Christine Roland ser skønheden i keramikkens revner og sprækker
Det behøver ikke være hverken symmetrisk eller fuldstændig glat og perfekt. Den danske Berlin-baserede kunstner Christine Roland bag designstudiet Can cats talk to dogs in their own way, laver keramik, der gerne må krakelere, og som er inspireret af såvel sin families håndværkstradition som den nordiske jernalder.
God keramik skabes med vision, vilje og følsomhed. Det mener den danske keramiker Christine Roland, som er bosat i Berlin. Interessen for keramik blev grundlagt under opvæksten i Jylland, hvor alt i barndomshjemmet var håndlavet, fra husene, familien boede i, til det tøj, de gik i.
Selv har Christine Roland altid lavet ting ud af forskellige materialer. Hun finder inspiration ved at lægge mærke til naturen, udforske levende organismer som mos, lav og svampe men også ved at undersøge, hvordan vi lever, hvad vi rører ved i vores dagligdag, hvordan vi holder ting som fx en kop, eller hvordan en lampes form kan sprede lys ud i et rum.
I sin keramik lader hun det naturlige materiale beholde buler og revner eller aftrykket af hendes hænder. Hun er fascineret af materialet ler, fordi det er et af de første materialer, mennesket samlede op og producerede skåle, kopper og beholdere af på trods af, at det blot er lavet af jord og støv.
Senest har hun kastet sig over den udfordring at lave lamper med elegancen i de mørke, danske vintre som udgangspunkt.
Keramikeren har for nylig udstillet på bl.a. galleriet Tanya Leighton i Berlin, hun er uddannet i finskrædderi i København og i design på Universität der Künste i Berlin.
@cancatstalktodogsintheirownway
