DIY: 15 sjove aktiviteter til børn - lige til at printe ud!
Mangler du lidt inspiration eller input til søde, sjove og kreative sysler, som du kan lave med dine unger? Så se med her, hvor vi har fundet masser af sjove ting og sager, som I kan sysle med. Det kræver ikke ret meget andet end en printer og lidt god fantasi...
Som barn elskede vi at lave dukketeater med klassiske dukker. Men kunne det ikke være sjovt at lave sit eget dukketeater med farlige drager. Disse drager er lige til at printe ud, male og lege med.
Så kan tøjklemmerne endelig bruges til noget sjovt. Her er de tryllet om til en talende enhjørning og en brølende drage. Og du skal kun bruge papir, tøjklemmer og lim.
Hos Moms and Crafters kan du printe skabelonerne og se trin-for-trin videoen.
Foto: Mr. Printables
Søde fingerdukker
Tag på bondegårdsbesøg hjemme i stuen… Udover en gris, mus, kat og kanin får du også hesten, som er vores yndlingsdyr, Lille Gubben, fra Pippi Langstrømpe.
Tryl den kedelige have om til et rent eventyr med disse gratis skabeloner. Svampe, vinduer og døre er lamineret, så de kan modstå det omskiftelige vejr.
Mange af os har sikkert haft en Brio togbane med træskinner, men så snart man er i gang med den helt store bane, ja så mangler man skinner! Det undgår du her, hvor du kan printe lige så mange lyskryds, veje og rundkørsler, som du ønsker. Her er det kun fantasien, der sætter grænser.
Print lyskryds, veje og rundkørsler ud hos Picklebums.
Foto: Mas & Pas
Terninger med historie
Spillet er meget simpelt: Rul terningerne og fortæl eller skriv en historie ud fra tegningen, som vises på den kastede terning. Terningerne findes med flere forskellige motiver.
En måde at forklare børnene om symmetri kunne være at lade dem farvelægge resten af disse insekter. Er man ikke så meget til insekter, så findes de også som fine blomsterterninger…
Naturen tilbyder et stort udvalg af teksturer og farver, og det er sjovt at bruge dem. Her kan du printe og færdiggøre billeder med naturlige matrialer som blomster, blade og grene. SMUKT!
Hos Adventure in a Box kan du printe kolibrien helt gratis. Hvis du vil lave flamingoen, papegøje, påfugl, hane eller musen så koster pakken med alle 6 dyr så kan de købes for 2 dollars.
Foto: Dabbles and Babbles
Blanke ansigter
Skal personen være glad eller sur? Nu kan du tegne dit eget ansigt med lige præcis de øjne, næse og smil, som du foretrækker.
Har du altid ønsket dig at lave dit eget Anders And blad? Med skabelonerne her kan du gøre din drøm til virkelighed. Vores tegneserie skal helt sikkert indeholde seje tekstbobler som POW, BANG, HVÆS og G-R-R-R!
Print skabelonerne og tekstboblerne hos Picklebums.