Louise havde indstillet sig på et liv uden børn: Jeppe er mit ”mirakelbarn”
Da Louise Steen Elkrog i 2015 fik diagnosen endometriose, forklarede det både hendes voldsomme menstruationssmerter, og hvorfor det ikke var lykkedes hende at få opfyldt drømmen om at blive mor. Men en dag stod hun helt uventet med en positiv graviditetstest.
To små hvide tapper stikker op fra undermunden og bliver afsløret i en række af gavmilde smil. Jeppe på ni måneder kigger opmærksomt op fra sit legetæppe, hvor han er omgivet af farvestrålende legetøj. Han har lige lært at kravle og at rejse sig op, fortæller hans stolte mor, Louise Steen Elkrog.
"Er du sulten, skat?" spørger 37-årige Louise sin søn, der plejer at få sin formiddagsmad ved 10-tiden hver dag. Hun sætter Jeppe i den høje stol ved spisebordet i deres hjem i Svendborg. Så går hun ud i køkkenet for at hente babymaden, som hun giver den ivrige dreng med ske. Scenariet i lejligheden i Svendborg kunne udspille sig i ethvert andet hjem med en baby og en mor på barsel. Men for Louise føles det stadig vildt, at hun virkelig er blevet mor.
"Det er helt fantastisk. Jeg kalder ham mit mirakelbarn. Men det er også mega skræmmende, og jeg har været meget bange for at miste ham," siger hun og skraber i samme øjeblik mos fra Jeppes hage, så det ikke ender på hagesmækken.
Jeppe er færdig med at spise, og hans far, 34-årige Radi Nikitins, kommer og løfter ham op fra den høje stol. De skal lege, så Louise kan få ro til at fortælle sin historie. Børn og familie var en del af Louises fremtidsdrømme.
Og hun skulle allerhelst blive mor, før hun fyldte 30 år, tænkte hun. Sammen med sin daværende kæreste forsøgte Louise at blive gravid – dog uden resultat. Louise blev undersøgt hos lægen, som på en scanning kunne se en såkaldt "chokoladecyste".
En tilstand, der gav mistanke om sygdommen endometriose. Den betyder, at man danner endometriosevæv, som ligner livmoderslimhinde, og som sætter sig uden for livmoderen. Sygdommen dukker oftest op i teenageårene, når piger begynder at have menstruation.
Voldsomme smerter
Den oplysning forklarede pludselig, hvorfor Louise havde haft så voldsomme smerter i årevis under sine blødninger. Så da hun fik diagnosen i 2015, var det med blandede følelser.
"Det var en lettelse. For nu vidste jeg, hvad mine pigtråds-smerter handlede om. Men det var også en forbandelse. For endometriose er en kronisk sygdom, jeg skal leve med resten af livet – og for mange betyder det, at man har svært ved at blive gravid," fortæller Louise, der sammen med sin daværende kæreste besluttede at forsøge sig med fertilitetsbehandling i håbet om at blive forældre.
Det blev til fire forsøg, som ikke lykkedes. Et halvt år efter sidste behandling gik Louise og kæresten fra hinanden. Louise kunne mærke, at sygdommen var blevet værre. Hun blev opereret, fordi nogle af hendes organer var vokset sammen, og fik en midlertidig stomi for at give tarmsystemet ro.
En aften i 2020 var Louise i byen på et værtshus i Svendborg, hvor der sad en sød fyr og spillede musik. Det var Radi. Han syntes også om hende, og på første date valgte hun at fortælle ham, at hun nok ikke kunne få børn.
"Det var okay for ham. Han ville bare være sammen med mig," siger Louise, der kort efter stod med en graviditetstest – med to streger.
"Det var syret. Vi købte seks test for at være sikre. De viste alle det samme. Vi var overlykkelige og kunne ikke lade være at fortælle det til vores venner og familie med det samme."
Graviditeten forløb nogenlunde uden bump indtil januar 2022, hvor Louise fik tegn på bækkenløsning. Hun blev derfor sygemeldt fra sit job som socialpædagog på et bosted.
Bange for at miste
Terminen var sat til midt i juni, men allerede den 4. maj ville Jeppe ud i verden. Han vejede kun 1500 gram, og han måtte blive på sygehuset de næste tre uger.
"Jeg har været virkelig bange for at miste ham, mens han var i maven, men også efter, fordi han blev født for tidligt. Heldigvis hviler jeg meget mere i det hele nu og nyder ham hver eneste dag," siger hun og sender et kærligt blik mod den rødblonde gut på sin fars arm. Radi roser Louise for hendes evner som mor:
"Louise er en virkelig god mor. Hun sidder ikke bare med sin telefon. Hun er til stede og god til at aflæse hans tegn," siger han, mens Louise smiler en smule genert.
Når hun vælger at stille op i Hjemmet, er det, fordi hun har et budskab i forhold til endometriose:
"Jeg synes ikke, at jeg selv er blevet taget alvorligt nok, når jeg har været hos lægen og fortalt om mine smertefulde menstruationer. De har sagt, "Tag en panodil, og gå hjem i seng". Jeg håber at få mere fokus på sygdommen, for selv om den ikke kan helbredes, kan der lægges en plan for patienterne," siger hun og går ud i entréen for at hente Jeppes sovedragt.
Hun er taknemlig for, at det lykkedes at blive mor trods de mange bump på vejen, og hun håber, at han en dag vil blive glad for at spille fodbold – som hun selv har gjort som barn. Og blive god til musik som sin far.
"Men det vigtigste er, at han får gode og sunde værdier og er en glad dreng," siger Louise, inden hun putter Jeppe i barnevognen.