”Mine forældre overskrider mine grænser”
Mine forældre respekterer ikke de regler, jeg har sat op for min søn, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Artiklen fortsætter under videoen...
Spørgsmål om bedsteforældre der overskrider grænser
Jeg blev mor til en skøn søn sidste sommer, og alt var rigtig dejligt. Der gik dog ikke lang tid, før jeg opdagede, at mine forældre overhovedet ikke respekterer mig og de grænser, jeg sætter for vores barn.
Min mand og jeg følger de regler der er sat af sundhedsstyrelsen og vores sundhedsplejerske mht. kost. Vi fortalte derfor også mine forældre om de retningslinjer, da de skulle passe vores søn. Det virkede de til at acceptere, indtil de en dag stolt fortalte, at vores søn havde drukket kakaomælk og spist så stor en banasplit, at han ikke kunne spise aftensmad.
Her tilføjede de, at de i øvrigt også var irriterede over, at vi havde givet vores søn mad med hjem til dem. Da jeg svarede, at vi ønskede, at vores søn skulle spise en kost med masser af grøntsager, blev de sure og sagde, at han vel kunne spise den samme mad som dem.
Efter den oplevelse fortalte jeg dem, at jeg havde mistet tilliden til dem, hvilket de ikke kunne forstå. De mener nemlig, at der godt må gælde andre regler, når vores søn er hos dem, end der gør hjemme hos os. Det kan jeg godt være enig med dem i, når altså vores søn er ældre end blot et år.
Jeg har sidenhen flere gange forsøgt at forklare mine forældre, hvordan jeg har det med deres manglende respekt. Den eneste kommentar, de har til det, er, at jeg altid er så sur. Så hvordan får jeg dem til at respektere mig og mine ønsker?
Line
Vibeke Dorph råder til at handle frem for at snakke
Jeg er da helt enig i, at der godt må gælde andre regler, når børnebørn er hos deres bedsteforældre. Lidt ekstra forkælelse og friere rammer er helt på sin plads, men at fylde et barn, der kun lige har rundet sit første år, med bananasplit og kakaomælk vil også for mig være at gå over stregen.
Det vidner om, at dine forældre er lovligt nybegyndere i rollen som bedsteforældre, så jeg forstår godt, du bliver bekymret. Især da, når de ikke vil erkende miseren og i stedet beskylder dig for at være sur. Nu spørger du så om, hvordan du får dine forældre til at respektere dig og dine ønsker.
Respekt kan man ikke tale sig til, den får man kun ved at sætte handling bag sine ord. I dit tilfælde har du jo allerede erfaret, at dine ord ikke har haft den store effekt på dine forældre. De lytter ikke og beskylder dig i stedet for at være sur.
Godt så, men så må du jo ved handling vise dem, at de skal tage dig alvorligt. Gør dem derfor klart, uden at hæve stemmen, at dit højeste ønske er, at de får et godt forhold til deres barnebarn, men at du ikke tør overlade ham i deres varetægt, hvis ikke de overholder de spilleregler, du sætter. Ignorerer de dig så igen og gør, som det passer dem, så er det, du skal skride til handling. Du skal for en periode stoppe med at lade dem passe din søn hjemme hos dem selv.
Her skal du undgå, at det udvikler sig til en konflikt. De kan såmænd fortsat hjertens gerne besøge deres barnebarn hos jer, men passe ham, kan de først, når du kan konstatere, at der spilles så nogenlunde efter dine takter.
Ved at handle i stedet for at snakke undgår du en masse unødige diskussioner, men viser i stedet venligt og bestemt vejen. Og vær så hele tiden obs på, at både du og dine forældre er nybegyndere i (bedste)forældrerollerne, så lidt storsind er heller ikke ad vejen, indtil tingene helt sikkert falder på plads for jer alle.