Der er lys i lygten fra Hendes Verden

DIY: Fine lanterne til terrassen

Et kønt stykke papir og ti minutter er alt, hvad der skal til for at fremtrylle de kønne skærme.

Sådan klipper du en fin lygte til haven

Du skal bruge:

  • Mønstret papir i ca. A4-størrelse
  • Lille glas til fyrfadslys
  • Lineal
  • Saks
  • Hurtigtørrende hobbylim

Trin 1: Tegn to streger på papirets smalle led på bagsiden med 8 cm imellem dem. Placeringen af de to streger kan være lige i midten eller forskudt lidt til den ene ende. rids en foldestreg med en saks midt mellem de to streger.

Trin 2: Fold papiret langs stregen med bagsiden udad. Klip hakker med 1 cm’s mellemrum op til den tegnede streg.

Trin 3: Kom lim på den ene langside, fold papiret rundt til en cylinder, og hold fast, til det tørrer. Rejs cylinderen op, og tryk den ned ovenfra, så lamellerne skubbes udad. Stil lanternen over et glas med lys i.

Tip

Hvis du klipper flere skærme, ser det fint ud at variere bredden i midten, så skærmene bliver forskellige.