Forældre-par: Vores lille barn skaber konflikter imellem os

Spørgsmål om parforhold efter første barn

Min kæreste og jeg blev for otte måneder siden forældre til vores første barn. Vi klarer det godt, men vores forhold skrænter desværre en del. Vi kan diskutere længe om de mindste ting. Han kan blive rasende, hvis jeg spørger ham om, hvornår vores barn sidst er skiftet, mens jeg også har mine ting, jeg tænder af på.

Ofte handler det nok om, at min kæreste føler, at jeg vil styre og derfor tager tingene meget ilde op, hvor jeg blot ønsker, at vi kan tale om tingene. Jeg føler efterhånden, at jeg skal gå på listefødder for ikke at støde ham og sige noget forkert.

Samtidig føler han nok, at jeg er bedrevidende og kontrollerende. Problemet opstår i hvert fald, fordi vi ikke kan tale sammen uden, at en af os bliver ulykkelige. Især fordi min kæreste tit ender med at blive meget personlig, hvilket gør mig ked af det.

Ofte kan vi så overhovedet ikke huske, hvad det var, vi blev uvenner over dagen efter. Alligevel fylder de her konflikter alt for meget, og de går også ud over vores kærlighedsliv. Vi glemmer at give hinanden kys og kram i det daglige, fordi der hænger sådan en sort sky over vores forhold, så hvad gør vi?

Vibeke Dorph råder til at tale ordentligt samme

Jeg ved ikke, om det er sådan for alle, men min egen erfaring – og de fleste af mine venners – er, at det er vanvittig hårdt at blive førstegangsforældre. For dem, jeg kender, hvor det er gået bedst, har de valgt at lægge alle romantiske forestillinger om forældreskabet væk og i stedet opført sig, som var det en enorm arbejdsopgave, de helt lavpraktisk skulle løse i kammeratligt fællesskab.

I jeres tilfælde skal I helt sikkert starte med at få talt ordentligt sammen. Ikke om hvordan I løser det ene eller det andet problem eller endnu værre, hvem af jer, der gør det bedst. Nej, I skal tale om, hvordan I to lærer at samtale i det daglige, så tingene kommer til at glide lettere for jer i stedet for at ende i opslidende konflikter. I skal simpelthen med udgangspunkt i jeres hverdag lave en plan for ”den gode samtale”, og hvordan en sådan ser ud for jer begge to.

Sørg så også for, at i hver især får lejlighed til at være alene med jeres lille barn. I gør garanteret nogle ting vidt forskelligt, og det skal der altså også være plads og mulighed for, og så kan den anden i mellemtiden få slappet af og ladet op.

Vigtigst er det dog, at I stopper med barnagtigt at angribe hinanden og i stedet bruger jeres kræfter på sammen at løse de udfordringer, som livet med et ganske lille barn altid byder på. Og husk så på, at jeres barn bliver ældre, ligesom I med tiden falder i hak som forældre. Så selvom det er svært at tro på lige nu, så skal alt nok falde til ro og blive godt.