”Jeg var endelig klar til at downloade Tinder, men så sagde han fem ord på tv”

”Jeg var endelig klar til at downloade Tinder, men så sagde han fem ord på tv”

Caroline har binget programmet ’Vild Kærlighed’, og selvom hun i første omgang blev frustreret over en af de medvirkendes opførsel, satte han alligevel tanker i gang om hendes datingliv, som hun gerne ville have været foruden. Det skriver hun om i denne klumme.

I starten af året brød jeg med en fyr, jeg havde haft et længerevarende forhold til, og i den forbindelse lovede jeg mig selv, at jeg først ville vende tilbage til datingmarkedet, når jeg havde lært at finde ro i mit eget selskab. Jeg følte mig sårbar og ville ikke kaste mig ud i Tinder-tilværelsen, før jeg for alvor havde lært, at jeg ikke behøver andres bekræftelse for at føle mig god nok.

En ret fornuftig taktik, hvis jeg selv skal sige det.

De seneste måneder har jeg derfor brugt på selvransagelse og selvkærlighed. Jeg har danset mine fødder ømme, læst et væld af bøger, drukket vin med mine veninder, grinet (… også grædt en lille smule), opbygget en fitnessrutine, givet arbejdet en ekstra skalle og krammet nogle træer og familiemedlemmer.

Derfor er jeg også kommet til et sted nu, hvor jeg igen er klar til at downloade Tinder og tage en bid af den lagkage, der i daglig tale omtales som mænd. Eller, det troede jeg i hvert fald, at jeg var.

For efter at have bingewatchet DR-programmet ”Vild Kærlighed” sidder jeg tilbage med følelsen af, at nutidens datingmarked ikke umiddelbart vil mig noget godt.

Programmet går i hovedtræk ud på, at en masse unge mennesker bliver matchet i par, og derefter skal de tilbringe 10 dage sammen på en lille tømmerflåde i Sverige. Om aftenen mødes alle parrene for at tale om deres oplevelser fra dagen, der er gået, og med lidt alkohol involveret kommer der hurtigt sandheder på bordet. Scenen er sat til et ret solidt datingprogram.

En af deltagerne i programmet er en ung, veltrænet mand, som ikke lader det gå nogens næse forbi, at han er en eftertragtet herre på Tinder derhjemme. Han griber hver en mulighed for at smide trøjen foran de andre, og så fortæller han med stolthed om, hvordan piger ikke er hans tid værd, hvis ikke han føler sig underholdt inden for de første 10 minutter af en date.

DR har helt klart castet ham som sæsonens projekt, der skal ud i den svenske skovidyl for at blive omvendt til det bedre. We can change him, tænkte de formentligt, da de fandt ham. Det er nemlig ekstra godt fjernsyn, når vi alle kan sidde og overvære et menneske i udvikling og klappe i vores hænder, når det lykkes i sidste ende.

Problemet er bare, at det ikke lykkes her. I stedet får han lov til at opføre sig, ifølge mig, nedladende, og ingen stopper ham, når han bagtaler de stakkels piger, der rent faktisk har tilmeldt sig programmet for at lade paraderne falde og give kærligheden en reel chance.

Kvinderne i programmet falder nemlig slet ikke i hans smag, og det lægger han ikke skjul på. Efter at have brugt minimalt tid med kvinderne, kommer han med kommentarer som: “Som mennesketype virker hun ikke som en, jeg vil bruge tid med” og “I bund og grund keder jeg mig i hendes selskab”. Han indrømmer endda, at når han ikke er tiltrukket af dem, er det spild af tid at føre samtale. Og så er 10 dage på en tømmerflåde altså lang tid.

Den sætning, der cementerer sig mest, er dog kommentaren om, at han ikke kan lide kvinder, der har “lidt for meget omkring maveregionen”. Her påpeger han, at han måske ville finde en af de andre piger interessant, hvis bare hun vejede 10-15 kilo mindre.

Mens jeg så afsnittene, kriblede det i mine fingre. Hold kæft, hvor var jeg sur, og min retfærdighedssans buldrede på højtryk. Hvad fanden bilder han sig ind? Hvad giver ham rygdækning for at komme med så uhyrlige kommentarer? Han skulle bare lige prøve at være på en tømmerflåde med mig, tænkte jeg. Så var han røget på hovedet, direkte ned i den kolde, svenske skovsø for at få sig en brat opvågnen.

