egentlig et udtryk for? Og hvem går de oftest ud over?

Kvinder og muslimer er mest udsatte

Ifølge en rapport fra Analyse & Tal går de sproglige online-angreb værst udover kvinder og minoriteter, herunder især muslimer.

Rapporten viser også, at det er emner som islam, muslimer, indvandrere og integration, der for alvor sætter gang i debatten. Her har man undersøgt 63 millioner kommentarer på sociale medier i perioden januar 2019 til februar 2021 og fundet frem til, at der i 13% af kommentarerne faktisk er tale om et direkte angreb.

Når man ser nærmere på konteksten, viser rapporten, at op mod 50% af angrebene er rettet mod modtageren udelukkende grundet nationalitet, etnicitet og religion.

De næstmest udsatte er kvinder.

Især under debatter om køn, feminisme, ligestilling og #metoo kommer sindene – og kommentarfeltet - i kog, og her er op mod 9% af kommentarerne er angreb.

Knap 14% af angrebene er rettet mod personen, fordi hun er kvinde, og kvinderne bliver kaldt alt fra ”hystader” og ”vanvittige kvindemennesker” til ”kællinger” og ”hekse”.

To ting, der trigger

Direktør for Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Nastaha Al-Hariri, falder som kvinde med palæstinensiske rødder under begge kategorier, og har flere gange oplevet at blive udsat for sproglige angreb online.

”Alle de gange, jeg har modtaget dødstrusler og hadbeskeder, er der to ting, der trigger afsenderen. Det ene er udlændingeperspektivet, og det andet det feministiske perspektiv. Når de to ting krydser hinanden, er der noget, der eksploderer i visse menneskers hjerner og giver anledning til at sende voldsomme hadbeskeder eller trusler min vej,” fortalte hun i foråret til ALT for damerne.

”Jeg kan være rigtig nervøs for konsekvenserne af den (den hårde tone, red.), for sådan noget indlejrer sig særligt i børn, der tager det med ind i klasselokalerne. Jeg er nervøs for det medborgerskab, det kan skabe, og hvad det kan betyde for identitetsdannelsen, særligt ved børn, der, som jeg selv, føler sig som noget andet.”

1 ud af 20

I rapporten dykker Analyse & Tal ned i sproget i den offentlige debat og ofte tilhørende hårde tone på Facebook.

Ifølge rapporten er lidt mere end hver 20. indlæg, der står på mediers og politikeres Facebooksider et sprogligt angreb, altså en stigmatiserende, nedsættende, krænkende, stereotypiserende, ekskluderende, chikanerende eller truende ytring.

Det svarer til 3,3 mio. ud af 63 mio. kommentarer siden 2019.

Ud af de 3,3 mio. sproglige angreb er 1,4 procent decideret hadefulde - de resterende klassificeres som ‘anstødelige’.

Få, men aggressive

Men selvom der er et højt antal angreb i kommentarsporene, betyder det ikke nødvendigvis, at der er mange bagmænd ved tasterne.

Ifølge et nyt studie fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet er det nemlig kun en mindre gruppe mennesker, der skaber og spreder den hårde tone.

Studiet konkluderer desuden, at mennesker ikke er mere fjendtlige online end offline, men også at de sociale medier blot har gjort de mere aggressive og dominans-søgende mere synlige, end de var tidligere.

”Så hvis man bliver udsat for en shitstorm, skal man ikke bruge det som indikator for, hvad den almindelige borger tænker,” siger Michael Bang Petersen, professor i statskundskab på Aarhus Universitet og en af de to bag studiet, til Journalisten.