Familien Arnth lever for 1000 kr. om måneden: Få deres bedste råd her
Søren og Nelli køber næsten kun brugt, reparerer tøjet, når det går i stykker, og dyrker selv frugt og grøntsager i haven. Husholdningsbudgettet lyder ofte på bare 1.000 kroner om måneden. De gør det for at passe på klimaet, men sparer samtidig penge.
I køkkenet sidder børnene Edith, fem år, og Laust, to år, bænket omkring køkkenbordet, mens far Søren laver kaffe, og mor Nelli hjælper den mindste med at hælde mælk på hans Havrefras. En ganske almindelig onsdag morgen hos en ganske almindelig familie på en gård i Billum tæt på Esbjerg. Eller helt almindelige er de måske ikke.
For hvor de fleste andre nok havde skiftet det originale køkken ud med et nyere og smartere, har Nelli og Søren valgt at nøjes med at male lågerne i en støvgrøn farve. Havrefrasen i børnenes skåle er desuden skraldet fra en container fra et af de nærliggende supermarkeder. Her fandt Nelli hele 44 pakker på én gang.
De utraditionelle valg træffer parret hovedsagelig for at passe på klimaet, men sidegevinsten er et husholdningsbudget, der ligger væsentligt under, hvad de fleste andre familier på fire bruger:
"De måneder, hvor jeg skralder fast en gang om ugen, bruger vi kun 1.000 kroner. Og det er altså inklusive alt, for eksempel bleer," fortæller Nelli, 34 år.
Hun tager på skraldeturene med tre veninder – rundt til de omkringliggende supermarkeders containere.
Annonse
"Vi gør en hyggetur ud af det," siger Nelli og fortsætter:
"Du kan finde alt muligt: Tøj, chokolade, shampoo, vin og selvfølgelig madvarer. Jeg går især efter frugt og grønt. Bare fordi en enkelt appelsin i nettet er rådden, kan resten jo sagtens bruges. Jo lækrere en grøntafdeling, supermarkedet har, jo mere lækkert ryger der som regel ud."
Hun er dog lidt forsigtig med at skralde kød og fisk. Her skal pakken gerne være kølig, før den bliver sendt med hjem.
"Det gør faktisk vinter til det bedste tidspunkt at skralde på," forklarer hun.
Fra sko til syltning
Egentlig begyndte Nelli at skralde som studerende i Aarhus for at lette en stram økonomi. I dag gør hun det hovedsagelig for at passe på klimaet. I det hele taget prøver familien at leve så bæredygtigt som muligt.
"Tag for eksempel køkkenet. Det fungerer jo fint, og hvorfor skifte noget ud, der virker? Bordpladen er måske lidt lav, men det har vi vænnet os til," siger Søren, der arbejder som stærkstrømsingeniør.
Annonse
I fritiden går han på jagt, og han er vokset op med nøjsomhed og respekt for naturen.
"For mig kom klimabevidstheden til lidt senere. Jeg gik fra at elske at shoppe sko og kjoler til at sylte blommer," siger Nelli med et smil.
Hun hørte første gang for alvor om klimakrisen, da hun som teenager gik på Handelsskolen. Dengang tænkte hun, at det var der nok nogle ”voksne”, som tog sig af, men der skete ikke rigtig noget.
De gamle dyder
Annonse
"Og nu er jeg jo selv voksen og har en grundlæggende bekymring for vores klode, som jo gerne skal være et godt sted at bo for de næste generationer. Den skal gerne være der til de næste. Det vil jeg gerne gøre mit til," siger hun og bliver suppleret af Søren:
"Generelt øver vi os i kun at købe nyt, hvis vi virkelig mangler det. Og så synes jeg faktisk også, glæden ved ting er større, hvis man har færre af dem."
Familien lever efter mange af de gamle dyder om nøjsomhed, om at dyrke afgrøder selv, ikke smide mad ud, spise mindre kød og reparere tøjet frem for at købe nyt. De har da også begge haft et tæt forhold til deres bedsteforældre. Faktisk overtog de i 2016 gården her fra Nellis bedsteforældre efter at have boet flere år i Aarhus. De ville gerne hjem til deres vestjyske rødder.
"Og så er det da lidt hyggeligt, at køkkenbænken, som vi sidder på nu, også er den, jeg sad på som barn, når jeg kom på ferie hos mine bedsteforældre," siger Nelli.
I stuen står flere gamle møbler, blandt andet en plyslænestol fra Sørens bedsteforældre. De er begge enige i, at man sidder fantastisk godt i den.
Tid til hinanden
I det hele taget har de ikke ændret en masse på huset. Dog har Søren sat et omfattende solcelleanlæg op på taget, så de næsten kan være selvforsynende med el. Desuden har de plantet deres egen lille frugtplantage på grunden, så der altid er pære, blommer, kirsebær og æbler til saft, most eller syltning. De har også en stor køkkenhave, som de med tiden drømmer om at udvide endnu mere.
"Det er jo lidt bedstemors tid og værdier, vi skal tilbage til. Dengang man ikke smed noget ud. Vi har taget mange af de råd til os. For eksempel smed min bedstemor ikke Kærgården-bakkerne ud, men vaskede dem op og brugte dem til opbevaring. Det er de fremragende til," siger Nelli og blive suppleret af Søren:
"Vi er samtidig ret bevidste om, at de penge, vi sparer på f.eks. at skralde eller undlade at købe nyt tøj eller et nyt køkken, ikke går til en flyrejse eller et stort fjernsyn. For så skåner vi jo ikke klimaet i sidste ende. Vi bruger dem i stedet på oplevelser og tid sammen. Og det sætter ungerne da heldigvis stadig pris på, siger han og tager en grinende Edith på skødet. Hun har været i gang med at bygge en togbane inde i legeværelset, der er fyldt med lækkert, brugt legetøj, men nu skal begge børn i flyverdragterne og hen i deres institution."
