3 suveræne apps til barnet, der elsker at synge
Kan du også komme til kort, når du skal til at synge andet vers af en kendt børnesang? Fortvivl ikke! Vi har samlet tre sang-apps til de mindste.
I vuggestuen og børnehaven lærer de fleste børn en masse sange. Det kan dog være svært for os forældre at huske teksten og fagterne, der skal laves til de forskellige sange. Her er 3 gode sang-apps, der kan hjælpe med at huske både tekster og fagter. Og I kommer også til at lære nogle helt nye sange.
Sanglege – børnesange med fagter
”Giraffen Gumle gik en tur på Afrikas savanne, der mødte den …” Sådan starter en ud af de mange sange, dit barn vil elske fra appen ’Sanglege – børnesange med fagter’.
Find ’Sanglege – børnesange med fagter’ i App Store.
Denne app er god til de helt mindste, da den er nem at navigere rundt i, og så byder den på mange kendte sange, som dit barn kan synge med på. Sangene synges af en tiltalende kvinde, og så kan man slå undertekster til, hvis man vil følge med i, hvad der bliver sunget. En fin funktion, hvis appen bruges af lidt større børn, der er ved at lære at læse.
Fagtesangbogen
’Fagtesangbogen’ er en anden app, hvor man kan få sunget de kendte børnesange højt af en kvinde, der synger og laver fagter. Det særlige ved denne app er, at man kan optage sit barn, når der synges og laves fagter. Barnet kan bagefter høre og se sig selv synge de forskellige sange, hvilket rigtig mange børn godt kan lide.
Find ‘Fagtesangbogen’ i App Store eller på Google Play.
LÆS OGSÅ:
Snip, snap snuderne
Hvis dit barn elsker at synge og høre gode historier, så er ‘Snip, snap, snuderne’-appen måske noget for Jer.
Find appen i App Store.
Hør historien om Snuderik, som er ude at lede efter sin ven Snip. Undervejs kan børnene synge med på masser af de kendte sange og lære fagterne til. Er I bare i det musikalske hjørne, kan I skippe historien og gå direkte til sangene. Sangene i ‘Snuderik’-appen synges af tre dygtige kvinder, som er vant til at synge.
LÆS OGSÅ: 3 apps der styrker dit barns finmotorik og koncentrationsevne
LÆS OGSÅ: 9 bedste apps for små børn mellem 0-3 år
LÆS OGSÅ: Medieforsker: Børn kan lære en masse af tv og apps