Forfatter Josefine Ottesen: ”Det er en stor tillidserklæring og en kæmpe gave”
Som bedstemor er det ens fornemste opgave at skabe tillid og nærvær – og være en modpol til den digitale verden, de fleste børn i dag vokser op i. Det mener forfatter Josefine Ottesen, der for tre år siden fik sit første barnebarn, lille Sigurd.
Selvom Sigurd bor på Amager i København, og Josefine Ottesen i Svendborg på Fyn, ser de to hinanden helst en gang om måneden. Så tager de på legepladsen, bygger huler eller togbaner. En dag legede de også Paw Patrol-redningsaktion, hvor det gjaldt om at redde en fantasikat ned fra et træ.
"Jeg lægger meget vægt på bare at være sammen. Det kan man nemlig give sine børnebørn: Masser af tid og et rum, hvor de ikke skal præstere eller leve op til forventninger. Vi leger meget og bruger fantasien. Ofte følger jeg bare Sigurd og prøver at dykke med ind i hans forunderlige verden," fortæller 67-årige Josefine og fortsætter:
"Det er en stor tillidserklæring og en kæmpe gave at få lov til at tage del i hans liv. Som bedsteforælder står man i en anden og langt mere famlende position end som forælder. Man kan ikke på samme måde tage relationen for givet. Derfor er jeg meget taknemlig over, at Sigurd og jeg har så tæt et bånd, selvom vi bor langt fra hinanden."
Josefine har to børn med sin mand Jan, nemlig Adam og Naja. Sigurd er Adams søn og familiens første barnebarn.
"Det er altså bare fuldstændig magisk at opleve ens børn blive forældre. Og de klarer det fantastisk. Unge mennesker i dag er i det hele taget meget klogere, end jeg selv var i den alder."
Annonse
"Jeg kan jo høre rundt omkring, at mange bedsteforældre ikke føler, de bliver lukket nok ind i deres børnebørns liv, og at det kan være en stor sorg. Men når man rykker et led ud, kan man ikke forvente, at den dør bare står åben. Man må selv gøre noget, og man skal være enormt varsom med at bryde ind i en lille ny familie og fortælle dem, hvor skabet skal stå."
Fælles historier
Børne- og ungdomslivet optager i det hele taget Josefine Ottesen, der har skrevet over 100 bøger for netop den målgruppe. Mange af dem handler om at finde sig selv i en kaotisk verden. Blandt de meste kendte er "Krigeren", "Historien om Mira" og "Det døde land". Den 12. oktober udkommer fantasyromanen "Drømmemesteren", hvis omdrejningspunkt især er forbundethed.
"Børn og unge i dag har ekstra svært ved at finde sig selv og svært ved at finde rodfæste. Det skyldes blandt andet de digitale medier, og at de virkelige fællesskaber omkring dem smuldrer. Når vi bruger så mange timer i den digitale verden bag en skærm, sanser vi ikke verden. Og det er gennem sansningen, vi føler os forbundet med alting omkring os. Du mangler en masse sanseindtryk, når du kun oplever todimensionelt og kun bruger øjnene."
"Det, der binder en familie sammen, er jo de fælles historier. Hvis vi bare rækker vores børn eller børnebørn en iPad, eller hvis vi selv går med snuden nede i telefonen hele tiden i stedet for at se på eller snakke med vores børn, så mister vi kontakten med hinanden og dermed ryger følelsen af forbundethed også. Jeg kan sagtens forstå, at forældre i dag har brug for ro, og at en skærm bliver en måde at opnå det på i en alt for travl hverdag, men de fælles historier må vi bare ikke glemme," slår Josefine fast.
"Heldigvis er Sigurd vild med bøger, og både hans forældre og jeg læser meget gerne højt for ham."
Elsker at lege
Annonse
Josefine og Jan bor i det dejligste Pippi Langstrømpe-hus i Svendborg med en frodig have fyldt med blomster, skovjordbær, kartofler og små hyggelige kroge. Haven bliver også et sted, hvor sanserne og fantasien får frit løb, og hvor den digitale tidsalder glider i baggrunden. Bagerst i haven står et gyngestativ med to forskellige gynger, som ikke bare Sigurd, men også hans bedstemor holder af at tage en tur på.
"Jeg elsker i det hele taget at lege med Sigurd. Den slags havde jeg slet ikke samme tid til med mine egne børn, for dengang handlede det meget om logistik. Ligesom resten af familien har han en helt fantastisk fantasi," siger Josefine og fortæller, at Sigurd snart kommer på sin første overnatning hos sine bedsteforældre. Hun har holdt lidt igen med det, fordi hun ønsker, det skal være en god oplevelse for ham, men nu føler både Sigurd, bedstemor og forældre sig klar.
"Mit håb er, at han vil blive ved med at have tillid til mig. Også i fremtiden. Og at jeg bliver dygtig nok til at lytte og prøve at forstå hans verden, selvom den måske er fremmed for mig. Det er vi bedsteforældres fornemste opgave: at forsøge at være i øjenhøjde med både vores voksne børn og vores børnebørn – og holde vores vise viser for os selv," lyder det fra Josefine Ottesen med et lille glimt i øjet.
