Dit barns sanser: Smagssansen
Din nyfødte baby har smag for det søde i livet. Det er praktisk, for så falder din modermælk i den lille majestæts smag. Men faktisk er smagssansen mere kulturel end biologisk, så det er bare med at få indført de ‘sunde’ smage så tidligt som muligt.
Hvis du har smagt bare én dråbe modermælk, ved du, at den er hvinende sød. Det er derfor, dit barn drikker den med velbehag. Spædbørn foretrækker modermælkens sødme, så de hurtigt kan vokse og tage på i vægt – de bliver simpelthen glade og trygge af modermælkens smag. Dit barn starter altså ud med noget af en sød tand, men smagssansen er i høj grad noget, der udvikler sig i takt med de udfordringer, den lille tunge støder på. Det fortæller Mia Bjerager, børnelæge på Hillerød hospital.
Ifølge lægen er smagssansen en grundsans, altså en sans, som vi fødes med og beholder, til vi dør. Den fungerer på den måde, at smagsløgene, der sidder på tungen, registrerer smagen og sender herefter besked videre til hjernen. Det er den impuls, som hjernen modtager, der giver den endelige oplevelse af smag. Forrest på tungen sidder de smagsløg, som registrerer det søde og det salte, mens de smagsløg, der opfatter det sure og det bitre, ligger længere tilbage på tungen. Vi har flest smagsceller, når vi er børn, og smagsoplevelsen vil derfor være mere tydelig for børn end for voksne. Allerede når dit barn bliver født, kan det smage surt, bittert, salt og sødt. Forskere har lavet forsøg, hvor de optog nyfødte børn på film, mens de smagte på de fire smagsvarianter. Børnenes ansigtsudtryk så mest tilfredse ud, når de smagte på det søde og det salte. Det er altså de to smagsoplevelser, dit barn foretrækker.
Tid til at skifte smag
I de første måneder af sit liv oplever dit barn stort set kun den søde smag fra modermælken eller modermælkserstatningen. Men når barnet bliver omkring seks måneder, er det tid til at præsentere det for anden mad. Dette er ifølge Mia Bjerager et afgørende punkt. Det er nemlig her, barnet skal til at opdage og – lære at sætte pris på – andre smage end den søde.
“Det er meget vigtigt, at vi ikke dyrker barnets naturlige præference for det søde, og at vi ikke forpasser muligheden for at præsentere barnet for andre smagsindtryk.
Problemer med fedme skyldes jo blandt andet, at vi også som voksne foretrækker det søde,” siger Mia Bjerager.
Du kan dog godt søde den første grød med lidt frugtmos, sådan som mange sundhedsplejersker anbefaler. Det vigtigste er, at du over tid vænner dit barn til, at ikke al mad smager sødt. Prøv for eksempel hver anden gang at servere grød uden frugtmos, og sørg for ikke altid at give dit barn færdiglavet mad fra glas eller pulverpakke, for den er ofte meget sød. Du kan også vælge Dvitamin uden smag for at vænne barnet til andre smagsoplevelser.
Læs hvordan du træner smagssansen på næste side>>
Træn smagen
Annonse
At få usødet grød i dit barn er en god start. Men arbejdet fortsætter. Dit barns smagssans skal nemlig hele tiden trænes. Det gør du ved så vidt muligt at lade dit barn spise det samme som jer voksne.
“Der er ikke noget i vejen for, at børn, når de begynder på skemad, kan få det samme som forældrene, måske i en lidt tilpasset form.
Du gør dit barn en tjeneste ved at træne barnets smagssans og blive ved gennem hele barndommen,”
siger Mia Bjerager. Vær modig, og servér mange nye ting, og bliv ikke modløs, hvis barnet ikke lige falder for lækkerierne med det samme.
Børn skal smage på nye ting otte-ti gange, før de kan lide det. Især hvis konsistensen er anderledes end i den mad, barnet kender, kan det godt forholde sig lidt skeptisk. Men bliv bare ved, for du kan i høj grad påvirke dit barns smag.
“I nogle lande drikker børn kaffe, fordi det er det, man gør, mens man andre steder serverer meget krydret mad for sine børn. Det betyder ikke, at smagssansen er forskellig fra land til land, men blot at meget af det, som handler om smag, er kulturelt betinget,” siger Mia Bjerager.
Derfor skal du ikke være bange for at udfordre dit barns smag med oliven, gorgonzola eller peber allerede i overgangskosten, når barnet er mellem seks og 12 måneder. Du gør dit barn en tjeneste ved at give det så mange smagsoplevelser som muligt, så det også senere i livet får lyst til andet end søde sager.
Pludselig kræsen
Uanset hvor ihærdig du er, vil du sikkert opleve, at dit barn fra den ene dag til den anden nægter at spise noget, der så meget som ligner en tomat, selv om det i en periode nærmest ikke har spist andet. Det er en del af barnets naturlige udvikling at få sådanne ‘kræsenperioder’, uden at nogen kan sige, hvad det præcis skyldes. Måske er det en del af udviklingen af selvstændigheden.
Det vigtigste er, at du bliver ved med at servere forskellig mad for dit barn, og at måltidet aldrig bliver en kamp. Du kan vælge at lade være med at komme tomater i maden i en periode, og så i stedet servere andre grønsager for dit barn.
Det betyder dog ikke, at du aldrig mere skal servere tomater. For en dag får dit barn sikkert lyst til at smage på dem igen. I de kræsne perioder kan det være fristende at servere en særlig kost eller lokke med dessert, hvis barnet spiser op. Prøv at lade være, for det giver dit barn indtryk af, at hovedmåltidet bare er noget, der skal overstås, før man kan nyde det gode, det søde. Prøv i stedet at nyde maden selv, for børn kopierer deres forældre, når de spiser. Derfor er det også vigtigt, at du aldrig taler dårligt om maden.
Aldrig for sent
Du har størst mulighed for at påvirke dit barns smag, når barnet er mellem seks og 12 måneder, for her er barnet mest åbent over for nye smagsindtryk. Men selv om du skulle være kommet lidt for langt ud af den søde tangent, kan du sagtens nå at udstikke en ny kurs. Du skal blot være indstillet på, at jo ældre barnet er, jo flere kræfter skal du bruge på at ‘genoptræne’ dets smagssans.
Annonse
