Den store guide: Sådan bliver du bedre til at passe på dit tøj, din stil – og på verden

Du kender måske scenariet: Det er onsdag, du skal til fest om fredagen, og du aner ikke, hvad du skal have på. Dit klædeskab føles ganske tomt - der er simpelthen ingenting derinde, som er interessant nok til weekendens udskejelser. Der er kun en mulighed: Du kører forbi den nærmeste tøjbutik og køber et eller andet hurtigt og helst ikke for dyrt.

Vi køber for meget tøj, og den pris vi er villige til at betale stemmer ikke overens med de penge, det rent faktisk koster at producere god kvalitet og godt design, mener modeforsker Else Skjold, som er adjunkt med speciale i mode, brugerstudier og bæredygtighed på Designskolen i Kolding. Hun fremhæver, at modebranchen er indehaver af den meget lidt flatterende titel som én af verdens mest forurenende industrier.

LÆS OGSÅ: Er fremtiden unisex? 

– Vi er kulturelt opdragede til at overforbruge tøj – og det gælder nok især os kvinder. Vi køber og køber, selvom skabet derhjemme er ved at eksplodere af tøj. Så vi skal igennem en eller anden mentalitetsændring, hvis modebranchen skal blive mindre forurenende, siger Else Skjold.

Mere bæredygtigt modeforbrug behøver ikke være svært

Modebranchen har et problem. Forbrugerne er blevet vænnet til at tøj skal være billigt, og at der skal være nye kollektioner oftere end der er nye magasiner på kioskhylderne. Men noget er ved at ændre sig. Branchen taler om det, og de første forbrugere er også begyndt at interessere sig for det: Bæredygtighed. Slow Fashion. Downscaling af garderoberne.

– Hvis man kigger på modens historie, så er det jo med haute couturen i Paris, at vi begynder at have sæsoner, to sæsoner per år. Og det har så udviklet sig til, at vi efterhånden taler om mindst fire kollektioner pr. år, for highstreet-kæderne endda op imod 64 kollektioner årligt. Alle har længe bekræftet hinanden i, at mode er noget nyt, og det gamle duer ikke. Men nu kan vi jo se, at nogen af de her first movers begynder at gå på tværs. Det giver ikke mening mere, vi kan ikke følge med, siger Else Skjold.

Men hvor skal man begynde, hvis man gerne vil være en bedre modeforbruger? Skal man købe efter miljømærker, skal stoffet være økologisk, skal man prioritere at undgå kemikalier, eller er det vigtigere at fokusere på arbejdsforholdene på fabrikken, hvor tøjet er produceret? Spørgsmål som disse kan formentlig gøre de fleste almindelige modeforbrugere rundtossede, måske ligefrem desillusionerede. Men der er ingen grund til at give op. Tværtimod er der mange gode grunde til at interessere sig for, hvordan man bliver en bedre modeforbruger, argumenterer Else Skjold:

– Jeg tror overhovedet ikke på, at bæredygtighed skal være kedeligt eller handle om, at vi skal skamme os, fordi vi elsker tøj. Det handler bare om at være kræsen, stille krav og vælge tøj, der rent faktisk klæder os, og som vi kan være glade for end én sæson. For tøj er da en fest! Og jeg synes faktisk, at der er lidt for lidt fest i moden i dag, fordi alting skal være så billigt: Sømmene sprækker, knapperne falder af og lynlåsene krøller. Jeg tror, at vi skal til at tale lidt mere om at have en stil, i stedet for at flakke rundt mellem skiftende trends.

LÆS OGSÅ: Diskussion: Skal modeller under 18 forbydes at gå catwalk?

For at hjælpe dig lidt på vej til både at få en mere overskuelig og brugbar garderobe og samtidig mindske dit forbrug, har vi her samlet syv helt enkle råd til at blive en bedre modeforbruger, forklaret af modeforsker Else Skjold, mode- og bæredygtighedsblogger Johanne Stenstrup fra bloggen bedremode.nu og Vibeke Myrtue Jensen, som er miljøpolitisk rådgiver hos Forbrugerrådet TÆNK. Så er der ingen undskyldninger for ikke at gå i gang allerede i dag.

1. SHOP MINDRE OG BEDRE

Et helt enkelt råd til at blive en bedre modeforbruger er at shoppe mindre, men til gengæld gå efter bedre kvalitet, når du køber noget.

– Man kunne helt enkelt sige: Køb bedre kvalitet. Hvis tøjet bliver solgt til en pris, hvor man kan regne ud, at det kan det næsten ikke produceres for, så er der nok noget, der ikke er så godt, siger Vibeke Myrtue Jensen og uddyber:

2. GENBRUG, BYT TØJ ELLER KØB ANDRES FEJLKØB

– Det er en god idé at købe second hand. Det behøver ikke engang være brugt tøj - det kan også være, at man bare køber andres fejlkøb på for eksempel Trendsales eller på en Facebook-gruppe, hvor der bliver handlet med tøj. På den måde kan man både få god kvalitet for færre penge, samtidig med at man er med til at forlænge levetiden på tøjet. Når man ikke har lyst til at gå i sit tøj mere eller ikke kan passe det, er det også en god idé, at give det til en anden, der kan få glæde af det. Man kan for eksempel holde tøjbyttemarkeder, give det til genbrug eller sælge det på nettet, siger Vibeke Myrtue Jensen.

