Få det bedste ud af dit hjemmekontor: 5 gode tip
Chefredaktør på ALT Interiør og BoligLiv Nicola Kragh Riis giver her nogle gode ideer til dit hjemmekontor nu, hvor de fleste arbejder hjemmefra. Sidder du lige som mange andre også og arbejder hjemmefra lige nu, så læs med her.
Din hjemmearbejdsplads er på kort tid gået fra at være et sted, du måske sad et par gange om måneden til nu at være dit primære opholdssted i dagtimerne. Det stiller en række udfordringer - både til indretning, belysning og ikke mindst dig selv.
Her giver Chefredaktør på ALT Interiør og BoligLiv Nicola Kragh Riis 5 gode bud på, hvordan du optimerer din hjemmearbejdsplads:
1. Stol og belysning
Sørg for at have en god stol og ordentlig belysning, så du ikke får ondt i kroppen og øjnene af at sidde mange timer ved skærmen. Stå gerne op eller gå rundt, når du taler i telefon. Tænk lidt kreativt, og brug fx et strygebræt som hæve-sænke-bord, så du kan komme op at stå af og til.
2. Baggrund
Du skal skabe en god baggrund, så du kan holde Teams møder, uden at der er legetøj eller vasketøj i baggrunden. Måske skal du vende dit skrivebord en halv omgang, så kameraet fanger en anden vinkel end hele stuen.
3. Pak computeren væk
God opbevaring eller mulighed for at pakke computeren sammen om eftermiddagen er også en god ide, så arbejdet ikke flyder for meget ind i fritiden, hvis du for eksempel bor småt. Frigør plads i et skab eller reol, eller pak computeren i en taske, når du har fri.
4. God stemning
Hygge og god stemning på hjemmekontoret er vigtigt. Brug grønne planter, kunst, børnetegninger, eller hvad du nu godt kan lide at kigge på. Du kan også hænge en opslagstavle op med plads til lidt rare ting at kigge på.
5. Bløde materialer
Brug nogle bløde materialer på kontoret. Det kan være alt fra gulvtæppe til gardiner, fletkurve til opbevaring, en blød stol, stofbeklædte æsker osv osv. Det forbedrer akustikken, når du taler i telefon, og gør det hyggeligt at være der nu, hvor vi sidder hver for sig.
Du kan følge Nicola Kragh Riis på hende instagram-profil lige her: