Barbara Moleko: ”Jeg har tre fædre i min lille familie”
Lige nu står hun midt i en brydningstid, men det er ikke nyt for sanger Barbara Moleko at træffe udfordrende valg – og efter en hel masse terapi kan hun for første gang stole på sin egen dømmekraft. Også når der sker en upser med en mand, det ikke var meningen, hun skulle have et barn sammen med.
Du skrev for nylig på din Instagramprofil, at det er året for fornyelse. Hvad indebærer det?
"Det er lidt en brydningstid, hvor jeg tænker meget over det at være til i verden.
Først var der corona, og så var jeg lige gravid og på barsel, så jeg har ligesom været i en boble, hvor jeg ikke rigtig havde styring over egen krop, eller hvad der foregik omkring mig. Det føler jeg, at jeg har fået igen.
Samtidig er der også sket ændringer i min virksomhedsstruktur, da min manager er flyttet til udlandet med sin kæreste. Så det har også skubbet mig et sted hen, hvor jeg er nødt til at retænke, hvor jeg gerne vil hen, og hvilken musik jeg gerne vil lave, og hvor mine grænser går. Og så blev min Instagram også lige hacket.
Så der har været en masse ting, hvor jeg på et andet tidspunkt i livet kunne have tænkt, fuck det lort, alt er skod, men jeg har behov for at se det som en fornyelsesproces. Min mor plejer at sige, at man skal spise en elefant i bittesmå bidder. Og det tror jeg, at jeg er blevet bedre til."
Annonse
Hvordan er du blevet bedre til det?
"Erfaring, tror jeg. Jeg har været ret langt nede et par gange i mit liv, og jeg har aldrig været så mentalt stabil, som jeg er lige nu. Jeg bliver ikke rigtig slået ud af ting. Det er første gang i mit liv, at jeg oplever det. At jeg rent faktisk sådan helt ægte kan stole på min egen dømmekraft og ikke blive freaket ud over, at jeg ikke ved, hvor jeg skal hen. Bottomline, terapi.
En helvedes masse terapi, hvor nogle brikker lige pludselig er faldet på plads for mig. Det er en blanding af et levet liv, og at jeg virkelig har taget mig selv alvorligt og rigtig gerne har villet ændre nogle af mine negative tankemønstre."
Hvornår fandt du ud af, at du havde brug for terapi?
"Jeg begyndte anden gang, jeg gik ned med stress, fordi der ligesom ikke var noget valg. Så jeg besluttede mig for at tage et ordentligt forløb, og det var superfedt.
Når man bliver stærkere og ikke længere er i undtagelsestilstand, kan man så begynde at rydde op i de ting, som måske er lidt luksusoprydning: Hvorfor bliver jeg usikker over de her ting? Hvorfor døjer jeg med ængstelighed i perioder? Hvorfor oplever jeg kærlighed, som jeg gør?
Og der synes jeg, at det er fedt at gå i terapi, fordi man får stillet nogle spørgsmål, og så skal man selv komme med svarene. Det er en god måde at øve sig i at skabe den forandring, som man godt kunne tænke sig i sit liv."
Annonse
Hvad er så det vigtigste, du har lært om kærlighed?
"At der skal være gensidig respekt. Ubetinget kærlighed kan man have til sine børn, men til andre voksne mennesker skal den være betinget af, at man kan finde ud af at være søde og rare ved hinanden og tage en voksen beslutning om, at man vil hinanden. Både i venskaber og i kæresterelationer.
Kærligheden varer ikke nødvendigvis for evigt, men det kan godt være smukt alligevel og noget, men lærer rigtig meget af. For mig er kærlighed blevet et add-on mere end et musthave – i hvert fald i forhold til kærester. Jeg vil gerne have en kæreste en dag, og jeg vil gerne blive gammel sammen med en. Men det skal være betinget af, at vi kan være søde og rare og åbne over for hinanden.
Jeg tror, at det handler om at finde en form, hvor man kan elske sig selv, sine børn og sin hverdag på en måde, der giver en energi, og det mener jeg simpelthen ikke nødvendigvis handler om parforhold eller tosomhed. Der er sikkert rigtig mange mennesker, der passer godt ind i den der kasse med far, mor og børn. Men der passer jeg nok bedre ind i nogle andre kasser."
Er det derfor, du fik dit andet barn alene?
"Det er et hjerteprojekt, da jeg har haft meget svært ved at få flere børn. Det skete lidt tilfældigt, da jeg fik mit barn med a friend with benefits. Jeg har været gravid otte gange til sammen og har haft rigtig mange ufrivillige aborter. Så for mig var det en nødvendighed at prøve at se, om det her lille menneske kunne blive til noget, og hvis ikke, så havde jeg faktisk besluttet mig for at blive steriliseret, fordi jeg simpelthen ikke kunne overskue tanken om at blive ulykkelig igen og igen over ikke at kunne få flere børn.
Så det var en praktisk beslutning, men det var også med en tro på, at der er mange måder at være familie på. Man kan godt være far, mor og børn og sådan lidt regnbue-agtig. Jeg har tre fædre i min lille familie: Jeg har faren til min datter, så har jeg min eks, som er min datters stedfar, og som nu også er min søns gudfar, og så har jeg min søns far. De er alle tre på hver deres måde mega aktive i deres børns liv – og skal have lov til at være det.
Vi er sammen om det og om at tænke over, hvordan vi får de her mennesker til at få det så godt som overhovedet muligt på en lidt anderledes måde, end man måske normalt ville have gjort det. Jeg var ikke klar til at blive kæreste med min søns far. Men jeg var virkelig bevidst om, at for mig er det vigtigt, at et barn har to forældre, der har det godt, og som kan elske det så meget som muligt."
