I vil gerne have mig til at føde flere børn? Fint, men så gør det mere attraktivt for studerende kvinder at få børn

Amalie Luther er journaliststuderende og har et barn. Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning.

Politikerne vil gerne have, at jeg som kvinde opnår den magiske 2,1-barnskvotient. Men så kunne jeg godt tænke mig, at vi lige taler om det at være studerende mor. For jeg ville da elske at få et barn mere. 

Virkeligheden er bare, at jeg ikke synes, det er særlig attraktivt – faktisk føler jeg, at mit studie på flere fronter modarbejder min lyst til flere børn. 

Kan studierne ikke kan indrettes bedre, så man faktisk får lyst til at få børn? 

Hvor man kan tage sygedage med sit barn og måske endda være berettiget flere SU-klip efter endt barsel?

Som studerende har jeg flere gange været i klemme. For selvom der er en del fleksibilitet i at være studerende, er der også områder med mindre elastik. 

På mit universitet har vi kurser, hvor der er mødepligt. Dukker man ikke op til minimumskravet af fremmøde, kan man ikke bestå kurset. Og måske er der mange, som tænker, at det virker fair – men for mig, som både skal blive hjemme, når jeg selv er syg, og når mit barn er det, bliver det hurtigt en udfordring. 

Derfor er jeg flere gange taget syg afsted til undervisning, fordi jeg har været nødt til at spare mine fraværsdage til min søn. Sådan burde det ikke være.

Læs også

En besked fra sønnens skole fik Katrine til at reagere: "Hvorfor må vi nu ikke sige nej mere?"

Uddannelsessystemet er ikke gearet til studerende, som også er forældre. Vi skal deltage på lige fod med andre, men her tages der ikke højde for, at man også skal tage ansvar for et barn. Og ja, måske er jeg en af de få i min klasse, som har det her problem, hvortil jeg tænker: ”ja, hvorfor mon?”. For det er altså ikke særlig attraktivt at være studerende og forældre. 

Man får ikke flere klip, når man er blevet forælder - faktisk lige omvendt har man fjernet det sjette SU-år. Jeg siger ikke, at det skal være statens økonomiske ansvar, hvis jeg vil have et barn mere - jeg siger bare, at hvis der er en forventning om, at vi som samfund skal opretholde fødselstallet, og vi gerne skal få børn i en yngre alder – ja, så vil jeg gerne yde min del. 

Det kræver blot, at det ikke skal gå ud over min økonomi, min pension, mit helbred og mit familieliv. Og lige nu er det en smule svært at forestille sig flere børn, når jeg har 3,5 år tilbage af mit studie, hvor mine SU-klip snart udløber - og det er altså lidt dyrt at have børn – og hvis jeg skal blive hjemme med potentielt to eller tre børn, hvis de er syge.

En administrativ jungle

Min lidt snørklede karrierevej resulterer i, at jeg snart mister min SU. Og jeg har svært ved at se, hvordan det skal kunne gå op med resten af studietiden, hvis jeg potentielt har to-tre børn, som er syge på skift og ikke har mere SU? Jeg er selvfølgelig glad for den hjælp, jeg fik, da jeg var på barsel. Men nu, hvor jeg er tilbage på skolebænken, er der ikke mere hjælp at hente. Hele cirkusset omkring barsel og sygeorlov på grund af graviditetskomplikationer kunne være en klumme i sig selv. Det er en administrativ jungle, og man skulle tro, at jeg var den første, som havde taget orlov eller barsel på mit universitet. Det fungerer bare ikke.

Jeg prøvede engang at italesætte problemerne overfor en studiekoordinator. Her fik jeg at vide, at andre studerende jo står i samme situation, hvis for eksempel et familiemedlem dør – så kan man også få for meget fravær. Men det er jo en helt anden situation - at sammenligne moderskabet som studerende med at skulle håndtere et dødsfald, er absurd. At jeg har et barn, der ofte bliver syg (læs: hele vinteren), er en helt anden virkelighed, et ganske almindeligt scenarie i en børnefamilie, og noget, der sker en del oftere. 

Så helt ærligt: Hvis I ønsker, at flere unge, studerende skal få børn, så lad os lige ryste posen. Det må være muligt at tage højde for, at studerende forældre har andre udfordringer end deres medstuderende. Vi trænger til en grundlæggende fleksibilitet, som er fastlagt fra universiteterne på forhånd, og hvor man med god samvittighed kan tage sygedage med sine børn. Vi trænger til en udvidet fleksibilitet i uddannelsessystemet, som gør det muligt at kombinere moderskab og studieliv uden at skulle være tvunget til at vælge mellem uddannelse eller barn. Vi trænger til flere økonomiske håndsrækninger – det kan være mulighed for at søge om flere SU-klip efter barsel eller økonomisk støtte, hvis vores studie trækker ud.

 Jeg ville gerne føde flere børn – men det er ikke attraktivt for mig som studerende. Hvis I vil have mig til at bidrage til det magiske 2,1-barnsmål, så må I også møde mig på halvvejen.