Johanne Stenstrup stemmer i, og tilføjer, at genbrug først og fremmest er godt, hvis man køber det, i stedet for at købe noget nyt:

LÆS OGSÅ: Designerne hylder en ny type kvinde på catwalken

3. VASK MINDRE OG MERE SKÅNSOMT

Noget af det bedste, man kan gøre som forbruger, er at vaske mindre, mener Johanne Stenstrup.

– Man kan sagtens gå i et par jeans ti gange uden at vaske dem. Og man kan putte sit uldtøj i fryseren, så forsvinder lugten. Man kan også hænge sine skjorter ud, så behøver man heller ikke vaske dem, hver gang man har haft dem på. Det handler både om at forlænge holdbarheden på tøjet, men også at nedsætte vandforbruget, for man bruger rigtig meget vand, når man vasker.

Man bør ligeledes vaske skånsomt og følge vaskevejledningen, mener Vibeke Myrtue Jensen:

4. KEND DIN STIL OG KAST ET KRITISK BLIK PÅ DIT KLÆDESKAB

Hvis man gerne vil nedsætte sit tøjforbrug, er det en god idé at forsøge at lære sin egen stil at kende.

– Man skal overveje, hvad man rent faktisk bruger. Hvis man egentlig kun går i kjoler, så skal man lade være med at købe jeans, bare fordi alle basic-guides siger, at man skal have jeans i sit klædeskab. Det gælder om at kende sin stil godt nok til at vide, at man faktisk får tøjet brugt, inden man bare køber det, siger Johanne Stenstrup.

På Kolding Designskole har de lavet en test, man kan lave på sit eget klædeskab, som effektivt illustrerer, hvor god man er til at købe tøj, man rent faktisk bruger, fortæller Else Skjold:

5. SKAB EN EFTERSPØRGSEL

Forbrugerne kan også selv være med til at skubbe til modebranchen, mener Vibeke Myrtue Jensen:

– Forbrugerne kan også selv være bevidste om at skabe en efterspørgsel. De kan simpelthen spørge efter det bæredygtige tøj. På den måde er man med til at fortælle i butikkerne og til virksomhederne, at det er noget, man går op i, siger hun.LÆS OGSÅ: Derfor holder de største modebloggere nu op med at blogge

6. KEND DINE MILJØMÆRKER - OG LAD DIG IKKE SNYDE

Der findes et hav af forskellige miljømærker, men de er lettest at finde i børnetøj, sengetøj og undertøj, og ikke så udbredte på voksentøjsmarkedet. Går du efter økologisk tøj er GOTS-certificeringen dog god at holde øje med, fortæller Johanne Stenstrup.

– Mærkninger er svære, fordi de er ikke særligt tilgængelige. Men GOTS er et rigtig godt og anerkendt certifikat for økologisk tøj, og det går jeg gerne selv efter, siger hun, og understreger, at der også er certifikater, som man umiddelbart kunne tro var økologiske, som faktisk ikke er det:

– Der er for eksempel et certifikat, der hedder Oeco-Tex – Tiltro til tekstiler, og det skal man ikke forveksle med økologi. Det siger kun noget om de kemikalier, der er blevet brugt i det endelige produkt, ikke i dyrkningen og produktionen af materialet. Så det er et sundhedsmærke. Det kan være godt at gå efter det, hvis det handler om undertøj eller sengetøj eller tøj for eksempel, men det er ikke et mærke, jeg anbefaler, at man bruger tid på at gå efter i forhold til tøj.

Forbrugerrådet Tænk har lavet en overskuelig oversigt over miljømærker her.

For at gøre det nemmere at handle mere bæredygtigt har Johanne Stenstrup tre ting, hun selv prioriterer, når hun shopper:

– Det ene er tøj lavet af miljøvenlige materialer, det andet er tøj lavet under ordentlige arbejdsforhold, og det tredje er genbrug. Jeg vil gerne have, at tøjet falder ind under mindst én af disse tre kategorier.

Det kan være svært som almindelig forbruger at tjekke arbejdsforhold hos producenter, så det er særligt materialer, man selv kan være opmærksom på, forklarer hun:

LÆS OGSÅ: Mød Chloe Nørgaard: den danske topmodel i New York

LÆS OGSÅ: Svenske Alicia Vikander er Skandinaviens nye internationale stjerne

LÆS OGSÅ: Modeverdens skarpe pen runder 90 år