Portræt af Arne Jacobsen

Arne Jacobsen klassikere: Dansk design, når det er bedst

Ægget, Svanen, Myren, Nationalbanken og SAS-hotellet er blot få af de designikoner og arkitektoniske mesterværker, som Arne Jacobsen skabte i sin levetid. Inspireret af udlandet bragte han modernismen til Danmark og gav den sit eget skandinaviske udtryk. Arne Jacobsen var en innovativ, formgivende multikunstner, hvis stole, lamper, ure og bygninger stilmæssigt var årtier forud for deres tid.

Først arkitektur, siden design

Det var som arkitekt, at Arne Jacobsen tog sit første skridt mod berømmelse. Først tegnede han Fremtidens hus med kollegaen Flemming Lassen til Akademisk Arkitektforenings Bygge- og Boligudstilling i Forum.

Kort efter i starten af 1930’erne tegnede han 68 funktionalistiske lejligheder i boligområdet Bellavista nord for København og blev herefter anset for at være en af hovedmændene bag modernismens og funktionalismens indtog i Danmark. Inden han tegnede Bellavista, havde han faktisk tegnet et modernistisk hus til sig selv i Charlottenlund, som stadig eksisterer.

Senere fulgte bl.a. Århus Rådhus, Munkegårdsskolen, Benzintanken i Skovshoved og SAS Royal-hotellet. Arne Jacobsen begyndte også hurtigt at tegne interiøret til sine prestigefulde bygninger. Det betød, at arkitekten i lige så høj grad blev designer, og i dag af mange nok er mere kendt for sine design fremfor sin arkitektur

Arne Jacobsen

Super perfektionist

Dét at kunne skifte mellem større, arkitektoniske linjer til detaljerede designstreger passede Arne Jacobsen godt. Han var kendt for at være detaljens mand, og en perfektionist udover alle grænser. Han krævede efter sigende meget af sine medarbejdere på tegnestuen, der måtte se sig om efter andet arbejde, hvis ikke de som noget selvfølgeligt ofte inddrog aftenerne på jobbet.

I 1943 flygtede Arne Jacobsen med sin hustru i en robåd til Sverige, fordi han havde jødiske aner.  Med i båden var i øvrigt kollegaen Poul Henningsen og hans kone.

Under opholdet hinsidan designede han blandt andet en serie tekstiler med fortrinsvist grafiske mønstre, som stadig sælges i dag – også som tapeter.

Jacobsen vendte hjem til Danmark efter krigens afslutning.

Arne Jacobsen

Arne Jacobsen står for moderne og tidløs stil

Arne Jacobsen var aktiv lige til sin død og blev livet igennem ved med at stræbe efter at skabe bygninger og design med et rent, harmonisk og balanceret udtryk. Et særegent udtryk, der på én gang var meget moderne i den tid, hvor tingene blev skabt og stadig i dag anses for at være super moderne takket været en raffineret, indbygget tidløshed.

De fleste af Arne Jacobsens design er stadig i produktion, og især originalerne sælges til skyhøje priser verden over. Arne Jacobsens interiør må derfor siges at være utroligt bæredygtigt.

Arne Jacobsens mest kendte design

Ægget og Svanen Arne Jacobsen

Foto: Fritz Hansen

Ægget og Svanen 

Da Arne Jacobsen i slutningen af 1950’erne tegner SAS-hotellet overfor Københavns Hovedbanegård, designer han samtidig alt interiøret. Flere af møblerne og især Arne Jacobsens stole er for længst røget i kategorien klassikere.

Det gælder blandt andet Ægget og Svanen som blev tegnet til lobbyen og loungeområdet på hotellet. Helt unikt for Svanen for sin tid er, at stolen ingen lige linjer har. Det var ikke set før. Ægget fik sin organiske, skulpturelle form, for at stolen kunne være en opsigtsvækkende kontrast til hotellets arkitektoniske meget vertikale og horisontale linjer og overflader.

Ægget og Svanen har 60 års jubilæum.

Syveren Arne Jacobsen

Gennem årtierne har stolene været beklædt med et utal af forskellige tekstil- og lædertyper, og jubilæumsmodellen, som kun kommer i en limited edition er med naturlæder og guldbelagt understel. Den kombination koster 90.000 kr. for Ægget og 50.000 kr. for Svanen. Se mere hos producenten Fritzhansen.com

Foto: Fritz Hansen

Syv’eren

i 1955 designede Arne Jacobsen, eller AJ som han forkortes, serie 7tm. En stol som vi bedst kender under navnet 7-stolen eller Syv’eren. Stolen er med tiden fremstillet i mere end 5 millioner eksemplarer.

Mængden skyldes ikke mindst, at stolen både passer ind i større, offentlige miljøer som skoler, plejehjem og idrætsforeninger, og samtidig gør sig godt rundt om familiens spisebord. 

Myren Arne Jacobsen

Hvem var Arne Jacobsen?

Arne Emil Jacobsen blev født i 1902 og døde i 1971.

Han voksede op på Østerbro.

Faren var grosserer og moren bankuddannet.

Arne tegnede meget som dreng og eksperimenterede med akvarelfarver. Han drømte om at blive kunstmaler, men det var faren imod. I stedet blev han uddannet arkitekt på Kunstakademiet i København, hvor han som ældre underviste i bygningskunst i ti år som professor ved siden af sin selvstændige karriere.

