Betina og Lasse har forvandlet byens gamle præstebolig til et sandt drømmehjem
Engang sad byens teenagere på rad og række til konfirmationsforberedelse her i Betina Tronsgaard og Lasse Jensens stuer. Sammen med deres egne børn har parret overtaget præsteboligen fra 1872, totalrenoveret den – men bevaret både charme, stemning og ånd.
Det er ikke svært at forestille sig, hvordan byens børn sad her i præsteboligens højloftede stuer og blev hørt i trosbekendelsen. Når de var færdige med undervisningen, fulgte de stien gennem buskadset og endte tilbage ved kirken.
I dag er det Betina og Lasses børn, der udforsker stierne i haven, og familien er lykkelige for, at de er landet i en bygning med masser af historie og ånd.
Egentlig var det planen, at parret skulle købe et nedlagt plantecenter med store drivhuse, som Betina allerede havde indrettet i sit hoved. Desværre gik handlen ikke som forventet, og til familiens held kom præstegården pludselig til salg i mellemtiden. Betina og Lasse kunne med det samme se, hvordan de med en ny planløsning kunne forvandle de gamle rammer til et moderne hjem til deres familie på fire.
"Vi har hele tiden været meget bevidste om at bevare alt det, vi kunne fra den charmerende bygning. Det var jo den, vi faldt for. Derfor står alle dørene stadig intakte, rå og halvskæve, og de giver et skønt modspil til de helt nypudsede vægge. Køkkenet lå oprindeligt i den anden ende af huset, men vi så med det samme, hvordan vi kunne flytte det til den modsatte ende med udsigt til haven, marken og naboens heste," fortæller Betina.
Det er ikke kun planløsningen, parret har ændret på, for der gemte sig også mange ildsteder, der skulle nedlægges ind imellem alle de vægge og gulve, parret også har haft fat i.
Det er parrets fjerde totalrenovering, så de vidste, hvad der skulle til, og derfor fik de denne gang hjælp til nedrivning og genopbygning, mens de selv holdt overblikket og øje for detaljerne.
Vigtigst var det nemlig, at præstegårdens stil blev bevaret og i nogle tilfælde genetableret med stuk og fyldningsdøre. Indretningen har Betina taget sig kærligt af med velvalgt design og særlige vintagefund, som hun gerne kører langt for.
"Min passion for jagten på ”det gode fund” kommer fra min barndom. Jeg har altid indrettet og flyttet rundt på mit værelse derhjemme . Det gjorde mine forældre også. De er begge meget kreative og håndværksmæssigt dygtige, og vi tilbragte hver sommer i Italien eller Frankrig, hvor min far slæbte hele familien modvilligt med rundt i antikbutikker i 40 graders varme."
"I dag er jeg glad for, at han gjorde det, og jeg lader det gerne gå ud over min egen lille familie, når selv vi tager på ferie," fortæller Betina, der har gjort sin passion til sin levevej med interiørforretningen The Basement i Aarhus.
Her sælger hun ud af alle de fund, der ikke er plads til i præstegården.
"Jeg kan godt få lyst til at fylde på, male farver på væggene og hænge alt den kunst op, jeg finder, men når alt kommer til alt, er jeg bare ikke god til at følge dét, der trender lige nu. Pastelfarver, billedvægge og farvede gardiner kan jeg sagtens se det smukke i, men jeg vender altid tilbage til det klassiske, kvalitet og lækre materialer," fortæller Betina.
Derfor er hjemmet fyldt med møbler i teak og eg, designklassikere og kunst – ikke på væggene, men på borde og hylder.
Annonse
"Vi har valgt en lys grå til vores pudsede vægge, og det er sådan jeg bedst kan lide dem. Det er et kæmpe hus, og det ville være omstændigt og uoverskueligt at skulle male om efter moden."
"Derfor synes jeg, at det er nemmere at gå med det klassiske og sikre valg, for så i stedet at skifte ud i møbler engang i mellem. Jeg falder jo ofte over noget på mine ture rundt i landet, der bliver nødt til at komme med hjem," slutter Betina.