Alligevel har jeg efterfølgende tænkt over, om hans udtalelser gjorde mig så sur, fordi de tappede direkte ind i en lille usikkerhed, jeg gemmer på indeni. At udseendet spiller en helt afgørende og uundgåelig rolle i nutidens datingverden, og hvis du ikke er steget ombord på fitnessvognen, så kører toget uden dig.

Er hans kommentarer i virkeligheden repræsentative for mange unge mænd og kvinders tankegang, uden de tør sige det højt?

Forleden sad jeg selv med en gruppe af jævnaldrende venner og drak øl. En af fyrene sad med Tinder-appen åben, og han sendte mange kvinder afsted mod venstre, før han overhovedet nåede at blinke. Han havde klare præferencer for en kvindes udseende, og det tog ham kun ganske få sekunder at vurdere, om kvinderne levede op til dem eller ej. Blandt andet blev en pige i bikini droppet med begrundelsen, at ”sådan en pige bør ikke have et bikinibillede på sin Tinder-profil”.

Av for den, tænkte jeg. For i skikkelse lignede hun mig. En pige med en ret ”normal” figur, hvis du spørger mig.

Den aften gik jeg hjem og tænkte lidt over datingmarkedet, mens jeg børstede mine tænder. Mine tænder blev børstet lidt grundigere end normalt, for jeg blev ved med at stå og betragte mig selv i spejlet. Jeg kiggede lidt på min mave, på mine lår og på mine arme. Burde jeg måske arbejde lidt hårdere på mine mavemuskler, næste gang jeg tog i fitness? Det ville jo være ærgerligt, hvis en sød dreng ikke vil lære mig at kende, fordi jeg ikke står knivskarpt. Jeg rystede tanken af mig. Min krop har aldrig gjort nogen noget ondt, tænkte jeg, spyttede ud i vasken, slukkede lyset og gik i seng.

Da jeg fik lagt mig i min seng, åbnede jeg alligevel min kamerarulle for at se, hvilke billeder jeg eventuelt kunne bruge på min egen Tinder-profil, hvis det skulle komme dertil.

Pludselig kunne jeg ikke rigtigt finde nogen.

På et billede, jeg altid har tænkt som værende godt, var mit hår måske lidt for vindblæst, og på et andet fik en dunvest mig til at se lidt bredere ud, end jeg reelt er. På mit yndlingsbillede af mig selv var mit tøj vist også lidt for farverigt – ville det være bedre at vælge et foto, hvor jeg er iklædt mørkere tøj, så jeg fremstår mere sexet og mystisk?

Pludselig så jeg mig selv gennem øjnene af en ung fyr, som kun kigger på mit billede i få sekunder, inden han tager en beslutning om, hvorvidt jeg er tiden værd eller ej. Og pludselig blev jeg enormt selvkritisk, hvilket jeg ellers sjældent er.

Selvom jeg godt ved, at den slags kommentarer, som kommer fra eksempelvis fyren i ”Vild Kærlighed”, er noget overfladisk sludder, påvirkede det mig åbenbart lidt mere, end jeg først havde troet. Og det gør mig både sur, ked af det og en smule forpustet, at sådan en fætter kan få lov til at påvirke synet på min egen krop og datingmarkedet generelt. Ting jeg egentligt altid har haft et rimelig fornuftigt forhold til.

Pointen er nok i sidste ende, at det påvirker os, hvem der får taletid i fjernsynet. Når en mand siger om en sød, energifyldt og omsorgsfuld kvinde, at hun først er interessant, når hun taber sig, så påvirker det ikke kun den kvinde, det handler om. Det påvirker alle os, der sidder og kigger med, som selv er på vej ud på datingmarkedet.

Misforstå mig nu ikke. Jeg har ikke mistet modet efter at have set programmet, og det bør andre kvinder og mænd virkelig heller ikke. Jeg har det smadderfint med min krop, og måske vælger jeg endda et billede til min profil på Tinder, hvor jeg er lidt oppustet. Jeg kan lige så godt vise fyrene, hvordan jeg ser ud, efter de har inviteret mig ud på en burger. De skulle nødigt få sig en grim forskrækkelse.

Om skribenten

Caroline Højrup Heidemann er 22 år gammel og er journalistpraktikant hos ALT for damerne og alt.dk

blobid0.jpg