Christiane Schaumburg-Müller har født: Se det søde billede
Christiane Schaumburg-Müller Åxmans søn, Constantin, er blevet storebror. Podcastværten har nemlig født en lille pige, fortæller hun i et Instagram-opslag.
Julen er kommet tidligt i år hos Christiane Schaumburg-Müller Åxman, som har fået en julegave, der er lidt ud over det sædvanlige.
Hun er nemlig blevet mor igen – denne gang til en lille pige, som kom til verden 19. december og har fået navnet Ludovika Nöel.
Det skriver den 41-årige influencer og podcast-vært i et opslag på sin Instagram-profil under et billede af familiens lille, nye medlem.
”Vores lille julemirakel. Vi er høje på kærlighed, rød saftevand og panodiler! Truly blessed,” lyder det bl.a. i opslaget, der også bliver oversvømmet i lykønskninger fra kollegaer og følgere.
Svær rejse
En meget ærlig Christiane Schaumburg-Müller Åxman har tidligere fortalt, at det ikke har været nogen nem sag at udvide familien. Af forskellige årsager har hun nemlig haft svært ved at blive gravid, har hun fortalt i sin podcast ’Hverdag med Christiane’.
”Jeg vil sige, at jeg i halvandet år, inden jeg bliver gravid, har været på konstant hormoner. Og jeg er nok en, der reagerer ret kraftigt på de her hormoner,” fortæller hun i et afsnit af podcasten, inden hun tilføjer:
”Jeg blev enormt oppustet, og mit humør fløj til højre og venstre. Jeg kunne sidde i bilen, og så kunne jeg bare begynde at græde uden at vide, hvorfor jeg græd.”
Graviditeten, hun henviser til i podcasten, er ikke den, hun netop er gennemgået. Sidste år blev familien nemlig ramt af en stor sorg, da parret mistede deres første fælles barn, Columbus, halvvejs i graviditeten.
Tabet tog uundgåeligt hårdt på familien, og derfor var lykken også stor, da Christiane i september kunne afsløre, at der var lysere tider forude:
"Baby on board. Ahhhh det er så vildt, fantastisk, vidunderligt og bare mirakel whip all The Way," skrev Christiane dengang under flere billeder af sin voksende, gravide mave på sin Instagram-profil.
Den lille pige er sidste nye medlem i en efterhånden stor familie. Christiane har i forvejen sønnen Constantin fra 2016 med sin eksmand, Liam O’Connor, der også er kendt under kunstnernavnet L.O.C.
Hendes nuværende mand, Daniel Åxman, har to store døtre fra et tidligere ægteskab.