Få mere ud af dine blomster: Sådan samler du frøene fra efterårshaven

Et lillebitte birkeskorn, en faldskærm, en bulet kugle eller en aflang, tofarvet pind. Blomsterfrø kan have alverdens former og størrelser og har hver deres veludviklede metode til at lade sig sprede for alle vinde, med fugleklatter eller pelsede dyr og blive til nye, smukke blomster. Når man først går på opdagelse i de mange frøstande, kan man ikke undgå at blive fascineret.

Frø er resultatet af en vellykket bestøvning og befrugtning. Man kan sige, at frø er plantens afkom, og ved at sætte frø sikrer planten sin arts overlevelse.

Vinger og frøuld

Inde bag frøskallen ligger kimen til den nye plante og derudover såkaldt oplagsnæring, der fungerer som en ”madpakke” til kimen.

Kim og oplagsnæring er godt beskyttet af frøskallen. Frøskallen varierer meget fra plante til plante og har stor betydning for, hvordan frøet spredes. En frøskal kan for eksempel have en lille vinge, så den kan svæve som hos torskemund og ahorn, eller små børstehår, så den sidder fast på mennesker og dyr, der naturligt fragter den videre til nye voksepladser.

Det kunne være burresnerre og almindelig agermåne. Andre frø har frøuld, som det ses hos høstanemon, poppel og gederams, som nemt får det til at flyve vidt omkring.

Nogle planter har desuden et lille fedtlegeme ved frøet, som myrer er interesserede i. De møffer rundt med frøet, og når de har spist fedtlegemet, lader de frøet ligge. På dette nye sted vil frøet spire og blive til endnu en smuk blomst. Dette spredningsfænomen ses blandet andet hos viol, lærkespore og kohvede.

Spirehæmmende frø

Plantefrø kan også sidde i forskellige typer frugt, for eksempel bær og stenfrugter. Når dyr spiser disse frugter, kommer frøene gerne ud igen i den anden ende, ofte et godt stykke fra moderplanten, hvor de kan blive starten til nye planter.

Andre frø finder man i kapsler, der alt afhængig af type åbnes på forskellige måder, hvorved frøene bliver spredt. Kapsler med huller finder du for eksempel hos valmue, bælgkapsler hos ærter og kapsler med klapper hos stedmoder.

LÆS OGSÅ: Begår du denne fejl? Mange vander deres have på det forkerte tidspunkt af dagen

Visse frø indeholder desuden stoffer, der virker spirehæmmende, hvilket bevirker, at de først spirer, når de har de rette betingelser, for eksempel temperatur og fugtighed. Frøet er altså indrettet, så det ikke begynder at spire på et tidspunkt, hvor det ikke kan blive til en levedygtig plante.

Planter har med andre ord hver deres sindrige og fascinerende metode til at sende næste generation ud i verden og sikre artens tilstedeværelse.