Borddækning bryllup

Hvordan skal dit bryllupsbord se ud? Her er 3 unikke bud

Ønsker du at danne den perfekte, romantiske ramme for jeres kærlighedsfest? Så kig med her.

Ofte afspejler den måde, vi vælger at dække et smukt bord på, den stil, vi har i hjemmet. Bor du med en enkel og skandinavisk indretning, er der en god chance for, at du sætter dansk håndlavet keramik, klassiske Holmegaard vinglas og Georg Jensen bestik på bordet. Borddækningen bliver en forlængelse af den identitet, du i forvejen afspejler i dit hjem.

A Table Story byder på 3 indbydende festborde, hvor stemningen er vidt forskellige. 

Farverigt, eksotisk og kontrastfyldt bryllupsbord

Er du modig og skal dit bryllup være farverigt, eksotisk og kontrastfyldt, så gør dette pangbord dit gilde til en festlig aften.

Color.jpg

Colorsplash-bordet er dækket op med det smukke stel Blomst fra Royal Copenhagen, mat søvbestik, vandglas fra Lyngby Porcelæn og to klare krystalglas. 

Colorsplash_Bordkort_og_blomster.jpg

De smukke bordkort, som er omkranset af en orkide og en hortensia, er fra Ink Saloon.

Colorsplash_blomsteropsatser.jpg

Blomsteropsatserne er vilde, funky og med store dominerende blomster, som hortensia, anthurium, roser, pæoner og orkideer. De smukker opsatser er lavet i den skulpturelle og moderne keramikserie Raawii.

Romantisk og klassisk bryllupsbord

Er du mere til et romantisk og klassisk bryllupsbord, så er det måske mere opdækningen her der trækker. Bordet er dækket med et tvist af sarte pastelfarver.

Pastel_flora.jpg

Det smukke service er Flora fra Royal Copenhagen, spiseredskaberne er mat guldbestik, og vinen drikkes af flotte krystalglas.

Pastel_Flora_Menukort.jpg

Menuen er præsenteret på et smukt stykke papir, hvor kanten er revet, og hvor teksten er præget med trykpresse. Menukort er designet af Papirlykke og er placeret på et lyst ahornbræt.

Pastel_Flora_blomsteropsats.jpg

Den klassiske Kubus-skål i messing fra By Lassen pryder det fortryllende bord. Kubus-skålen er fyldt med lyse, spirende og sarte blomster. I dekorationen findes klematis, ranunkler, nelliker, påskeliljer, butterfly ranunkler mm.

Nordisk og stilrent bryllupsbord

Den nordiske stemning får du med et stilret bord i naturlige toner og med fokus på kvalitet.

Nude.jpg

Det håndlavede keramik fra KHWürtz er unikt og bruges på restauranter som Noma, Falsled Kro og Geranium. Bernadotte bestikket er fra Georg Jensen og vand- og vinglas er de stilfulde Riedel Extreme glas.

Sand_and_nude_kuvert_blomst.jpg

Blomsterne på tallerkenen er tørrede og kan tages med hjem som et varigt minde.

Sand_and_nude_blomsteropsats.jpg

Blomsterne, med sine varme og brændte farver, emmer af sensommer og efterår. Her er der brugt nelikker, orkideer, ranunkler, roser, butterfly ranunkler, lidt tørrede blomster, siv/strå.

Alt service kan lejes hos A Table Story og blomsterdekorationerne kan tilkøbes. 

A Table Storys tip til valg af service

Vi råder altid brudepar til at gå efter to tommelfingerregler:

  1. Vælg service som komplimenterer den mad kokken skal lave. Selv den smukkeste og mest velkomponerede ret kan falde til jorden, hvis den serveres på uinteressant service, som intet godt gør for retten.
  2. Og vælg service ud fra dine æstetiske præferencer. Der er absolut INTET som er forkert at sammensætte. Så ønsker du 4 forskellige farvede vinglas pr. gæst, så er det lige præcis, dét du skal sætte på bordet. Det er nemlig sådan, at dine gæster med garanti vil kunne fornemme at du som vært har gjort dig umage og at du har taget nogle helt personlige valg, når de sætter sig ved et veldækket bord.”

Om A Table Story

A Table Story lejer luksusservice ud som de første i Danmark. Trine Kjær og Mette Brøndgaard startede virksomheden for 5 år siden, hvor de øjnede et hul i markedet, da de selv skulle giftes og det ikke var muligt at dække bryllupsbordene med andet end hverdags-hvide tallerkener og ballonglas.

Nu har de kunder som Kongehuset, Chanel og Noma og sender denne her sommer lækkert service ud til over 450 bryllupper. Nogle af brudeparrene ved, hvordan deres bord skal se ud, når de henvender sig, andre har blot en idé om en stemning, de ønsker at ramme for festen. Så er det, at Mette og Trine hjælper og guider, så bryllupsdrømmen kan blive til virkelighed. De ved efterhånden alt om, hvad der gør et godt bryllupsbord.

Læs mere på A Table Story her.