6 råd til den perfekte campingferie med børn

Min fætter Sune og jeg spiste makaronier direkte fra gryden og lakridser i soveposen i farfars campingvogn, til vi faldt i søvn. Campingvognen forlod aldrig indkørslen til vores bedsteforældres hus, og vi sov der kun en nat. Den eneste gang som barn, jeg fik lov til at campere.

Det var ikke noget for mine forældre med overfyldte campingpladser med naboer lige på den anden side af blikdøren, hoppeborge og isplageri dag ud og dag ind.

Sidste år i forsommeren satte jeg mig derfor for at leve barndomsdrømmen om camping ud. Her er mine bedste råd til dig, der også skal på campingferie for første gang

Råd nummer 1: Vær ude i god tid

Allerede ved bestillingen gik der dog skår i perfektheden. Jeg lærte på den hårde måde, at ægte campisterplanlægger i meget, meget bedre tid, end jeg var ude i. Hver eneste vogn var udlejet den uge i sommerferien, vi gerne ville af sted. Et par opkald til nogle andre af landets campingpladser gav samme nedslående resultat: Ingen ledige huse på hjul.

Jeg gav dog ikke op så let og mailede frem og tilbage med en sød dame hos Hvidbjerg Strand Feriepark. Det var jo der, jeg helst ville hen med min familie. Ugerne før og efter vores foretrukne var der heller ikke bid, men så foreslog hun, at vi i stedet lejede en af deres westernhytter. Ved nærmere eftertanke var hytternes lidt flere kvadratmeter end en gængs campingvogns måske ikke helt dumt, når man har to raske drenge som vores på to og fem år. Og en campingplads er vel en campingplads, om ferieboligen har hjul eller ej.

Råd nummer 2: Beliggenhed er alt

Efter sådan cirka 50 gange i løbet af forsommeren at have scrollet campingpladsens hjemmeside igennem og hoppet begejstret op og ned i sofaen sammen med mine sønner over udsigten til campingferie var det endelig tid til at tage af sted. Vi nåede frem ud på eftermiddagen, og campingpladsen var gigantisk og proppet med andre forventningsfulde campister.

Parkeringspladsen bestod af lange baner med parkeringsvagter, der dirigerede alle de højtbelæssede køretøjer – de andres helt klart mere belæssede end vores – over i de rigtige baner. Derpå skulle vi ind at stå i kø og hente adgangskort til pladsen, nøgler til huset og en masse andre kort, jeg har glemt hvad var til.Ikke særlig nemt med gnaven toårig, der lige var vågnet fra lur på venstre arm, og overgearet femårig hoppende på min højre side, skrålende: ‘Hvornår skal vi i badeland, hvornår skal vi i badeland, hvornår skal vi i badeland?!’

Heldigvis tog det forbavsende kort tid for det effektive og søde personale at guide os igennem det hele (de har helt klart prøvet turen med trætte forældre og gnavne/overgearede børn før). Vi fik bippet os ind på campingpladsen med et af de mange nøglekort og kørte ad fint mærkede veje hen til vores bjælkehytte i Westernland.

Gæt lige, hvem der var vores nabo? Selveste børnehjertet af campingpladsen: Et styk gigantisk udendørs- og indendørslegeland, hvor ungerne selvfølgelig straks stæsede hen – med moren halsende efter.

Det lykkedes mig at holde dem på den udendørs legeplads med trampoliner, hoppepuder, gynger og sørøverskibe. Både i størrelse baby og størrelse stort barn. Faktisk også vildt sjove trampoliner i størrelse mor. Perfekt.

Vi havde været der i et par timer, da Ask kiggede op på mig med is i hele sit lykkelige fjæs og sagde: ‘Mor, det her er den bedste ferie i mit liv!’

Årh mand, her var jeg i gang med at udleve min barndomsdrøm om den helt perfekte campingferie i Danmark med min egen lille familie, og så sagde min store dreng sådan. Der var sgu ikke et øje tørt.

Vi lader lige det perfekte øjeblik stå…bare lidt endnu. Da vi om aftenen havde spist gode takeaway-pizzaer fra en af campingpladsens restauranter, skulle vores søde, små, trætte børn puttes, så forældrene rigtig kunne sidde i armkrog på hyttens veranda og se solnedgang.

Troede vi.

Så nemt var det nemlig ikke at få to styk overtrætte drenge til at sove med et styk velbesøgt legeland lige uden for hytten. Da jeg et par timer senere listede ud på verandaen, hvor min mand prøvede at slappe af med en øl og en god bog, var der stadig temmelig meget gang i den ovre hos naboen.

Lige der savnede vi bare en lille smule stilhed til den ellers smukke solnedgang. Men så skålede vi i dåsebajer og blev enige med os selv og hinanden om to ting: 1. Larm eller ej – det skulle ikke ødelægge vores perfekte campingferie. 2. Hvis vi skal på campingplads en anden gang, spørger vi helt sikkert, hvad der ligger ved siden af den hytte/campingvogn, vi skal bo i.

Råd nummer 3: Aldrig gå ned på udstyr

Næste morgen hentede min mand friske rundstykker hos campingpladsens købmand og konstaterede, at der også var en inhouse fiskehandler plus en meget velassorteret iskiosk. Det opgraderede vores oplevelse med mindst en stjerne.

Så var det tid til blandt andet at få afprøvet det famøse badeland, som min femårige søn havde glædet sig så meget til. Det var dog lige før, Ask fortrød sit ønske, for vi gik og gik og gik for at nå derhen – badelandet lå selvfølgelig i den helt modsatte ende af pladsen.

Et øjeblik fortrød jeg, at vi ikke havde læsset vores bil lige så meget som alle andre – for eksempel med Asks løbehjul. Ja, ja, jeg ved godt, at børn har godt af at gå raske ture, men når man er fem år, solen steger, lillebror troner i klapvognen, og alle andre på ens alder enten har løbehjul eller egen cykel med, sååå… Det husker vi til en anden gang. Ligesom vi husker fiskenet og et udvalg af krydderier. Samt badedyr og strandsæt med spand og skovl. Ligesom alle de andre. Aldrig gå ned på udstyr på en campingplads. Tag det med hjemmefra – eller end med, ligesom os, at købe dig fattig i dubletter.

Tilbage til badelandet, som var forjættende. Det måtte selv vi voksne indrømme. Jeg har ellers altid været den lidt overbekymrede type i svømmehallen: Så er vandet for koldt, så er der for beskidt, så er der ikke et godt nok babybassin… Men her var bassiner til store og til helt små, vandfald, vandlegetøj, grotter og vandrutsjebaner, også til babyer. Og så var vandet rent og skønt varmt. Jeg kan vist godt afsløre, at vi var i badeland hver eneste dag.

Råd nummer 4: Luksuscamping holder

Udover badelandets lyksaligheder fandt vi ud af, at der var et skønt og virkelig smukt designet 1.200 kvadratmeter stort wellness-område, som hver dag havde åbent to timer for børn med deres forældre og var børnefrit område resten af dagen. Et dejligt tilflugtssted, som vi tillod hinanden at opsøge i ny og næ, når vi trængte til lidt ro fra det evigt pulserende liv omkring vores hytte (nabo til legeland, I ved). Win-win.

Der er garanteret noget autentisk og lyksaligt over den slags campingpladser, som mest kun består af en mark og en række fælleskøkkener og -toiletter. Men når man som jeg har tilbragt def leste af sine barndomsferier i en skov i Sverige langt fra civilisationen, holder luksuscamping med familien altså.

Råd nummer 5: Kammerater gør forskellen

Der var heller ingen tvivl om, at vores børn nød ferien. De var ekstatiske over legelandet, særligt det indendørs. 800 kvadratmeter med trampoliner, rutsjebaner, hoppeborg og klatrebaner. Det kæmpe legeland var indrettet, så der var masser for både babyer og deres store søskende. Drengene fik klatret, bygget skumpudeborge og hoppet i trampoliner, der passede til lige netop deres størrelse.

På et tidspunkt blev både min mand og jeg dog trætte af at tilbringe så meget tid indendøre, når nu solen for en gang skyld bragede ned over Danmark dag efter dag. Selv når vores yngste sov lur, endte en af os på en eller anden måde indendørs – i badeland eller legeland – med vores store dreng. Indtil mor her tog sagen i egen hånd og gik på jagt efter de legekammerater, som jeg – måske lidt naivt – havde forestillet mig bare kom af sig selv og begyndte at lege med vores drenge, eller som de selv fik støvet op på legepladsen.

I min barndomsdrøm stod kammeraterne nærmest i kø uden for campingvognen…Måske havde det været anderledes, hvis vi havde fået fingre i en vaskeægte campingvogn frem for vores ellers udmærkede hytte, men det må vi afprøve en anden gang.

Lige der på campingpladsen bed jeg al skam i livet og kontaktede på legepladsen nogle forældre med jævnaldrende børn. Det kom der god leg ud af den dag, men så skulle de rejse videre. Så da jeg opdagede, at en familie med tre drenge flyttede ind i hytten ved siden af, hev jeg drengene med over for at sige hej. Vupti, så havde lille Svend en anden toårig at slås om biler og lave hov-jeg-falder-fjolle-leg med, mens Ask fik to næsten jævnaldrende brødre at lege med på græsplænen mellem vores hytter og følges med over i legeland uden voksne.

Selvfølgelig sneg jeg mig derover et par gange med skæg og blå briller for at tjekke, om han nu var stor nok til at være der uden mig – og fandt en skraldgrinende klatreabe. Pludselig fik vi foræret en pause midt på dagen, hvor den lille snorkboblede i sin klapvogn, og den store legede med sine nye venner.

Råd nummer 6: Når dit barn er glad…

Heldigvis fik vi også lokket stueplanterne med ned til Vesterhavet, som viste sig at ligge nøjagtigt så tæt på, som vi var blevet lovet. Vi fiskede krabber, byggede sandborge (det hedder ikke slotte, når man har drenge!), spiste let tilsandede madpakker og begravede hinanden i sand.

Så gik vi op på campingpladsen igen, købte den lækreste friskfangede fisk til aftensmad, spiste på verandaen og formåede – med tiden – næsten at ignorere skrigene og skrålene fra legelandets glade børn.

For campingpladser er for børn. Og så må vi forældre bare flyde med. For min familie var det drømmen om den perfekte børneferie, der gik i opfyldelse på en campingplads i Vestjylland. Som min store søn sagde på dag et – og har gentaget flere gange siden: ‘Mor, det her er den bedste ferie i mit liv.’

Vores Børn var inviteret på campingferie af Hvidbjerg Strand Feriepark.