Siff og Lis er begge jordemødre, men meget uenige: ”Det er kommet som et chok for mange”
Den 1. oktober 2023 kunne vi i Danmark fejre 50 årsdagen for den frie abort. Men den runde dag gav også anledning til en del debat.
Vægter et lille nyt liv højere end den gravides ret til selvbestemmelse?
Abortreglerne har været et omdiskuteret emne siden 70'erne, men debatten er i forbindelse med 50-årsdagen for abortloven den 1. oktober 2023 for alvor blusset op igen.
For den runde fødselsdag har bragt meget andet med sig end en stor fejring af den lovtekst, som sikrede fri og sikker abort. Mange mener nemlig, at loven, som den er nu, langt fra er tidssvarende.
Sex og Samfund satte tidligere på året gang i en stor kampagne, som lægger op til en opdatering af loven, som f.eks. indebærer at hæve grænsen for fri abort til graviditetsuge 18 fremfor at beholde den nuværende grænse på uge 12.
I sidste uge blev det så meldt ud, at et flertal i Etisk Råd anbefaler, at abortloven revideres, og at abortgrænsen flyttes til 18. graviditetsuge.
Vi har snakket med to jordemødre, som hver dag har med gravide kvinder at gøre, men også kvinder, der har fået både frivillige og ufrivillige aborter. Men selvom de er i samme fag, så er de ikke just enige. Den ene er nemlig fuldstændig imod at abortloven ændres, mens den anden stemmer for.
Argumenter imod, at abortgrænsen hæves
Siff Stephenson er uddannet jordemoder og emotionel coach. Efter mange år som jordemoder på bl.a. Skejby Sygehus og i det private, driver hun i dag sin egen klinik HjerteJordemoderen, hvor hun bl.a. møder rigtig mange par, som har fået en abort før eller efter graviditetsuge 12.
Hun mener på baggrund af de mange samtaler, hun har haft med kvinder, der har fået abort efter uge 12, at det er uetisk at hæve abortgrænsen. Hun vægter det lille liv, der er skabt, højt og mener, at vi skal holde fast i den nuværende abortgrænse, fordi den både tilgodeser kvinders ret til fri abort samt det ufødte barn og dets rettigheder.
”Jeg er imod at raske, velfungerende kvinder kan fravælge sunde og raske børn, hvis grænsen for fri abort sættes op.”
Hun mener, at kvinder selv skal tage et større ansvar for ikke at blive gravide, hvis ikke de ønsker et barn. Hun lægger vægt på f.eks. hyppigere graviditetstests eller at kombinere præventionsformer. For særligt én ting, mener hun, at folk ofte glemmer, når snakken falder på abort.
”Lige så snart vi kommer på den anden side af uge 12, så får du ikke længere foretaget en abort som før uge 12. Så er det en jordemoder assisteret fødsel, der bliver sat i gang på grund af barnets størrelse," siger hun og fortsætter:
Annonse
"Et barn født ved senabort er ofte levende og kan gispe efter vejret i alt mellem et par minutter til over en time, før det dør. Jo længere henne i graviditeten, des større er sandsynligheden for, at barnet er levendefødt. Det kommer som et chok for mange, at det er et lille menneske, de har født, hvilket ofte gør det til en voldsom oplevelse."
Derudover mener hun også, at man bliver nødt til at forholde sig til grænsen for, hvornår lægerne kæmper for at redde liv.
"Hvis en fødsel går spontant i gang, vil lægerne i dag kæmpe for at redde barnets liv allerede fra graviditetsuge 23-24. Det er vigtigt at huske på, når nogle læger og politikere anbefaler, at abortgrænsen hæves til 22. uge – altså blot 1-2 uger før, at lægerne vil kæmpe for at redde barnets liv ved en spontan, for tidlig fødsel.”
Hun mener, at man på samme måde som i dag skal fastholde, at man kan få en senabort, hvis barnet er alvorligt sygt eller alvorlig handicappet eller moderen er udfordret socialt, fysisk eller psykisk.
Men idet kun i omegnen af 54 kvinder om året får nej til senabort med den nuværende lovgivning, mener Siff Stephenson ikke, at der er grund til en lovændring. Hun er dog åben overfor at se på abortsamrådets procedure.
“Størsteparten af de kvinder og par, som jeg har samtaler med, der har fået en abort efter uge 12., har været både glade og taknemmelige for processen med at skulle søge om senabort. De føler bl.a., at de ikke står alene med den store beslutning om abort og med at forberede sig til fødslen af deres – som oftest – meget syge barn," siger hun og tilføjer:
"Så mangler vi blot, at der politisk bliver prioriteret midler til at støtte de kvinder og par, som har brug for det efter en senabort.”
Annonse
Argumenter for, at abortgrænsen hæves
Lis Munk er uddannet jordemoder og har gennem sin tid som jordemoder været på otte af Danmarks fødesteder. Hun har været forkvinde i Jordemoderforeningen siden 2019 og er bl.a. en af kræfterne bag Jordemoderforeningens holdningspapir, hvori det står beskrevet, at de opfordrer til ændringer i lovteksten.
Hun er fortaler for, at det sker en ændring i abortgrænsen, da hun vægter kvindens ret til at bestemme over egen krop og mulighed for at agere på den viden, hun får igennem graviditeten, højt – og det er, mener hun, ikke tidssvarende med den nuværende abortlov.
”I mine øjne er kvinder generelt rigtig dygtige til at passe på med at blive gravide, hvis de ikke ønsker det, men der er stadigvæk præventionsmidler, som ikke beskytter 100 procent, men hvor tegnene på graviditet ikke er særligt synlige," siger hun.
"Jeg tror, at dem, som har brug for en abort, altid vil søge om at få den abort, så tidligt som muligt, om abortgrænsen bliver hævet eller ej. Jeg tror simpelthen ikke på, at der er nogen, der vil gå og ’hyggevente’ på at få aborten først efter 12. uge, hvis grænsen blev hævet.”
Siden den frie abort kom i ’73, har man indført screeninger, for bl.a. misdannelse. De screeninger ligger først i uge 11-13, og bl.a. dét gør, at Lis Munk gerne vil have ændret abortgrænsen.
”De fleste kvinder får først resultatet fra den tidlige scanning og undersøgelse efter uge 12. Hvis der er noget med barnet, så skal hun søge om ret til at handle på den viden, hun får fra undersøgelsen. Det hænger ikke sammen,” fortæller hun.
Annonse
Lis Munk ønsker dog også, at der ikke kun er fokus på abortgrænsen, men det større billede, som skal sikre en bedre oplevelse for både den fødende og jordemoderen.
”Jo længere hen i graviditeten man kommer, jo større bliver fosteret, hvilket gør, at det er en lille fødsel, der skal gennemføres. Det kan være svært for de kvinder og par, der skal igennem det, og samtidig kan det også være en udfordring for nogle jordemødre, der skal bistå det," siger hun.
"Så med den nye lovændring håber jeg, at der kan blive sat ordentlig tid, ro og rammer af til aborterne, så man kan varetage omsorgen ordentligt – og så en abort både før og efter uge 12 ikke bliver en værre oplevelse end højest nødvendigt.”
Det er nu op Folketingets partier at beslutte, hvorvidt abortgrænsen skal ændres.
