bubber og signe rossing

Bubbers babylykke: Signe er gravid igen

Til foråret skal Bubber og hans hustru Signe Rossing være forældre igen.

Bubber og hans hustru Signe Rossing går den søde juletid i møde med en dejlig nyhed. Det nygifte par skal nemlig være forældre igen til foråret.

"Det er rigtigt. Signe er gravid. Det bliver et forårsbarn," bekræfter den 57-årige tv-vært overfor HER&NU.

Bubber og Signe med Alfred, Valdemar, Harald og Ludvig på Bornholm i sommer. Foto: Peter Hauerbach.
bubber skal være far.jpg
Bubber og Signe med Alfred, Valdemar, Harald og Ludvig på Bornholm i sommer. Foto: Peter Hauerbach.

Parret har i forvejen Alfred, der fylder tre år til foråret. Derudover har Signe, 43, sønnerne Valdemar, 17, Harald, 16, og niårige Ludvig fra et tidligere forhold, mens Bubber også er far til Laura, 28, Oscar, 30, og Sofia på 32 fra sit første ægteskab.

"Det er et fantastisk øjeblik at blive forældre. Det bedste man kan give sine børn, det er sgu søskende," siger Bubber, der sammen med Signe glæder sig til at gøre Alfred til storebror.

"Der er et stort aldersspring mellem Alfred og hans søskende, så han har stået helt alene. Derfor er det dejligt der kommer en nogenlunde aldersvarende til ham. Så har de hinanden. Det synes vi er fantastisk," slutter han.

Artiklen er oprindeligt bragt på HER&NU. Dette er en redigeret udgave.