Helle Mardahl: "Hele mit glaseventyr startede med, at jeg ville lave en væglampe"

Det er under falsk forudsætning, at Eurowoman spiser morgenmad med glaskunstneren Helle Mardahl. For hun spiser slet ikke morgenmad. Til gengæld fikser hun børn, mails og glaspusteri.

Hvordan starter din dag bedst?

– Når mine børn (Leo på syv år og Barney på fire, red.) er glade, når jeg putter dem i tøjet, når de får morgenmad, når jeg losser dem op i Christianiacyklen, og når de går ind i skolen. Der er knald på, så hvis jeg når at drikke en kop te, er det helt “wauw!”

Hvad er der på din tallerken?

– Ingenting. Jeg har ikke spist morgenmad i et halvt år. Jeg spiser kun otte timer i døgnet fra klokken 12-20, og min mand (fotografen Alastair Philip Wiper, red.) gør det samme. Det er virkelig rart at mærke sin krop, og at den ikke hele tiden er på arbejde. Man bliver ikke syg af at være lidt sulten, tværtimod. Jeg elsker mad og slik og alt det usunde, og i de timer, jeg spiser, spiser jeg, hvad jeg har lyst til, men jeg foræder mig ikke. Det er, som om kroppen vænner sig til at have mindre i maven. Og så er det bare rart ikke hele tiden at skulle tage stilling til alting. Før klokken 12 skal jeg slet ikke tage stilling til mad. Kun min sorte kaffe eller te.

Hvad får du så tiden til at gå med?

– Vi skiftes til at tage børnene om morgenen, så når det er min mands tur, tager jeg sommetider gymnastiktøj og kondisko på og starter Nike-trænings-app’en og træner i en halv times tid. En-to gange om ugen går jeg til hot yoga i Østerbro Yogaforening på Nordre Frihavnsgade. Det er et meget rart sted.

Hvornår lander du i studiet?

– Ved nitiden. Eller også starter jeg dagen hos min glaspuster Jason Svendsen på Frederiksberg. Han står for al min produktion og udvikling. Hele mit glaseventyr startede med, at jeg ville lave en væglampe. Det blev så til en bordlampe. Den skulle være organisk og ikke kuglerund, som de pendler, man kender. Den første jeg lavede, var den med prikkerne. Sælen, dinosaurægget, dalmatineren. Alle ser noget forskelligt i den lampe. Det kan jeg godt lide.

LÆS OGSÅ: Julie Nielsdotter: ” Jeg kan godt lide, at de ting, jeg omgiver mig med, har en historie”

Hvordan er det at arbejde med objekter i glas fremfor billedkunst?

– Tidligere startede jeg med at hoppe i kedeldragten. Nu begynder jeg dagen med at åbne computeren og besvare mails. Det er meget mere simpelt og struktureret at arbejde med glas i forhold til at være fuldtidskunstner. Tidligere flød det hele, og jeg brugte tonsvis af materialer, former og farver. Nu gør jeg kun én ting, og det har jeg fundet en kæmpe ro i. Det er en bolsjeverden i glas, som alle kan relatere til.

Hvorfor er du fascineret af farven lyserød?

– Jeg har malet mine vægge i studiet lyserøde, fordi det passer til min Candy Collection. Det er skønt, at vi er blevet gode til at bruge farver i Danmark, og især den lyserøde. Mon ikke Stine Goya har haft en indflydelse? Og så er der Tal R, der ofte bruger lyserød. På den måde spiller kunst, mode og interiør rigtig godt sammen herhjemme. Lyserød gør dig jo glad!