Eksperter afslører: Derfor skal du ikke tvinge dit barn til at sige undskyld

Gå nu over til Lulu og sig undskyld for, at du slog hende,” siger moren. ”Neeej! Det vil jeg ikke,” svarer Theo vredt. 

”Jo, gå over og sig undskyld. Nu." Moren holder drengen i hånden og går over til Lulu. ”Så, nu kan du sige det,” siger moren. ”Undskyld… ”, hvisker Theo tøvende og modvilligt.

Situationen udspiller sig på legepladsen mellem to tre-årige og en velmenende mor, og de fleste af os har nok stået i noget lignende. Det føles ubehageligt, når vores børn agerer på en måde, vi ikke mener er 'rigtig', men er en undskyldning overhovedet noget værd, når den bliver klemt frem af de voksne? Og hvad lærer vi vores børn om fortrydelse, skam og skyld, når vi gennemtrumfer et ’undskyld’?

Da en kvinde i Rom sagde én særlig ting til Thomas Hwan, blev han klar til at få børn

Thomas Hwan har altid tænkt, at han ikke ville være far for enhver pris. Men da han og Johanne Louise Schmidt var på ferie i Rom, mødte de en kvinde, som ændrede noget i Thomas.

Skal man tro eksperterne, bør vi ikke presse vores børn til at sige undskyld. I hvert fald ikke, hvis vi ønsker, at børnene skal lære værdien af ordet.

”At blive tvunget til at undskylde, uden egentlig at hverken ville eller mene det, kan ende med at give barnet en følelse af uretfærdighed, og det kan igen føre til, at barnet har endnu mindre lyst til at undskylde i fremtiden. Det bliver i stedet et etisk spørgsmål, om en tvungen og uoprigtig undskyldning er bedre end ingen undskyldning," siger specialpsykolog Per Martin Løken.

Skyld & skam 

Familie- og parterapeut Stine Reiersen Kase er enig med Løken. Hun mener, at en tvungen undskyldning påvirker barnets forhold til sine egne følelser.

”Det, vi i virkeligheden siger til barnet, når vi tvinger det til at undskylde, er, at det skal undertrykke sine følelser og lyve. At fremtvinge en undskyldning i en allerede ophedet situation tjener intet formål,” siger hun, og fortsætter: 

”Det, der ofte sker, er, at vi overfører vores følelser til barnet, men ofte er de ikke følelsesmæssigt udviklede nok til at forstå, hvad sådan et ord betyder. Det giver de voksne ro i sindet, men børnene får ikke noget godt ud af det,” siger Stine Reiersen Kase.

Psykolog Per Martin Løken påpeger, at en tvungen undskyldning derimod ofte får barnet til at skamme sig.

”At undskylde er tæt forbundet med skyldfølelse, dvs. en følelse af at have gjort noget forkert. Skyldfølelse er tæt forbundet med skamfølelse, især når andre mennesker er involveret i barnets reaktioner på at have gjort noget forkert, og især hvis det er i en situation, hvor andre ser det. At tvinge barnet til at undskylde kan gøre det svært for barnet at vurdere objektivt, hvad der er sket, og tage ejerskab over sine egne reaktioner,” tilføjer han.

JoJo: ”Det er en lille sorg for mig ikke at kunne overskue endnu en fertilitetsbehandling”

Det krævede et opslidende fertilitetsforløb, før P3-vært Maria Josefine Konstantin Madsen, bedre kendt som JoJo, blev mor. Derfor er hun tøvende overfor at skulle igennem det endnu en gang, selvom hun gerne vil give sin datter en søskende.

Sig nu bare undskyld… 

En stor del af vores kommunikation er vores kropssprog, og Stine Reiersen Kase mener, at børn lægger mærke til, når en undskyldning ikke er ægte – og et klemt ”Undskyld!” ikke er helhjertet.

For højst sandsynligt er barnet stadig rasende, og det betyder, at undskyldningen ikke er i overensstemmelse med barnets følelser. Falske undskyldninger kan få selve ordet og handlingen til at miste sin betydning.

”Barnet kan udvikle et anstrengt forhold til selve ordet, også i senere forhold. Det bliver noget, de siger, selv om de ikke mener det,” siger hun.

På den anden side mener Per Martin Løken, at det at sige undskyld er en positiv social adfærd, som kan være med til at lære barnet at fungere godt i samfundet.

”Voksne ønsker som regel, at børn skal sige undskyld, når de har gjort noget forkert. Men at sige undskyld er ikke medfødt, og adfærden skal derfor læres,” siger Løken.

