Tirsdag: Frikadeller med brun sovs og kartofler

Her laves en stor portion frikadellefars, hvor ca. halvdelen gemmes til boller i karry til i morgen. Kog kødbollerne i dag efter anvisning (se opskrift boller i karry) og gem dem og suppevandet til sovsen i morgen, eller lav sovsen med det samme, så den bare skal varmes op i morgen.

Ingredienser:

600 g Svinefars 9-12%

1 stort revet løg

1 stort æg

Ca. 2 tsk salt

Ca. ½ tsk. peber

4-5 spsk. hvedemel (mærk efter konsistensen) eller 1½ dl. havregryn

Ca. 250 dl skummetmælk (mærk efter konsistensen)

1 svinebouillontern udrørt i ½ liter vand

3-4 spsk. Maizena

Ca. 10 g margarine (til sovs)

Ca. 800 g kartofler (Eller hvad I plejer at spise)

4 gulerødder

100 g ærter (frost)

Sådan gør du:

Rør fars, løg, æg, salt og peber sammen med elpisker (dejkroge) eller i hånden.

Tilsæt mel eller havregryn.

Tilsæt mælk lidt ad gangen til passende konsistens er opnået. Tilsæt evt. det sidste mel.

Lad hvile i køleskab i et kvarter (hvis tiden ikke er der, kan dette udelades).

Kog kartoflerne al dente.

Del farsen ca. halvt over og kog den ene halvdel til kødboller (se opskrift i morgen) og steg resten til frikadeller i margarine på panden.

Skær gulerødder i halve og kog dem møre.

Ærterne tilberedes som anvist på posen. (Børn plejer at være vilde med ærter…)

Sovs: Bring bouillon og vand i kog og tilsæt maizena, udrørt i lidt vand, lidt ad gangen til ønsket konsistens er opnået.

Smag til med salt og peber og tilsæt lidt kulør til sovsen for den ønskede farve.

Energifordeling:

Protein: 20,7E%

Kulhydrat: 55,4E%

Fedt: 23,8E%

Tip: Hvis du vil prøve noget andet end den almindelige version, så prøv at bland lidt hakket basilikum (eller tørret) i frikadellefarsen og et lille fed presset hvidløg. Server med tomatsauce og pasta eller kartofler til.