Gravid læser: Hvorfor gør min mor alt for at pille mig ned?
Min mor kritiserer mig altid og afviser mig, når jeg konfronterer hende, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om mor, der altid skal kritisere
Jeg er en kvinde i 30’erne, der venter mit første barn med min kæreste, som jeg har kendt i tre år. Det glæder jeg mig til, men der er et problem, og det er min mor.
Jeg har fra jeg var 20-28 år lidt af en spiseforstyrrelse og efterfølgende haft et alkoholmisbrug, som jeg dog er helt ude af nu. I de år, hvor jeg havde psykiske problemer, trak min familie sig fra mig. Begrundelsen fra min mor lød, at der var grænser for, hvad hun kunne holde til.
Jeg er vokset op i kernefamilie med en storesøster og lillebror. Jeg har altid været det sorte får i familien, jeg har prøvet grænser af og klart tiltrukket mig negativ opmærksom fra mine forældre.
Min mor har aldrig sagt, at hun elsker mig, men har tværtimod altid kritiseret mig og lagt afstand til mig. Alt det imens hun aldrig har lagt skjul på, hvor højt hun elsker min bror, der altid er blevet forgudet. Min far er meget passiv og har ikke fyldt meget i familien.
Da jeg delte nyheden om vores graviditet med mine forældre, var der ingen glæde at spore. Der blev ikke sagt tillykke, og i tiden efter hørte jeg intet fra dem.
Jeg sendte så et foto af min første scanning, her var den eneste respons fra min mor, at hun synes, at ”barnet så spinkelt ud”. Sådan er det hele vejen igennem, jeg får kun kritik. De gange, jeg har konfronteret min mor med hendes afvisende opførsel, lyder svaret, at jeg er for nærtagende.
Vi blev så endelig inviteret hjem til mine forældre, og her gik det galt. Min kæreste fik nok af min mors kulde og endte med at skælde hende ud. Min mor reagerede med vanlig arrogance, og hun blev ved med at provokere ham, så til sidst tog vi hjem. Min kæreste undskyldte bagefter for sin opførsel, han kunne bare ikke holde min mors opførsel overfor mig ud.
Han er en god kæreste, der altid har støttet mig. Nu har min mor blokeret ham på Facebook og i det hele taget lukket ned. Det er så hårdt, også når jeg nu venter mig. Hvad gør jeg?
Den ellers glade gravide
Vibeke Dorph råder til at tage kontakt til sundhedsplejerske
Det kan da godt være, at du har lavet bøvl og ballade igennem tiden, men epicentret for al din indre uro ligger hos din mor. Det er således hende, der er det grundlæggende problem her og ikke dig. Du har blot reageret på hendes følelsesmæssige afstumpethed, og det er om ikke sundt, så helt forståeligt. For ingen ordentlig mor afviser sit barn, når han eller hun har psykiske problemer.
Ingen sund mor laver splitting ved at gøre forskel på sine børn, og alle sunde mødre ved, at hvis der er noget ens datter har brug for, når hun er gravid, så er det en rummelig og kærlig mor. Sådan er og har din mor aldrig ageret, og hvorfor hun er, som hun er, kan jeg jo ikke vide, men helt sikkert er det, at hun i stedet for at se på sig selv tværer sin indre selvforagt og følelsesmæssige afstumpethed af på dig. Det kan intet barn holde til, så kun naturligt, du har haft det svært.
Nu er du så gravid, og dermed ekstra sårbar, sådan som man er det, når man skal være mor. Du har derfor brug for omsorg, støtte og en masse kærlighed. Det får du heldigvis af din kæreste, men moderlig omsorg og støtte skal du finde andre steder, for fra din mor kommer du ikke til at få den.
Mit råd til dig er derfor, at du hurtigst muligt tager kontakt til din sundhedsplejerske og her fortæller det samme, som du har skrevet til mig her. De har erfaring med den slags, og de ved, hvordan de skal hjælpe og give dig ekstra støtte igennem din graviditet.
Din mor ville jeg derimod holde ud i strakt arm, se hende for husfredens skyld, men forvent ikke noget fra den kant, for det tror jeg ikke, at du kommer til at få. Du derimod lyder følelsesmæssigt sund og rask og har blot reageret naturligt på nogle syge omstændigheder, som du ikke selv har ansvaret for. Så skynd dig at åbne op om din families dys funktionalitet, for det er her og ikke hos dig, at problemet ligger begravet.