Da Marthe blev gravid som 14-årig, var hun bange for at blive smidt ud hjemmefra. Hun glemmer aldrig sin mors ord

Denne artikel blev bragt hos Klikk.no  første gang. Dette er en redigeret udgave.

”Jeg kan huske, hvor bange jeg var den dag, jeg som 14-årig fandt ud af, at jeg højst sandsynligt var gravid. Jeg var så ung og skulle konfirmeres. Alt føltes så uvirkeligt, og jeg var så usikker på, hvordan min familie ville reagere. Det tog noget tid, før jeg turde fortælle det til min mor," fortæller Marthe Fensbekk Jensen, 38 år, ærligt.

Hun bor i dag sammen med sin mand Vegard og datteren Henny på seks. Hendes ældste datter Stine-Amalie, som i dag er 22 år, er for længst flyttet hjemmefra og studerer til sygeplejerske på Molde Højskole.

Blev vred på sig selv

Graviditeten kunne ikke holdes hemmelig, så en aften besluttede Marthe, at det ikke var muligt at vente længere. Det havde været hårdt at gå med alle disse tanker alene i så lang tid.

Mens hendes far var på arbejde som sømand, sagde hun til sin mor, at der var noget, hun var nødt til at fortælle hende. Marthe har aldrig glemt sin mors reaktion:

Læs også

Kunne du bo som Louise og Jacob? ”Vi ved aldrig helt, hvor vores børn er, men vi er trygge”

”Efter jeg havde fortalt hende, at jeg troede, jeg var gravid, gik min mor ind og ud af mit værelse mange gange uden at sige noget, hun kiggede bare på mig. Til sidst satte hun sig på kanten af min seng og sagde: "Det er bedre at få nyt liv end død og forrådnelse", fortæller Marthe og fortsætter:

”Den sætning gav mig ro i sindet og har altid betydet meget for mig. Ved at reagere, som hun gjorde, har jeg vidst, at min mor altid vil være der for mig, og det har hun virkelig vist.”

Marthes mor, Bjørg Henny Fensbekk Jensen, fortæller, at hun var helt uforberedt på sin datters ord, for Marthe havde ikke vist nogen tegn på graviditet, såsom kvalme eller ændringer i hendes krop.

”Det kom som et chok, og jeg blev vred på mig selv. Vred, fordi jeg som mor ikke havde talt mere med hende om sex og pubertet. Jeg tænkte også meget på sladderen i landsbyen, og hvad folk ville tænke om os som forældre til et barn, der skulle føde.

Læs også

Cathrine Dufour var ikke i tvivl, da hun mødte Rasmine Laudrup: Det var kærlighed ved første blik

En lærer, jeg havde under den videreuddannelse, jeg tog på det tidspunkt, fik mig til at beslutte mig for at holde hovedet højt og mande mig op. Hun fortalte mig om sine egne erfaringer med unge mødre og fik mig til at ændre mit syn på sagen og se det smukke i situationen. Det har været en vigtig lektie at tage med sig," siger Bjørg Henny.

For sent til en abort

På hospitalet fik mor og datter at vide, at Marthe allerede var seks måneder henne. Da hun hørte, at det var for sent at få en abort, blev hun både lettet, ked af det og bange.

”Det var så mærkeligt, at lille mig skulle være mor. Jeg var nervøs for, hvordan resten af min familie ville reagere, men de var ved min side lige fra starten. Rygtet om, at jeg var gravid, spredte sig som en steppebrand blandt eleverne på skolen.”

Marthe beskriver sin graviditet som fin og ukompliceret. Hun tog hurtigt ejerskab over livet i maven, glædede sig over sparkene og bevægelserne og spekulerede på, hvem den lille i maven var. Hun har gode minder fra sin skoletid:

”Jeg husker tydeligt, at en elev sad helt stille på stolen foran mig, selv om det var frikvarter. Da jeg efter et stykke tid spurgte, hvorfor han ikke gik ud til de andre drenge, fik jeg at vide, at han var bange for at gøre babyen i maven fortræd, hvis hans stol rørte ved mit bord," fortæller Marthe med et smil.

Da Bjørg Henny fandt ud af graviditeten, var der én situation, hun straks frygtede – Marthes kommende konfirmation.

”Selv om vi aldrig hørte noget negativt, vidste vi, at folk snakkede. Det var så vigtigt for mig, at denne dag skulle være hyggelig og en fest, hvor der kun var fokus på Marthe. Det lykkedes heldigvis, og da dagen var omme, sænkede jeg skuldrene, fokuserede på fremtiden og glædede mig til at få et lille barnebarn,” siger Bjørg Henny.

Blikke og negative kommentarer

På en smuk augustdag i 2000 blev Stine-Amalie født lidt over en uge før termin efter en hurtig fødsel på to timer og ti minutter.

”Da tiden var inde, var min mor ved min side hele tiden, som en tryg og kærlig klippe," siger Marthe.

Hun beskriver det som magisk at lægge den lille baby ved sit bryst. Nu var alting helt perfekt, og fra første sekund var det den mest naturlige ting i verden for hende at påtage sig rollen som mor.

”Hun var så lille og utrolig smuk. Og det bedste af det hele: Hun var min.”

Læs også

Mine to børn har afbrudt kontakten med mig

Det var selvfølgelig en stor overgang, men Marthe omfavnede sit nye liv. Takket være de vidunderlige mennesker omkring hende, som gav hende masser af hjælp og støtte.

