Så meget er det okay at belønne dit barn

Har du også lovet dit barn udsigter til vingummibamser eller nyt legetøj, hvis det tog sine sko på NU? Eller har du ligefrem sat smileys ind i et skema, hver gang dit barn har været glad om morgenen? Ifølge eksperter er det et skråplan, du gør klogt i at stoppe lige nu. For det er ikke godt for dit barn, tværtimod, og så er det et tegn på, at du har alt for travlt og handler ud af afmagt.

LÆS OGSÅ: Lyt til dit barns behov – og undgå konflikter

– Hvis du belønner dit barn for helt almindelige hverdagsting som at tage sko på eller bære sin tallerken ud fra bordet, gør du dit barn til lønarbejder i dets egen familie. Og det er i strid med det ønske, de fleste forældre har, om, at børnene bidrager til fællesskabet som en naturlighed og ikke fordi, de får penge for det. Det, vi vil opleve ved at belønne vores børn på denne måde, er, at når vi tilfældigt spørger dem, om de vil gå ud med skraldet, så svarer de: Hvad får jeg for det? Det bliver altså svært at få dem til at hjælpe til overhovedet uden en belønning. Så de fleste forældre får sat gang i nogle ting, som egentlig slet ikke munder ud i det, de ønskede med deres opdragelse, siger familieterapeut Fie Hørby.

LÆS OGSÅ: Opdragelse: 7 synder, du aldrig må begå!

Psykolog Dan Svarre er bestemt heller ikke begejstret for den belønningstendens, han ser blandt især travle børnefamilier. Og han tager konsekvenserne skridtet videre.

– Ved at bruge belønning for noget, der er selvfølgeligt, appellerer du til at udvikle en form for korruption i dit barn. Dit barn vil blive korrupt i sin tankegang og væremåde. Hvis du absolut skal belønne noget, skal du belønne det ekstraordinære og ikke det selvfølgelige. Med tiden at tage sit tøj på selv, at binde sit snørebånd, at spise sin mad, at gå på toilettet, at rydde op efter sig og at bidrage med andre ting i den almindelige husholdning er en selvfølgelighed. Det at have opgaver og at deltage i et fællesskab og bidrage er en pligt og en nødvendighed, der skal være en del af hele opdragelsen. At være en del af et fællesskab er et gode, en forpligtelse og en nødvendighed som menneske, siger han.

Nedbryder fællesskabstanken

Belønning for at overskride grænser

Vil gerne være selvstændig

For barnet handler det ifølge Dan Svarre om at blive set af forældrene og blive accepteret. Dét er nemlig den bedste belønning i sig selv.

– Det er rigeligt at belønne dit barn ved mundtligt at anerkende det og vise det din glæde: “Hvor er jeg glad og stolt over at se, hvordan du på en stille og roligt måde har forklaret din lillesøster, hvordan man spiller krocket”, siger han.

Og så er det i det hele taget en stor fejl fra forældrenes side at tro, at et barn for eksempel kun gider binde sine sko, hvis det får en belønning for det.

LÆS OGSÅ: Opdragelse: Stå fast, kære mor!

– Vi glemmer, at børns største ønske er at blive selvstændige og klare sig selv. Og så skal vi huske at se på det store billede, hvornår dit barn ikke selv vil tage sko på om morgenen, er det måske fordi, dit barn forbinder det at tage sko på med at tage afsked med dig og skulle i institution otte timer. Eller også skyldes det, at det tempo og den stress, der er om morgenen, gør, at barnet ikke har lyst til at samarbejde?, siger Fie Hørby.

Men hvorfor belønner vi overhovedet vores børn, når vi i langt de fleste tilfælde godt er klar over, at det er et skråplan?

– Det siger noget om, at vi er blevet et præstationssamfund. Vi går mere op i, hvad folk kan, fremfor hvem de er. Vi er mere optagede af, at børn gør, hvad der bliver sagt, end at de egentlig har det godt. Og det siger noget om, at vi som forældre er pressede og stressede og derfor tænker på den korte bane, i stedet for de langsigtede konsekvenser af den måde vi agerer på. Det kommer til at handle om, “at jeg skal simpelthen have ham til at tage sko på nu”, slutter Fie Hørby.

LÆS OGSÅ: 13 myter om opdragelse

LÆS OGSÅ: Anerkendende opdragelse: En uge uden ris, ros og trusler

LÆS OGSÅ: Drop skældud – det hjælper ikke