Pernille købte en faldefærdig lejlighed: ”Alt skulle laves ved hjælp fra YouTube og min gør-det-selv-far”

Det er et hjem, der har taget lang tid at bygge op, bogstavelig talt?

"Vi flyttede ind i en lejlighed, der var tæt på hærget. Der var ikke rørt en finger i 30 år. Køkkenet var lillebitte med et gaskomfur, hvor der på indersiden af ovnglasset var skrevet opskriften på bayerske pølser, kødrand og flæsk med og uden panering. Vores filosofi har været, at alt, undtagen badeværelset, skulle kunne laves udelukkende med hjælp fra YouTube, min familie og gør-det-selv-far."

"Vi har selv høvlet gulve, fuld-spartlet, spartlet lofter, revet en væg ned, som vi på daværende tidspunkt ikke vidste, om var bærende. Det var den heldigvis ikke, men en overgang var vi bange for, at vi ville få uventet besøg af overboen."

"Vi har boet i en lejlighed pakket ind i plastik i halvandet år. Og som om det ikke var nok, havde foreningen et renoveringprojekt, der betød, at vi i en periode på fire måneder ikke havde noget vand, der var toilet i gården, der var hul op til vores overbo og ud til gården, og håndværkerne kom klokken syv hver morgen. Vi havde vores seng. Men den stod i vores køkken. I den periode trak vi vejret rigtig, rigtig dybt."

Hvad betyder dit hjem for dig?

“Det betyder helt vildt meget for mig. Mange tror, at jeg er ekstremt ekstrovert på grund af mit job, men egentlig er jeg supersensitiv og har brug for at trække mig tilbage, få ro i hovedet og se The Office. Det er fjerde gang, jeg har set den det seneste år, og det gør mig tryg. Det er det samme med mit hjem. Det er min hellige base og gør, at jeg kan klare mit job og det liv, jeg lever. Vi får også sjældent ubudne gæster. Jeppe elsker det. Men jeg har brug for at vide, hvornår det banker på døren."

Fortæl om lejlighedens sociale og asociale indretning?

"Vores køkken og spisestue, der går ud i ét, er hjemmets ultrasociale sted. Her er lyst og friskt, også i kraft af farverne. Væggene og loftet er lyslilla, skabene smørfarvede, stolene røde og bordpladen blå. Vores stue derimod har brunt loft og dæmpede vægge, som lægger op til ro. Det er heller aldrig her, vi er, når vi har gæster. Det er vigtigt, at der er plads til begge dele i vores lejlighed, fordi vi er så forskellige. Jeppe kan have gæster, og jeg kan trække mig. Eller jeg kan lukke døren til soveværelset og gå i hi."

Hvad er det med dig og farver?

"Jeg har været optaget af farver, siden jeg var lille, fordi de giver mig energi. Når jeg tager sort tøj på, dræner det mig for energi. Så selvfølgelig skulle væggene også males med farver. Vi har stået den ene lørdag formiddag efter den anden i Flügger og valgt farver. Vi startede med at male stuen beige med lyserødt loft. Det blev ikke godt. Køkkenet malede vi mint. Jeg elsker mint, men vi så helt syge ud og lignede nogle, der skulle kaste op på alle de Zoom-møder, vi begge deltog i under nedlukningen."

"Det gik op for mig, at farver er en videnskab, og vi måtte søge hjælp hos Celine Hallas (indretningskonsulent med speciale i farver, red.), som lavede et farveforløb i lejligheden og skabte sammenhæng mellem rummene. Hun anbefalede os bl.a. andet at male gangen blommejuvellilla. “Det kan godt være, at det bliver voldsomt at komme ind i den her gang, men I er også selv lidt voldsomme, så vi sætter ligesom scenen for, hvad det er for et hjem og nogle mennesker, der bor her,” sagde hun til os. Det var ret fedt. Selv om der er mange farver, har vi også valgt at male paneler og dørkarme en lys blågrå, der minder om den oprindelige grålige nuance fra 30’erne, så vi holder energien fra dengang."

Hvis du skulle starte forfra, hvilket råd ville du så give dig selv?

"Hyr en farvekonsulent. Og hyr nogle fucking håndværkere, der kan lave de ting, som koster allermest blod, sved og tårer at gøre selv, fx at spartle vægge. I flere måneder havde jeg følelsen af altid at have støv mellem tænderne og cement på fingrene. Sidste råd er at lade være med at købe møbler, før du er kommet på plads."

Hvor er dit happy place i lejligheden?

"Vores walk-in-closet. Det er som at gå ind i et skatkammer af vintageting og samlerobjekter. Der er et hav af farver og teksturer. Men jeg har lige fået et nyt. Det er soveværelset, som blev færdigt dagen før, jeres fotograf skulle komme. Oprindeligt havde vi malet loft og vægge Yves Klein-blå, men det var for mørkt. Med den nye blå tone og Helle Mardahl-lamperne er det virkelig blevet et dejligt sted."

