Leas opslag er gået viralt: Kære dig, der giver mig dette ”kompliment”…
Lea Hellmann Midtgaard har fået mange kommentarer for sin efterfødselskrop – og mødt meget misundelse. Modsat har hun også misundt andre mødre på andre parametre. Et besøg hos en veninde, der ligeledes har et nyfødt barn, har sat tankerne i gang – og nu ønsker hun, at vi husker os selv på særligt én ting, skriver hun i klummen her.
Jeg har kort efter alle mine fødsler fået kommentarer ala; “wauw, hvor ser du bare flot/tynd ud allerede!” eller “hvordan kan du dog allerede have noget stramt på maven?” - eller noget tredje i samme dur. Den anden dag fik det mig til at tænke.
Jeg har med alle mine graviditeter været sådan en, hvor graviditeten satte sig lige på maven, og maven forsvandt hurtigt igen. Og det er da dejligt. Men omvendt er der andre ting, jeg ikke har, som andre (der måske bærer en efter-graviditets-mave lidt længere) har.
Jeg kom til at tænke på det, da jeg forleden mødtes med min veninde, der også har en nyfødt. Hun havde lige været sammen med sin mor, som havde taget sig af hendes baby, mens hun havde fået en lækker behandling. Og jeg misundte hende. Misundte, at hun har en mor (og en far, i øvrigt), der kan tage sig af hendes baby. Jeg har ingen af delene, og jeg ville give min højre arm for at have hjælpende forældre-hænder ved min side. Min veninde ammer i øvrigt også sit barn, mens jeg må give mit barn flaske.
Pointen her er ikke, i sig selv, om man har en flad mave efter sin graviditet, om man (ikke) ammer, eller om man har hjælpende forældre-hænder eller ej. Pointen er i stedet, at vi bør huske at være taknemmelige for det, som vi rent faktisk har.
Det er så nemt at se og fokusere på alt det, andre har, som vi ikke selv har. Men vi har alle noget forskelligt. Og når vi ser noget ved andre, vi misunder, er det kun en brøkdel af hele billedet.
Det er nemt at sammenligne sig med andre (kroppe, huse, jobs, rejser mv.), og vores hjerner er biologisk skabt til at gøre det (originalt for at motivere os, dengang vi reelt skulle bruge motivationen til at overleve på savannen). Men det giver os ikke særlig meget godt at gøre det i dagens samfund, hvor vi dagligt møder 100 sammenligningstriggers.
Så: Bliv bevidst om, hvornår du sammenligner dig med andre, og prøv i de tilfælde at tale rationelt til dine tanker. Husk dig selv på, at det, du ser (især på sociale medier), kun er et minimalt glimt af virkeligheden. Og husk dig selv på alle de dejlige ting, som du rent faktisk har.