Eksperter afslører: Derfor skal du ikke tvinge dit barn til at sige undskyld
En oprigtig undskyldning handler om at vise sårbarhed og
empati – det kræver, at vi hjælper vores børn til at forstå både
egne og andres følelser. Og at vi tager et kig på vores egen skam.
Gå nu over til Lulu og sig undskyld for, at du
slog hende,” siger moren. ”Neeej! Det vil
jeg ikke,” svarer Theo vredt.
”Jo, gå over og
sig undskyld. Nu." Moren holder drengen i
hånden og går over til Lulu. ”Så, nu kan du
sige det,” siger moren. ”Undskyld… ”, hvisker
Theo tøvende og modvilligt.
Situationen udspiller sig på legepladsen mellem to tre-årige
og en velmenende mor, og de fleste af os har nok stået i noget
lignende. Det føles ubehageligt, når vores børn agerer på en
måde, vi ikke mener er 'rigtig', men er en undskyldning overhovedet noget værd, når den bliver klemt frem af de voksne?
Og hvad lærer vi vores børn om fortrydelse,
skam og skyld, når vi gennemtrumfer et
’undskyld’?
Skal man tro eksperterne, bør vi ikke presse
vores børn til at sige undskyld. I hvert fald
ikke, hvis vi ønsker, at børnene skal lære
værdien af ordet.
”At blive tvunget til at undskylde, uden
egentlig at hverken ville eller mene det,
kan ende med at give barnet en følelse af
uretfærdighed, og det kan igen føre til, at
barnet har endnu mindre lyst til at undskylde i fremtiden. Det bliver i stedet et etisk
spørgsmål, om en tvungen og uoprigtig undskyldning er bedre end ingen undskyldning,"
siger specialpsykolog Per Martin Løken.
Skyld & skam
Familie- og parterapeut Stine Reiersen Kase
er enig med Løken. Hun mener, at en tvungen undskyldning påvirker barnets forhold
til sine egne følelser.
”Det, vi i virkeligheden siger til barnet, når
vi tvinger det til at undskylde, er, at det skal undertrykke sine
følelser og lyve. At fremtvinge en undskyldning i en allerede
ophedet situation tjener intet formål,” siger hun, og fortsætter:
”Det, der ofte sker, er, at vi overfører vores følelser til barnet,
men ofte er de ikke følelsesmæssigt udviklede nok til at
forstå, hvad sådan et ord betyder. Det giver de voksne ro i sindet, men børnene får ikke noget godt ud af det,” siger Stine
Reiersen Kase.
Psykolog Per Martin Løken påpeger, at en tvungen undskyldning derimod ofte får barnet til at skamme sig.
”At undskylde er tæt forbundet med skyldfølelse, dvs. en følelse af at have gjort noget forkert. Skyldfølelse er tæt forbundet med skamfølelse, især når andre mennesker er involveret
i barnets reaktioner på at have gjort noget forkert, og især
hvis det er i en situation, hvor andre ser det. At tvinge barnet til at undskylde kan gøre det svært for
barnet at vurdere objektivt, hvad der
er sket, og tage ejerskab over sine egne
reaktioner,” tilføjer han.
En stor del af vores kommunikation er
vores kropssprog, og Stine Reiersen
Kase mener, at børn lægger mærke til,
når en undskyldning ikke er ægte – og
et klemt ”Undskyld!” ikke er helhjertet.
For højst sandsynligt er barnet stadig
rasende, og det betyder, at undskyldningen ikke er i overensstemmelse med
barnets følelser. Falske undskyldninger
kan få selve ordet og handlingen til at
miste sin betydning.
”Barnet kan udvikle et anstrengt
forhold til selve ordet, også i senere
forhold. Det bliver noget, de siger, selv
om de ikke mener det,” siger hun.
På den anden side mener Per Martin Løken, at det at sige
undskyld er en positiv social adfærd, som kan være med til at
lære barnet at fungere godt i samfundet.
”Voksne ønsker som regel, at børn skal sige undskyld, når de
har gjort noget forkert. Men at sige undskyld er ikke medfødt,
og adfærden skal derfor læres,” siger Løken.
”Det er forældrenes ansvar, med hjælp fra børnehaver og skoler, at hjælpe børn med at udvikle denne type adfærd. Derfor
skal man som voksen opfordre sit barn til at sige undskyld,”
fortsætter han, dog med en meget vigtig forudsætning:
”Det kræver, at barnet forstår, at det har gjort noget forkert,
hvilke konsekvenser det kan have for andre, og hvilke funktioner i vores relation til andre, det har at undskylde.”
