Blomsterbuket

8 trin: Sådan binder du en flot blomsterbuket

Blomster skaber glæde, og hvis du selv har bundet buketten, så er glæden endnu større.

Blomsterforretningerne bugner af smukke blomster både enkelvis og bundet til den smukkeste blomsterbuket. Drømmer du om selv at kunne binde en flot buket, så kig med her, hvor vi guider dig.

  1. Stil blomsterne i en spand køligt vand, så de alle er flotte og saftspændte, når du skal bruge dem.
  2. Tag de nederste blade og sideskud af blomsterstænglerne – de små sideskud kan bruges i små buketter.
  3. Sorter blomsterne i små bunker efter type, så har du et godt overblik over materialerne.
  4. Tag to til tre blomster i hånden – de kommer til at danne midten af buketten.
  5. Læg én blomst til buketten ad gangen, og lad stilkenes længder variere, så buketten får et naturligt og lidt vildt udtryk. Drej buketten regelmæssigt, så den bliver smuk hele vejen rundt.
  6.  Bind eventuelt et bånd om stænglerne, hvis du vil have buketten til at holde formen. Sætter du den i vase uden snor, falder blomsterne løsere og mere naturligt.
  7. Klip et stykke af stænglerne, så de passer i højden.
  8. Bind et bånd omkring stilkene.
Blomsterbuket bind selv

Denne buket er et miks af hortensia, ridderspore, levkøj, ærteblomst, stinkende karse, forglemmigej, enkelt og fyldt ranunkel, risblomst og valmue.

Tip

Kom en hættefuld klorin i blomstervandet – det holder vandet klart og blomsterne friske.