”Det er forældrenes ansvar, med hjælp fra børnehaver og skoler, at hjælpe børn med at udvikle denne type adfærd. Derfor skal man som voksen opfordre sit barn til at sige undskyld,” fortsætter han, dog med en meget vigtig forudsætning:

”Det kræver, at barnet forstår, at det har gjort noget forkert, hvilke konsekvenser det kan have for andre, og hvilke funktioner i vores relation til andre, det har at undskylde.”

Hjælp barnet med at sortere i følelserne

Så hvordan skal man håndtere en situation, hvor man som forælder kan komme til at tvinge en undskyldning frem? Ifølge Per Martin Løken skal vi hjælpe børn med at sortere i deres egne og andres følelser:

”Det handler om at hjælpe dem med at lære empati, selvbevidsthed, ydmyghed, følelsesregulering og evnen til at sige undskyld. Først og fremmest er det vigtigt at spørge barnet, hvordan det oplevede hændelsen. Der er ofte flere nuancer, end vi som voksne umiddelbart har adgang til,” siger Løken.

Hvis forældrene stadig mener, at det, barnet gjorde, var forkert, kan de fortælle barnet det på en rolig måde og derefter forklare, hvordan hændelsen kan have påvirket den anden person. 

”Endelig skal forældrene opfordre barnet til at sige undskyld til den pågældende person og gerne foreslå, at de gør det sammen. Hvis barnet stadig nægter, kan forældrene selv give udtryk for, at de er kede af, at deres barn har påført en anden person ubehag eller smerte. Så kan man prøve igen næste gang, der sker noget,” siger han.

Det er ikke farligt at have følelser 

Familieterapeut Stine Reiersen Kase mener også, at vi skal validere barnets følelser og ikke have for høje forventninger til et mindre barn.

”Hvis vores pointe er at lære barnet noget, er det bedst at hjælpe det med at forstå, hvad der skete, og hvordan det havde det på det tidspunkt. Men en tre-årig? Man kan ikke have så høje forventninger til så lille et barn. Hjernen er stadig under udvikling, og de har ikke helt lært empati endnu.”

Kase mener, at det bedste, man kan gøre som forælder, er at møde sit barns følelser og hjælpe det med at sortere i dem.

”Jeg mener begge børnene i situationen: den, der er forurettet, men også den, der blev vred. Det barn, der blev vred, skal ikke mødes med skam, men med forståelse. Det er ikke farligt at have følelser, og vi skal normalisere alle følelser, mens vi forklarer, hvorfor det, de gjorde, var forkert,” siger hun

Efterhånden som barnet kommer i kontakt med sine følelser og udvikler sin empati, vil undskyldningen komme naturligt. ”Barnet vil til sidst turde vise sårbarhed – for det er det, en undskyldning indebærer. At vi tør være sårbare,” siger Stine Reiersen Kase.

Er det okay, at forældre afleverer tidligt og henter sent for at prioritere tid til sig selv?

”Er der en tendens til, at forældre plejer sig selv efter arbejde, før de henter deres børn i børnehaven?” spørger en voksen mor. Det svarer en børnehavepædagog på i denne brevkasse.

Begynd tidligt 

At hjælpe barnet med at forstå sine handlinger og følelser begynder meget tidligt, men som regel når barnet udvikler sit talesprog.

”Det er godt at starte så tidligt som muligt, men vi skal sørge for, at det, vi siger, er tilpasset barnets udviklingsniveau, sprog, modenhed og forståelse. På den anden side er der ikke noget galt i at lære selv ældre børn værdien af at sige undskyld, hvis man ikke har gjort det tidligere i barnets liv,” siger specialpsykolog Per Martin Løken.

”Og hvis barnet har en vedvarende modstand mod at sige undskyld, betyder det, at forældrene må fortsætte arbejdet, indtil barnet til sidst lærer det.”

Derudover er der tilstande, som kan gøre det svært for et barn at lære at sige undskyld, såsom autismespektrumsforstyrrelser, mentale handicap eller sprogvanskeligheder. Et meget lille antal børn har også svært ved at udvikle empati og kan derfor have svært ved at forstå, hvorfor de skal sige undskyld, siger Løken, og understreger:

”Generelt synes jeg ikke, at forældre skal være bange for at minde børn om at sige undskyld. Det er en del af læringsprocessen og giver dem masser af øvelse i at genkende situationer, hvor de skal sige undskyld.”