”Da sommerferien var forbi, havde jeg 10 ugers hjemmeundervisning, før jeg skulle tilbage til skolen for at afslutte tiende klasse. I den periode blev min mor eller min bedstemor hjemme og passede Stine-Amalie.”

Indtil juleferien det år havde hun fri en time hver dag, så hun kunne tage hjem og amme.

Marthe forklarer ærligt, at hun gennem årene selvfølgelig har fået nogle blikke og kommentarer, der blev opfattet som sårende.

Alligevel er hun klar over, at det at være ung mor hele vejen igennem primært har været en god og positiv oplevelse.

”Min mor har altid guidet mig og givet mig de bedste råd. Det har gjort det muligt for mig at hæve mig over de negative ting, der er kommet på min vej, og i stedet fokusere på alle de gode ting.

Selvfølgelig har jeg måttet opgive nogle ting, såsom den sprogrejse, jeg skulle have været på en måned før fødslen. Det var lidt trist på det tidspunkt, kan jeg huske, men jeg kom hurtigt over det. Fra starten var Stine-Amalie det vigtigste i mit liv.”

Kom grædende hjem

Hun beskriver sin datter som en drillesyg, glad og aktiv pige, som strålede og bragte så meget glæde og god energi ind i hendes liv.

”Og sådan er hun stadig,” siger Marthe med et smil.

”Jeg kan ikke huske, at jeg tænkte så meget over, at min mor var så ung, da jeg var barn, for det var helt naturligt for mig. Det var nok først, da jeg begyndte at blive lidt ældre og fik nogle kommentarer fra andre børn, at jeg blev mere opmærksom på det,” fortæller Stine-Amalie.

Hun husker især en episode, hvor hun kom grædende hjem og fortalte Marthe om noget, der var blevet sagt i skolegården den dag.

”Så havde vi en rigtig god samtale derhjemme om det at have en ung mor. Og jeg har været så heldig at opleve min mors dimission. Det er der ikke mange andre døtre, der får mulighed for,” siger 22-årige Stine-Amalie og griner.

Selvsikker og selvstændig mor

Trods sin unge alder understreger Bjørg Henny, at hovedansvaret for Stine-Amalie altid har ligget hos Marthe. Selv har hun mest bidraget med rådgivning og vejledning.

”Jeg har været optaget af, at hun skulle blive en selvsikker og selvstændig mor, og jeg er stolt af, at hun tog moderskabet så naturligt til sig,” siger Bjørg Henny.

Nu, hvor hendes datter er blevet voksen, er Marthe taknemmelig for al støtten fra hele familien – og for, at hun fik lov til at være mor til netop denne lille guldklump.

”Jeg er så stolt af, hvem hun er, og hvad hun har opnået. Og jeg er stolt af mig selv, og hvad jeg har givet hende. Jeg har altid kunnet tale med min mor om alt, og det har været så vigtigt for mig, at Stine-Amalie skulle føle det samme. Vi har et utroligt stærkt bånd mellem os alle tre,” siger Marthe.

Graviditeten styrkede forholdet

Bjørg Henny nikker genkendende og mener, at det har styrket deres forhold, at hendes datter blev gravid i så ung en alder.

Den måde, Bjørg Henny reagerede på i et svært øjeblik ved at være så rolig og fattet, beroligede Marthe i den situation, hun pludselig befandt sig i.

”I de første tre år af Stine-Amalies liv boede vi alle sammen. Jeg føler mig uendelig heldig over at have været – og fortsat være, en så stor del af hendes liv. I løbet af hendes barndom har hun spurgt mig flere gange: ”Hvis min mor kunne have fået en abort, ville hun så have gjort det?”. Mit svar til hende har altid været det samme: Jeg ville aldrig have været foruden hende,” siger Bjørg Henny.

Stine-Amalie har haft sporadisk kontakt med sin far under opvæksten, og det takker hun sin morfar for.

Læs også

Jane var konstant træt og udmattet. En tilfældighed gjorde, at hun opdagede, hvad der var galt

”Hvis det ikke havde været for min morfar, ville min far og jeg nok ikke have mødtes så meget, som vi har. Forholdet mellem min far og mig har ikke været det bedste, men jeg bebrejder ham ikke. Han var ung, da jeg blev født,” siger hun uden bitterhed.

Har altid følt mig ønsket

Stine-Amalie beskriver Mimmi, som hun kalder sin mormor, som en tryg ekstra voksen gennem hele sin barndom. De to kan tale om alt.

”Min mor og jeg har haft et tæt bånd, lige siden jeg var lille, men nu hvor jeg studerer og bor i en anden by, taler jeg næsten mere med Mimmi end med min mor. Mimmi og jeg taler i telefon næsten hver uge, og ofte i en time ad gangen.”

Stine-Amalie husker, hvordan det gjorde et stærkt indtryk, den dag hun for første gang hørte, hvad hendes bedstemor havde sagt, da hendes datter fortalte hende om sin graviditet.

Hun kan stadig blive rørt til tårer.

”De ord har så meget kraft i sig. Det har betydet, at så længe jeg kan huske, har jeg altid følt mig ønsket, velkommen og elsket. Både min mor og Mimmi er utroligt seje damer, som jeg virkelig beundrer og ser op til, og jeg håber, at mine børn kan opleve al den kærlighed, de har at give engang i fremtiden,” siger Stine-Amalie.