tøj bliver lagt sammen

Har du svært ved at rydde op? Her er guiden til alle rodehoveder

Mange tror, at de er de eneste, der roder. Men det er et helt almindeligt problem, der kan gøres noget ved det, siger oprydningsekspert Caroline Eriksson, som her guider alle os rodehoveder til at få styr på bunkerne og de overfyldte skabe.

I løbet af livet akkumulerer vi flere og flere ting. Klædeskabet bliver fyldt med favoritter, der ikke længere passer. Vi beholder gaver, vi egentlig ikke har brug for eller bryder os om, da det føles hjerteløst at skille sig af med dem. Og arvestykker, som også kan omfatte mange generationers samleri, kan vi ikke få os til at smide væk. Resultat: Bunkerne hober sig op, og overblikket forsvinder.

"Den mest almindelige følelse hos dem, der kontakter mig, er, at de føler sig overvældede af rodet og faktisk ikke ved, hvor de skal begynde," fortæller organiseringskonsulent Caroline Eriksson.

Det at have mange ting er et almindeligt problem, og forskellige årsager kan have ført en derhen, hvor tingene bogstaveligt talt er vokset en over hovedet. Nogle er fx blevet skilt og har byttet et større hus ud med en mindre lejlighed. 

"Andre klienter har været syge eller følt sig udmattede, hvilket har fået rodet til at hobe sig op. Når man er der, tager det også energi at føle sig mislykket, for man tror ofte, at man er den eneste med så megen uorden. Men det er en helt almindelig udfordring, som der kan gøres noget ved," forsikrer Caroline Eriksson, der har specialiseret sig i den såkaldte Konmari-metode, som har fået sit navn efter den verdenskendte japanske organiseringsekspert Marie Kondo.

"En meget almindelig opfattelse er, at man primært ser andres rolle i den uorden, man har derhjemme. Man kan derfor føle, at der ikke er nogen idé i at rydde op, fordi andre alligevel vil rode det til igen. Og så sker der ingenting. Men når du peger på en anden, peger resten af håndens fingre på dig selv. Derfor er det altid en god idé at fokusere på sig selv først og starte sin egen oprydning. Min erfaring er, at det siden ”smitter”, og at de personer, man bor sammen med, bliver inspirerede til også at rydde op," siger Caroline Eriksson.

Sygeligt samleri

Er samleriet blevet for meget, kan der være tale om ekstrem samlermani eller på engelsk hoarding disorder (HD). Diagnosen betragtes som en tvangslidelse (OCD) og forekommer hos cirka to til seks procent af befolkningen.

Lider man af ekstrem samlermani, har man store vanskeligheder med at skille sig af med genstande og ejendele, da man har en stærk følelse af, de skal gemmes for fremtiden. Tanken om at skille sig af med ting skaber ubehag og angst. Ofte har genstandenes økonomiske værdi ingen betydning. Hjemmet bliver så fyldt med ting, at det påvirker muligheden for at bruge hjemmet, som det egentlig er tiltænkt.

Konflikter med familiemedlemmer, der ønsker at smide ting ud, er almindelige. Samleriet kan også føre til forringet sundhed på grund af manglende mulighed for at gøre rent eller opretholde hygiejnen på en god måde. Desuden udgør boligen en fare. Både for brand samt for at komme til skade ved fald.

Kilde: Ugeskrift for læger

En kategori ad gangen

En anden almindelig fejl er at forsøge at rydde op i et rum ad gangen. Det kan måske fungere for dig, og i så fald skal du selvfølgelig fortsætte, men det særlige ved Konmari-metoden er, at den deler ting op i kategorier. Alt tøj, alle køkkenredskaber, alt værktøj, alle kuglepenne osv. placeres derfor i hver sin bunke.

"Så ser man tydeligere, hvor meget man faktisk har af hver kategori, og den opdagelse bliver en del af processen. Har jeg brug for ti øloplukkere eller hundrede kuglepenne?"

"Vi arbejder også terapeutisk ved at tale om, hvorfor det er svært at rydde op i tingene. Mange af mine klienter har for eksempel en nedarvet programmering fra tidligere generationer, der oplevede krig og sult. Hjernen har ikke fulgt med til i dag, hvor vi lever i et overflodssamfund. Vi taler også meget om selvtillid. At man skal forsøge at stole på, at man faktisk vil kunne løse det, hvis man i fremtiden for eksempel behøver store samlinger af stegepander," siger Caroline Eriksson.

Netop tillid til ens egen evne spiller også en vigtig rolle, når det handler om ting, der gemmes, fordi der er knyttet et dejlig minde til dem. Men har du virkelig brug for dem for at huske?

"Du kan gemme, præcis hvad du selv ønsker, og hvad du holder af. Men tro på, at du stadig har mindet, uanset hvad. Du behøver ikke fysisk at have en genstand for at huske en person, du har mistet," siger Caroline Eriksson.

5 vigtige trin - God at beholde – eller ud med den?

Her er fem trin fra Marie Kondo-metoden, som kan få dig i gang med at få rydde op og få et mere overskueligt hjem. 

  1. Tag en kategori af gangen og begynd med tøj. Dette anses som den mindst sentimentale kategori, og en, der er god at begynde med, da den kan klares relativt hurtigt. Saml ALT dit tøj i en stor bunke, og hold stykkerne op én ad gangen og mærk efter, hvordan tøjet føles for dig. Føles trøjen vigtig for dig? Gør den dig glad? Hvis ikke, læg den til siden.
  2. Før hver kategori skal du fokusere på, hvad du vil beholde. Det handler ikke om at smide væk, give væk eller sælge. Det bliver naturligvis en naturlig konsekvens, men det er ikke målet. Målet er, at du i din oprydning skal finde og beholde de genstande, der er vigtige i dit liv og bringer dig glæde. Efter tøj fortsætter du med kategorier i følgende rækkefølge: bøger, papirer, diverse genstande, sentimentale genstande (breve og fotos). Dette er ikke noget, du gør på en weekend. Marie Kondo anbefaler dog, at du forsøger at gennemføre hele processen med alle kategorier inden for seks måneder.
  3. Vent med opbevaringen Det kan være fristende at begynde med at skaffe flere opbevaringsgenstande, men det er noget, som organiseringskonsulenten Caroline Eriksson virkelig vil advare imod. "For mig er det mere en hurtig løsning. Det kan føles godt i øjeblikket, men løser ikke problemet på lang sigt. Vent derfor med opbevaringen, indtil du er færdig med oprydningen. I mange tilfælde frigiver du så meget plads, at du ikke engang har brug for flere opbevaringsløsninger."
  4. Beslut, hvor tingene skal ”bo”. En almindelig årsag til rod er, at ens ting ikke har et hjem. Det gør det heller ikke så nemt at rydde op. For at forhindre rod i fremtiden er det derfor til stor hjælp at beslutte, hvor genstandene skal bo.
  5. Forestil dig målet. Det kan være en tidskrævende og følelsesmæssigt udfordrende proces at rydde ud i sine ejendele. Derfor kan det at forestille sig målet også være til stor hjælp. Se et tydeligt billede af det liv, du vil have, når du er færdig med oprydningen. "At finde sit "hvorfor" er næsten det vigtigste. Én klient så for sig, at hun boede i sit eget lille hus på landet. Men for at nå dertil var hun nødt til at renovere og sælge sin nuværende bolig. Og for at lykkes med det, var det nødvendigt at rydde ud," forklarer Caroline Eriksson.