Om eksperterne
Stine Reiersen Kase
Familie- og parterapeut og
relationsekspert med egen
praksis.
Per Martin Løken
Sektionsleder og
specialpsykolog hos Nic
Waals Instituttet og BUP Vest.
Hjælp barnet med at sortere i følelserne
Så hvordan skal man håndtere en situation, hvor man som
forælder kan komme til at tvinge en undskyldning frem?
Ifølge Per Martin Løken skal vi hjælpe børn med at sortere i
deres egne og andres følelser:
”Det handler om at hjælpe dem med at lære empati, selvbevidsthed, ydmyghed, følelsesregulering og evnen til at sige
undskyld. Først og fremmest er det vigtigt at spørge barnet,
hvordan det oplevede hændelsen. Der er ofte flere nuancer,
end vi som voksne umiddelbart har adgang til,” siger Løken.
Hvis forældrene stadig mener, at det, barnet gjorde, var forkert, kan de fortælle barnet det på en rolig måde og derefter
forklare, hvordan hændelsen kan have påvirket den anden
person.
”Endelig skal forældrene opfordre barnet til at sige undskyld
til den pågældende person og gerne foreslå, at de gør det
sammen. Hvis barnet stadig nægter, kan forældrene selv give
udtryk for, at de er kede af, at deres barn har påført en anden
person ubehag eller smerte. Så kan man prøve igen næste
gang, der sker noget,” siger han.
Hvornår er man stor nok til at forstå, hvorfor man skal sige undskyld? I følge
eksperterne skal vi begynde tidligt med at lære vores børn empati – men ikke ved at
presse dem til en undskyldning. Derimod ved at normalisere alle følelser. Også vrede.
Det er ikke farligt at have følelser
Familieterapeut Stine Reiersen Kase mener også, at vi skal
validere barnets følelser og ikke have for høje forventninger
til et mindre barn.
Annonse
”Hvis vores pointe er at lære barnet noget, er det bedst at
hjælpe det med at forstå, hvad der skete, og hvordan det havde det på det tidspunkt. Men en tre-årig? Man kan ikke have
så høje forventninger til så lille et barn. Hjernen er stadig
under udvikling, og de har ikke helt lært empati endnu.”
Kase mener, at det bedste, man kan gøre som forælder, er at
møde sit barns følelser og hjælpe det med at sortere i dem.
”Jeg mener begge børnene i situationen: den, der er forurettet, men også den, der blev vred. Det barn, der blev vred, skal
ikke mødes med skam, men med forståelse. Det er ikke farligt
at have følelser, og vi skal normalisere alle følelser, mens vi
forklarer, hvorfor det, de gjorde, var forkert,” siger hun
Efterhånden som barnet kommer i kontakt med sine følelser
og udvikler sin empati, vil undskyldningen komme naturligt.
”Barnet vil til sidst turde vise sårbarhed – for det er det, en
undskyldning indebærer. At vi tør være sårbare,” siger Stine
Reiersen Kase.
At hjælpe barnet med at forstå sine handlinger og følelser
begynder meget tidligt, men som regel når barnet udvikler sit
talesprog.
”Det er godt at starte så tidligt som muligt, men vi skal sørge
for, at det, vi siger, er tilpasset barnets udviklingsniveau,
sprog, modenhed og forståelse. På den anden side er der ikke
noget galt i at lære selv ældre børn værdien af at sige undskyld, hvis man ikke har gjort det tidligere i barnets liv,” siger
specialpsykolog Per Martin Løken.
”Og hvis barnet har en vedvarende modstand mod at sige
undskyld, betyder det, at forældrene må fortsætte arbejdet,
indtil barnet til sidst lærer det.”
Derudover er der tilstande, som kan gøre det svært for et
barn at lære at sige undskyld, såsom autismespektrumsforstyrrelser, mentale handicap eller sprogvanskeligheder. Et
meget lille antal børn har også svært ved at udvikle empati
og kan derfor have svært ved at forstå, hvorfor de skal sige
undskyld, siger Løken, og understreger:
”Generelt synes jeg ikke, at forældre skal være bange for at
minde børn om at sige undskyld. Det er en del af læringsprocessen og giver dem masser af øvelse i at genkende situationer, hvor de skal sige undskyld.”