Amalie Reedtz-Thott: “Jeg gider ikke rådne op i beton og brosten”
Langt ude på landet, hvor kragerne burde vende, men bliver, fordi der er så smukt og fredfyldt, ligger Feddet. Her søger sygeplejerske Amalie Reedtz-Thott, 27, ud, når hun har brug for at forbinde sig med naturen og komme ned på jorden. Vi besøgte hende og fik lov til at hilse på alle dyrene.
En times kørsel fra København, på motor-, lande- og til sidst grusveje, ligger et hus med udsigt til skov og marker. Her er Amalie Reedtz-Thott vokset op og har sit andet hjem. Vi har taget en snak med hende om, hvad det har gjort ved hende som menneske at vokse op med dyr, og hvad det betyder for hende at have dem omkring sig som voksen.
Har der altid været dyr i dit liv?
“Ja, min far er økologisk landmand, og jeg er opvokset på en gård med mange forskellige dyr. Høns, grise, køer, kaniner, får og vores ruhårede gravhund, Vulli. Jeg fik min første hest, da jeg var 13, og der startede et nyt kapitel.”
Annonse
Hvilke dyr har du nu?
“Min hest, Copaiba, en Barok Pinto på 10 år, og vores frække ruhårede gravhund Bjørk, som er min mors og har en stor personlighed. Derudover har vi køer, får, æsler og geder på Feddet.”
Hvad er Feddet for et sted?
“Det er et familiested. Feddet er en halvø på Sydsjælland, der består af varieret gammel skov og Sjællands største hede. Her drives økologisk landbrug, og det hele hører under Strandegård Gods. Om sommeren har vi økologiske blåbær, du selv kan komme og plukke, sensommeren bringer honning med sig og efteråret æbler og most”.
Du bor både i byen og på landet?
“Ja, jeg er opvokset halvdelen af tiden i byen og halvdelen af tiden på landet. Sådan lever jeg sådan cirka stadig, men da min mand og jeg fik vores datter, blev vi enige om at slå os ned i byen. Der er enormt mange fordele ved begge steder, og jeg føler mig meget privilegeret over at kunne veksle mellem land og by. Men jeg gider ikke rådne op i beton og brosten. Jeg har brug for naturen og dyrene. Det er her, jeg henter energi og inspiration, og det har jeg gjort hele mit liv.”
Hvad er dit forhold til din hest?
“Du skal investere tid sammen med dine dyr for at få et forhold til dem. Der kan godt gå flere uger, hvor jeg ikke ser min hest, så når jeg kommer ned til hende, prøver jeg at være bevidst om, hvad der er mine behov og hendes behov. Jeg har lyst til at kaste mig om halsen på hende og spørger, om hun ikke har savnet mig. Det bryder hun sig ikke om. Så jeg er begyndt at gå til hende mere diskret, mere sådan: “Jeg er her, og du kommer bare til mig, når du har lyst,” og hvis ikke det er i dag, så er det måske i morgen. Hun kommer altid, men i hendes tempo, når hun er klar til mig. Hun er min evige læremester.”
Og hvad med fårene?
Annonse
“Fårene er en del af det økologiske landbrug. For fem år siden brugte jeg et halvt år med fårene i læmningssæsonen (fødselssæsonen, red.), hvor vi stod til at modtage 300 lam. Det var nogle måneder fyldt med masser bløde, nuttede, hvide lam, men også drama med dødfødte lam, lange hårde fødsler for fårene, og får, der ikke ville have deres lam. Min kollega og jeg brugte flere timer på at hive et genstridigt lam ud af et får med blod op til albuerne. Det var en ret vild og livsbekræftende oplevelse, jeg aldrig glemmer, og jeg lærte virkelig noget om får. At de ikke bare er forvirrede dyr, der løber rundt i flok. Naturen kan være meget hård og ubarmhjertig. Men det er også det, der fascinerer mig.”
Hvad giver det dig at have dyr?
“Dyr kræver, at man gør en indsats for at nyde dem. Det samme med naturen. At have dyr er et stort ansvar. Jeg har stået med mange dyr, hvor jeg har skullet vælge mellem liv og død. At have dyr er barskt, råt, smukt og meget værdifuldt.”
Har din mand og datter også et forhold til dyrene?
“Min mand lærte hurtigt, at hvis han ville date mig, skulle han også kunne lide dyr. Da vi mødte hinanden, havde jeg tre hunde, en kanin og to heste. Han elsker dyr, tror jeg, haha. Min datter er født med et hjerte, der banker for dyr. Hun har en enormt ukompliceret og tillidsfuld tilgang til dem.”
Hvor meget tid bruger du på at holde dyrene?
“Når vi har fri og tager på landet, er vi meget sammen med dyrene. Min datter er allerede ude ad døren og ovre hos hestene, når hun har den sidste bid af morgenmaden i munden. Hun elsker at hjælpe til i stalden. Efter jeg er blevet mor, tilbringer jeg mindre tid med min hest, men når jeg savner hestetid, tænker jeg på de mange lange dage og aftener, jeg har haft i stalden med hestene hele min barndom og ungdom. Jeg varmes ved tanken om, at min datter og jeg snart skal have lange dage i stalden sammen.”
Hvad er det bedste ved at have dyr?
“Det er på mange måder som at have børn, kærligheden og læringen er enorm.”
Hvad er det værste?
“Igen, som med børn. Du har aldrig fri, haha.”
Man siger, at kæledyr ofte ligner deres ejere. På hvilke punkter ligner din hest dig?
“Min hest og jeg bliver begge lige forundret over naturens magi, skyerne, havet, skoven og solen. Jeg kan mærke, at hun også bliver helt målløs. Der mødes vi.”
