Guide: Sådan virker din babys 7 reflekser

Guide: Sådan virker din babys 7 reflekser

Selvom din nyfødte baby virker helt hjælpeløs, har den syv reflekser, som sikrer den overlevelse i den allerførste tid.

En nyfødt baby er helt hjælpeløs. Og dog – for det lille menneske har et sæt primitive reflekser, som sikrer dets overlevelse i den allerførste tid. Nogle reflekser forsvinder igen, mens andre bliver hele livet.

Alt, hvad et menneske kan, skyldes et netværk af nerveceller, som i fællesskab løser en bestemt opgave. Nogle netværk skabes ved hjælp af erfaring og indlæring, mens andre bygger på arvemateriale – det vil sige, at nervecellerne kan få os til at gøre noget, uden at vi har lært det først. Medfødte reflekser hviler på sådan et netværk.

Nogle reflekser er blevet indlejret i nervesystemet gennem millioner af års udvikling og har ikke længere nogen funktion. For eksempel har vi ikke meget glæde af griberefleksen, men for vores abeforfædre var det ganske smart, at en nyfødt unge straks greb fat i sin mors pels og holdt fast, hvis der skete noget uventet. Andre reflekser er livsnødvendige for det nyfødte menneskebarn, for eksempel søge- og sutterefleksen, som gør barnet i stand til at finde brystet og sutte mælken i sig.

Når barnet bliver født, fungerer det altså på et primitivt niveau, men når det vokser og udvikler sig, bliver der bygget mere komplekse funktioner på via det, barnet lærer. I nogle tilfælde vil nye færdigheder bygge på en refleks, i andre tilfælde vil det nye kræve, at refleksen undertrykkes.

Derfor forsvinder nogle reflekser, når barnet udvikler sig. For eksempel griberefleksen, som ellers ville gøre det svært for barnet at slippe en genstand bevidst. Omvendt vil et menneske hele livet beholde blinkerefleksen, som gør, at vi lukker øjnene, hvis noget nærmer sig dem, hvilket sparer os for en masse øjeninfektioner.

Læs her om din babys 7 reflekser:

Sutterefleksen

Vejrtrækningsrefleks

Tjek dit barns motorik

Søgerefleks

Blinkerefleks

Mororefleks

Derfor skal I gå til babysvømning

Griberefleks

Kravlerefleks

Gangrefleks

Babinskirefleksen

Hvis du berører ydersiden af barnets fod fra tæer mod hæl, vil barnet sprede tæerne og derefter krumme dem sammen.

Hvorfor?

Babinskirefleksen danner måske grundlag for de senere fodbevægelser, når barnet går.

Hvornår forsvinder den?

I løbet af otte til 12 måneder.

Kilder: Susanne Freltofte, neuropsykolog, Nina Sepstrup, jordemoder, m.fl.

Artiklen er første gang publiceret juli 2009