Få mere ud af skole-hjem-samtalen

”Den værste skole-hjem-samtale, jeg har været til, var med tre lærere, som sad i bløde stole og havde kaffe i koppen. Jeg skulle sidde på en stol, som var for lav, fik ingen kaffe og skulle høre om, at ”det altså ikke gik særlig godt” med mit barn.

Der var flere af klassens forældre, der følte det, som om man sad foran et slags dommerpanel,” fortæller Benedikte Ask Skotte, næstformand i Skole og Samfund og mor til fem.

Det er sæson for skole-hjem-samtaler, men meningen er selvfølgelig ikke, at forældre skal føle, at de er til en slags eksamen. Formålet med en skole-hjem-samtale er, at læreren får noget at vide om, hvordan barnet agerer derhjemme, og forældrene finder ud af, hvordan barnet er i skolen. Udgangspunktet bør, ifølge Benedikte Ask Skotte, være, at forældrene er en ressource i deres børns liv, uanset hvad.

”Det er utrolig vigtigt, at forældrene bakker børnene op. En engelsk forsker har fundet ud af, at når børn er mellem 0 og 12 år, så er 70 procent af det, de lærer, noget de lærer af forældrene,” fortæller Benedikte Ask Skotte.

Dødt marsvin

Den typiske samtale handler om elevens niveau rent fagligt, og hvad der eventuelt trykker barnet lige nu.

”Hvis marsvinet lige er død, eller mormor er syg, så betyder det noget for barnets indlæring, og det skal lærerne vide. Hvis barnet er helt vildt optaget af pirater, så kan lærerne opfordre forældrene til, at barnet læser om pirater hjemme,” forklarer Benedikte Ask Skotte.

Lærerne skal selvfølgelig forberede sig, men det kan forældrene også sagtens. Forældrene får en elevplan med hjem i forvejen, og så er det en god idé at lave en liste med spørgsmål. Husk, at alt kan tages op til en skole-hjemsamtale, og husk, at læreren er den professionelle, men at du som forælder er den, der kender dit barn bedst derhjemme.

Jævn til det hele

Det er forskelligt, hvor mange samtaler man tilbydes på et år. Typisk en om foråret og en om efteråret, eller bare efter behov. Det er også individuelt, om barnet bliver inviteret med eller ej, – det kan være en god idé, men det er vigtigt, at barnet ikke kommer til at føle sig som gidsel, syndebuk eller helt udenforstående.

Hvis I for eksempel skal tale om, at barnet ikke fungerer socialt eller ikke er så god til at læse, så ved barnet det udmærket godt selv og har ikke brug for at skulle sidde og høre om det mellem sine forældre og læreren.

”Det er i hvert fald vigtigt, at det foregår i positive vendinger, hvis barnet er med! Jeg kan stadig selv huske en samtale i gymnasiet, hvor jeg jo var næsten voksen. Min matematiklærer sagde: ”Det er synd, du ikke er rigtig god til noget – du er jævn til det hele.” Det sidder i mig endnu,” siger Benedikte Ask Skotte.

Barnets løsninger

”Men det er rigtig godt at have dem med, hvis det er en udviklingssamtale, hvor der er et mål, – hvor det er et spørgsmål om at rykke barnet. Så kan barnet selv være med til at komme med løsninger. For eksempel at læse 10 sider hjemme hver dag med mor og far for at få bedre styr på læsningen. Så kan alle parter forpligte sig og lave en god aftale for barnet.”

Hvis I som forældre føler, at I ikke kan få talt om det, I gerne vil, fordi jeres barn er med til samtalen, så bed om at få svar skriftligt eller bed om at få en ny tid til samtale.

Opskriften på en perfekt skole-hjem-samtale findes ikke, fordi det kommer an på både lærerne og forældrene, hvad der virker bedst, men Benedikte Ask Skotte har oplevet en samtale, hvor det hele gik op i en højere enhed:

”Der var 2 lærere med en bærbar computer. Jeg havde fået elevplanen med hjem på forhånd, og vi lavede nogle aftaler for mål og fremtid, som vi alle tre skrev under på. Det var rart at blive inddraget, at vi alle forpligtede os til noget, og at det skete i en seriøs og god stemning,” siger Benedikte Ask Skotte.

Få flere gode råd til skole-hjem-samtalen på næste side.

GODE RÅD TIL SKOLE-HJEM-SAMTALEN

• Bed om at få dit barns elevplan med hjem på forhånd.

• Forbered eventuelle spørgsmål og kommentarer.

• Tal med dit barn på forhånd, om der er noget særligt, du bør tale med læreren om.

• Til samtalen er det en god idé at tage noter, gerne et referat, så du kan huske, hvad der blev sagt efterfølgende.

• Det kan godt betale sig at lytte til lærerne, selv om du ikke kan genkende det billede, de har af dit barn – børn kan være meget anderledes i skolen end hjemme.

• Sørg for at alle, både lærere og forældre, forpligter sig til, hvordan I sammen når de mål, I beslutter for dit barn.

• Tag det op på næste forældremøde, hvis du synes, du har fået for lidt tid, fået for få informationer eller på anden måde er utilfreds med skole-hjem-samtalen.

• Foreslå eventuelt, at I holder forældremøde for forældrene og skole-hjem-samtaler samtidig, så forældrene kan tale sammen om, hvad der bliver sagt til samtalen med lærerne.

• Husk, at alt kan tages op til en skole-hjem-samtale, og husk, at læreren er den professionelle, men at du som forælder er den, der kender dit barn bedst.

HVAD ER EN ELEVPLAN?

• Alle folkeskoleelever skal have en skriftlig plan, som fortæller om elevens udbytte af undervisningen, og hvordan der skal følges op.

• Formålet er at styrke evaluering, planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, styrke samarbejdet mellem skole og hjem og tydeliggøre den enkelte elevs mål.

• Elevplanen kan også indeholde aftaler om, hvordan forældrene i øvrigt kan bidrage til, at eleven får en god skolegang – herunder tage medansvar for, at eleven møder til tiden for eksempel.

• Elevplanen skal regelmæssigt udleveres til forældrene.

Kilde: Bekendtgørelse om elevplaner i folkeskolen, Undervisningsministerie