Gratis børnefilm

Hjemmebio? Her er 20 gode børnefilm I kan se sammen - helt gratis

Leder du efter gode børnefilm, som du også selv gider at se? Vi har samlet 20 hyggelige og sjove børnefilm, som I kan se sammen - og så er det endda helt gratis.

Mange familier har i dag adgang til Netflix, men faktisk findes der et hav af gode børnefilm - ganske gratis.

filmstriben.dk giver de danske biblioteker dig adgang til et stort udvalg af film – til børn i alle aldre – lige fra Pippi Langstrømpe til Mumi-troldenes eventyr og historien om Astrid Lindgrens Emil fra Lønneberg og Ronja Røverdatter.

Det eneste, du skal gøre, er at logge dig ind med dine biblioteksoplysninger eller oprette dig som bruger. Så finder du et stort udvalg af gode børnefilm, du kan låne kvit og frit, som som vækker glæde hos hele familien. Du kan låne op til tre film hver måned, og du har fuld adgang til filmen i 48 timer.

Så frem med popkornene og hop en tur i hjemmebiografen - her får du 20 bud på gode børnefilm til små og større børn.

10 børnefilm til små børn (2-5 år)

1. Pingu på snowboard

Børnefilm Pingu

Pingu er en lille, charmerende pingvin, der ved, hvad han vil. Han kommer ofte galt afsted, men det ender altid godt igen, og han lander trygt hos sin familie. I Pingus verden taler alle pingvinsk - et sprog, alle naturligvis kan forstå!

Anbefalet alder: 2 år

2. Cirkeline - Cirkeline på ferie

Børnefilm Cirkeline

Cirkeline tager på ferie til Mallorca sammen med tegneren og smugler musen Fredrik med i bagagen. På Mallorca træffer de musen Pablo, og så er der ellers lagt i kakkelovnen til eventyr og bump på vejen. Cirkeline er en klassiker – og den holder altså stadig.

Anbefalet alder: 3 år

3. Hodja fra Pjort

Børnefilm Hodja

Hodja drømmer om at rejse ud i den store verden. Drømmen går i opfyldelse, da han får et flyvende tæppe af en gammel tæppehandler. Han skal bare lige finde tæppehandlerens barnebarn i den store by og tage hende med tilbage til Pjort.

Anbefalet alder: 3 år

4. Mini-insekterne på nye eventyr

Børnefilm Minisekterne

Da en lille mariehøne ved en fejl bliver fanget i en kasse og sendt til Caribien, begiver dens mor og far sig ud på en heroisk rejse for at redde deres søn. Planen vanskeliggøres, da det også er op til mor og far at redde et stykke af regnskoven. 'Minisekterne - På nye eventyr' er opfølgeren til ’Minisekterne – kampen om myrernes dal’.

Anbefalet alder: 3 år

10 børnefilm til større børn (6-8 år)

11. Valiant

Børnefilm Valiant

Valiant er yngste brevdue i Den Kongelige Brevdueservice, men det bliver alligevel den klejne fyr, der mod alle odds bringer et vigtigt budskab fra den franske modstandsbevægelse sikkert til England. Filmen bygger på et eventyr af George Webster.

Anbefalet alder: 6 år

12. Bølle Bob

Børnefilm Bølle Bob

Døgnkioskejer Blom har vilde planer om at bygge et parkeringshus lige dér, hvor byens børn ynder at hænge ud efter de kedelige timer i skole. Med Bølle-Bob i spidsen tager børnene affære og klarer paragrafferne. Den sjove film er en kending hos alle de forældre, der er opvokset i 90'erne.

Anbefalet alder: 6 år

13. Alpha og Omega

Børnefilm Alpha og Omega

Der er alfaulve, og der er omegaulve. De første er som Kate bestemt til at lede flokken, og de sidste må som sorgløse Humphrey fordrive tiden med tant og fjas! Men skæbnen bringer de to unge dyr sammen da de forsøger at hindre en kamp mellem rivaliserende ulveflokke.

Anbefalet alder: 7 år

14. Brødrene Løvehjerte

Børnefilm Løvehjerte eventyr

Et eventyr om, hvordan brødrene Jonathan og Karl efter deres død må kæmpe mod en tyrannisk hersker og en grusom drage for at give landet Nangijala retfærdighed og gode tider tilbage. Et smukt eventyr, der skærer i hjertet - selv som voksen.

Anbefalet alder: 7 år

15. Ballerina

Børnefilm Ballerina

Félicia drømmer om at danse ballet. Men det er ikke let for en forældreløs pige at komme ind på den berømte balletskole i Paris, så hun må stjæle en anden piges identitet for at nå sin drøm.

Anbefalet alder: 7 år

16. Det store nøddekup

Børnefilm Det store nøddekup

I byens park hjælpes alle dyrene ad om at samle forråd til vinteren. Undtagen park-egernet Vilfred, der sammen med sin følgesvend, musen Makker, har nok i sig selv. Forholdet mellem Vilfred og parkens andre dyr bliver endnu værre, da Vilfred er skyld i, at deres madforråd går op i røg - bogstavelig talt! Vilfred sætter sig hurtigt for at lave det vildeste nøddekup - og sikke et eventyr!

Anbefalet alder: 7 år

17. Hacker

Børnefilm Hacker

Benjamin oplever som lille dreng at hans mor forsvinder. Seks år senere er Benjamin blevet 13, han bor på børnehjem, og så er han superhacker. En dag opsøges han af nogle skumle regeringsfolk, der åbenbart har optagelser, der viser, at Benjamins mor stadig er i live!

Anbefalet alder: 7 år

18. Den lille vampyr

Filmen om den lille vampyr

Vampyrdrengen Rudolf og menneskedrengen Anton bliver gode venner og sammen kæmper de mod vampyrjægeren Thorsen, så Rudolfs familie kan leve i fred.

Anbefalet alder: 8 år

19. Gnom Patruljen

Børnefilm Gnom patruljen eventyr

Chloe og hendes mor skal flytte igen! De tvinges til at flytte ind i et faldefærdigt, gammelt hus, som er fyldt med havenisser. Chloe opdager snart, at huset skjuler en stor, skræmmende hemmelighed, og sammen med sin ven Liam må hun slå sig sammen med den brogede flok havenisser for at redde verden!

Anbefalet alder: 8 år

20. Sammys store eventyr

Historien om Sammys Store Eventyr

Havskilpadden Sammy ser som 50-årig tilbage på sit eventyrlige liv, der har bragt ham godt rundt i verdenshavene. Han har kæmpet mod hajer og en smertende længsel efter Sally, som han skal så grueligt meget igennem for at finde sammen med.

Anbefalet alder: 8 år