"Jeg er blevet småtyk med ubarberede ben og skallede negle - men lykkelig!"
Buskede bryn, ubarberede ben og neglelak der skaller. Livet som mor spænder ben for den personlige pleje, men det betyder ingenting.
Min tid før Manne var – uden forbehold – fantastisk. Intet ansvar, ingen forpligtigelser udover de gængse. Jeg tømte min konto og lidt til hver måned, gik i byen som det passede mig, tog SU-lån, selvom det var unødvendigt, og levede udelukkende i en ’mig-boble’.
Neglene skinnede, hårene på benene var enten væk eller i vatter og udgroninger i håret – aldrig!
Nu sidder jeg her i min barselshule med SU, gæld, boliglån, regninger, ligusterhæk, kæreste og baby. Mit liv leves efter Mannes spiseskema, altså i tretimers-intervaller.
Hverdagen er forudsigelig og struktureret, og moderskabet tvinger mig til altid at være to skridt foran tidsplanen. Jeg har altid en smule gylp på tøjet, og mine nylonstrømper løber dagligt, fordi Emmaljunga’en sværger til velcro.
Min neglelak er skallet halvt af, mine ben er ubarberede, og hvornår har jeg sidst plukket øjenbryn? Jeg kan ikke regne så langt tilbage.
Jeg er blevet småtyk efter fødslen, og brysterne bærer præg af massiv vægtøgning under graviditeten. Men hvad betyder det, når man er den lykkeligste mor i verden?
Min lille familie er min ubetingede lykke. Mine to drenge er hele mit liv, og hvad er ubarberede ben set i forhold til det?
At vågne op til en smilende pludrende baby kan da ikke måle sig i udgroninger og buskede øjenbryn. Og maven der hænger lidt efter fødslen er lige pludselig helt okay, når Manne smågriner af mine hjemmelavede sange, der udelukkende indeholder ordet prut.
Han er samtlige strækmærker værd! Jeg elsker at være mor med alle de ting de indebærer og hende den ny-farvede, ny-plukkede, hun skal nok komme tilbage!
Læs mere på Muttijuul.bloggersdelight.dk.