Stolen produceres i dag på helt samme måde, som for de mere end 60 år siden, da de ni formspændte finerlag, der udgør stolen korpus blev presset sammen for første gang. Benene er i aluminium. 

Myren

Arne Jacobsen lamper

Myrestolen eller bare Myren, som stolen egentlig hedder blev oprindeligt designet til kantinen i Novo Nordisk tilbage i 1952. Oprindeligt havde stolen blot tre ben, men fordi den model resulterede i mange væltede stole, blev modellen med fire ben også lavet. Først var producenten Fritz Hansen ikke vilde med stolen, men AJ insisterede og tilbød at købe alle de stole, der ikke blev solgt. Han fik ikke pungen op af lommen, da Myren hurtigt blev en populær stabelbarklassiker.

AJ lamper (billede AJ Table_Midnight blue og AJ væglampe)

Arne Jacobsens væglampe, standerlampe og bordlampe i serien med hans initialer AJ blev designet i 1957 til SAS-hotellet, der åbnede i 1960. Lamperne er et eminent billede på Arne Jacobsens formgivning og stil. De er enkle i udtrykket, har rene linjer og dog med et overraskende og dragende organisk, blødt element. Den kombination gør AJ lamperne moderne til alle tider, og er en af de danske lampeserier, som er mest kendt også i udlandet.

I dag fås modellerne i et utal af farver, der gør, at de trods deres genkendelige design kommer til at lyse op med hver sin personlighed.

Bestik Arne Jacobsen

Bestikserie for Georg Jensen

Da Arne Jacobsen i 1957 tegner sin bestikserie for Georg Jensen vækker det opsigt. For det første fordi bestikket i sig selv ser fuldkommen anderledes ud end bestikserier set tidligere.

Alle dele har designerens karakteristiske enkle linjer og alligevel sin helt egen stil i og med, at det er et af de første bestik, som ikke har pyntelige svungne detaljer, men er designet ud fra en meget funktionalistisk tankegang. Alt overflødigt er skåret væk. Det var ikke blot revolutionerende indenfor bestikdesign, men også i Georg Jensens sortiment. Bestikserien er i dag stadig en populær gave at give til især bryllupper. 

Vola armatur (Billede Vola KV1 B&W)

Vola KV1 B&V Arne Jacobsen

De allerførste Vola armaturer var ikke tiltænkt private hjem, men blev tegnet i 1968 til Nationalbanken, som Arne Jacobsen også stod bag.

Ideen bag armaturet var den samme som gjaldt for Jacobsens andre design. Alt overflødigt skulle skæres væk, så netop de grundlæggende linjer og funktionen kom i fokus. Siden Jacobsens død er der udviklet en del på hans Vola-serie, men enkelheden og funktionen er stadig i højsædet og viderefører derfor mesterens designmæssige tankegang.

Bankers clock

Lamper, bygninger, stole, armaturer og bestik. Der synes ikke at være den genstand, som Arne Jacobsen ikke kunne designe. Og i 1961, da han vinder konkurrencen om at stå bag Danmarks Nationalbank, som i øvrigt først står færdig i 1978, altså efter hans død, besluttes det, at Arne Jacobsen også skal tegne et ur, der hænger i forhallen. Det ur får navnet Bankers Clock.

Bankers Clock Arne Jacobsen

Uret kommer i dag også som armbåndsur, så vi alle kan bære rundt på Jacobsens specielle urskive, der ikke har tal, men små firkanter, der indikerer klokken.

SAS-hotellet

Et hovedværk i dansk, modernistisk arkitektur kaldes SAS-hotellet, eller som det hed dengang i 1960, da det stod færdigt SAS Royal Hotel.

Det tog fem år i alt at færdiggøre Arne Jacobsens ikoniske hotel, der dengang med sine 20. etager over gadeniveau var Københavns første skyskraber og et studie i stålplader, glas og aluminium. Inden døre tegnede Arne Jacobsen alt til hotellet fra lamper, bestik til møbler, hvoraf Ægget og Svanen nok er de mest kendte. Inventaret er siden skiftet ud, men i værelse 606 står alt intakt i den oprindelige stil.

SAS hotellet

I dag hedder hotellet Radisson Collection Hotel, Royal Copenhagen.Arkitekturbilleder.dk, Foto: Per Munkgaard Thorsen

Nationalbanken

I 2009 blev Nationalbanken fredet som den hidtil yngste bygning i Danmark. Det skyldes blandt andet bygningens arkitektoniske fremtoning, planløsning, udsøgt materialeanvendelse, gennemførte detaljer og et tilhørende haveanlæg. Og Nationalbanken er da også én af Arne Jacobsens absolutte hovedværker, der blev opført i 1965-78, og derfor ikke nåede at blive færdigt, før Jacobsens død i 1971.

Bygningen har seks etager, marmorbeklædte vægge og smalle, lodrette vinduer, der gør, at dagslyset kastes ind på marmoren i kunstneriske felter. Facaden synes måske ved første øjekast en smule bombastisk, men går du tæt på, åbenbarer et væld af detaljer sig i naturstenene og det mørktonede glas.

National Banken