”Min 16-årige datter vil ikke se mig”
Min datter har det svært og hun vil ikke have kontakt med mig, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om genoptagning af kontakt til datter
Hvad gør jeg med en teenagedatter på 16 år, der ikke vil besøge mig? Min datter bor hos sin mor, hun bestod lige akkurat sin eksamen, arbejder lidt nu, men vil ikke læse videre, og jeg aner faktisk ikke, hvad hun bruger sin tid på.
Det sidste 18 måneder inden eksamen var hun ude i både, rygning, snus, hash og cutting og fik kun lidt hjælp, for hendes mor mente, at hun nok skulle klare det hele selv. Fakta var bare, at moren ikke opdragede eller satte rammer overhovedet. Hun gjorde heller ikke noget ved misbruget, det høje fravær i skolen og alt det rod, min datter ellers endte ud i.
Desværre er det nu lykkes min datters mor at få manipuleret al skyld over på mig. Hun har samtidig blokeret både mit og min nuværende hustrus nummer, så nu kan jeg kun få kontakt med min datter direkte, og det fungerer ikke. Hun kan ikke overskue særlig meget, kan ikke planlægge, husker som en si og vælger mig konstant fra.
Jeg har prøvet alt; Statsamtet, kommunen, familie rådgivere. Enten sker der ikke noget, eller også trækker min datter sig, når der bliver stillet krav, eller hvis hendes mor bliver nægtet at være med. Sidstnævnte prøver hele tiden at have kontrol med alt, og jeg tænker, at min datter har svært ved at finde sig selv. Lige nu nægter hun at besøge mig. Kan du give mig nogle råd?
Thomas
Vibeke Dorph råder til at droppe anklagerne
Jeg kan godt forstå, hvis du føler dig magtesløs i forhold til din datter. Du ved, at hun mistrives, men du kan kun se til fra sidelinjen uden en chance for at gribe ind. Det er kun forståeligt, at du ønsker at få lavet om på den situation, og hvordan gør du så det?
Helt ærligt, så tror jeg, at du kommer længst, hvis du gør tingene anderledes, end du gør dem nu. For du hjælper ikke din datter ved at bebrejde hverken hende eller hendes mor. Ved at gøre det, får du kun din datter til at døje med et endnu større mindreværd end det, hun virker til at kæmpe med i forvejen. Tilmed sætter du med dine bebrejdelser mod hendes mor, din datter under pres. For hun kommer i klemme, hvis hun hele tiden skal høre på, hvordan hun og ikke mindst hendes mor i dine øjne gør det meste forkert.
Ønsker du at få et tættere forhold til din datter, så får du det kun, hvis du formår at genvinde hendes tillid. Tillid får du ikke ved at kritisere, det får du ved at gøre det modsatte. Du skal vise din datter, at du vil hende det bedste, også selvom det måske ikke lige bliver på din facon. For husk på, din datter er ved at være voksen, hun skal selv finde sin vej, naturligvis gerne med din støtte og hjælp.
Derfor, drop anklagerne og inviter i stedet din datter ud, måske fast en gang hver anden uge. Skab her en god atmosfære og slå så ørerne ud i stedet for at lade talestrømmen flyde. Lær din datter at kende, ikke som den, du ønsker, hun skal være, men som den, hun er. Lyt og vis hende, at du tror på hende, måske mere, end hun selv gør det. Ingen mennesker vokser af kritik og bebrejdelser, de vokser af tillid, så start med at vis din datter den, så er du rigtig godt på vej.