"Og så vores badeværelse med fliser i samme farve som en solopgang. Vi stod derude i kælderen i Mosaikhjørnet i Brønshøj og fandt ud af, at vi kunne få orange klinker. “Whatever! Nu gør vi det bare!” sagde vi til hinanden. Og vi bliver glade i låget hver morgen, når vi kommer derud. Vi var ved at spare varmen i gulvet væk, men vi lukkede øjnene og betalte for det. Heldigvis. Nogle dage, hvis jeg er ked af det, presset eller bare fryser, tager jeg min dyne med derud og ligger på gulvet og ser min yndlingsserie."

Hvilket møbel har den bedste anskaffelseshistorie?

"Det må være vores vintage Mario Bellini-sofa. Jeg er kæmpe fan af italiensk eBay, hvor jeg også har fundet mange af mine Murano-lamper. Jeg søgte på ‘Mario Bellini’, fandt den her 60’er-sofa og kunne ikke forstå, at den ikke var dyrere: 8.000 kroner med fragt. Ret sindssygt. Jeg skrev til damen, der ejede den, og spurgte, om det var en miniature-model? “No no!” svarede hun, så jeg købte den, og hun sendte den afsted. Jeg bad om et tracking-nummer, men det kunne hun ikke give mig, så jeg tænkte, at jeg var blevet snydt. Men et par dage senere fik jeg en besked på WhatsApp fra Alessandro, der skrev, at han var på vej og ville stå udenfor vores dør 10 minutter senere. Det hele foregik på italiensk, så jeg Google Translatede helt vildt. Vi kom ned på gaden, og der holdt en varevogn på italienske plader med forruden fyldt af tomme dåser Monster-energidrik. Så nu har vi en Mario Bellini-sofa."

Hvad drømmer du om, skal hjem til jer og bo?

"Jeg vil rigtig gerne have et stort custommade silkeværk af Justin Morin (fransk skulptør, red.) inspireret af nogle af de 5.000 billeder, jeg har taget af solnedgange ved min mors sommerhus. Jeg har som mål aldrig at misse en solnedgang."

Hvad er, mere realistisk, dit næste køb?

"Jeg vil gerne beklæde en Ikea-puf til opbevaring med italiensk metervare fra Dedar. Toppen skal være blomstret og bunden stribet."

Går Jeppe lige så meget op i indretning?

"Ja, hvis ikke mere. Intet kommer gennem nåleøjet, medmindre Jeppe har godkendt det. Da vi skulle finde et spisebord, lavede han en mappe på sin computer med 50 forskellige borde og undermapper med forskellige elementer, vi kunne bruge, hvis vi selv skulle bygge det. Jeg fandt så bordet med de to delfinben i messing på Lauritz.com, og det vandt. Jeppe elsker gammelt italiensk og japansk design – og han kan godt lide rolige flader. Vi har en aftale om, at jeg hvis jeg køber noget tingeltangel, som vi i forvejen har en del af, skal der noget andet op på loftet. Der står en hel del kasser oppe efterhånden."

Hvad kommer ud ad højttaleren?

"På pladespilleren hører vi Simon & Garfunkel, Édith Piaf eller Kanye West. Når jeg er alene hjemme, hører jeg Kim Larsen. Jeppe hader Kim Larsen."

Hvad dufter her af?

"Vi har en genial duftdiffuser fra Muji, som puster støvskyer af eukalyptus og cedertræ ud. Andre gange dufter her af frikadeller."

Hvad hænger på væggen, som har særlig betydning for dig?

"Vores papirværk af Mathias Malling Mortensen, som vi gav hinanden i julegave. Det er speciallavet til os, og det eneste, vi sagde til ham, var, at det ikke skulle være sort og alt for mørkt. Det er rigtig mange penge at betale for noget, man ikke har set, og jeg havde ondt i maven af nervøsitet, indtil vi fik det. Det levede heldigvis op til vores forventninger og mere til. Nogle gange tager jeg Jeppe i at stå foran det og falde i staver. Der er så meget at gå på opdagelse i."

Hvorfor har du købt et lyserødt spejl til 60.000 kroner?

"Jeg har elsket det, siden jeg så det første gang. Det er mere et kunstværk end et spejl. Når det er sagt, er det kendt fra Instagram og blevet synonymt med privilegerede influencere. Jeg havde da også mine overvejelser, om jeg skulle hoppe med på det hold. For mit vedkommende er det et ‘Mama, I made it’-spejl, ligesom andre ville købe et Rolex-ur."

"Jeg sagde mit faste job op for et år siden og var sindssygt nervøs for, om jeg kunne få det til at løbe rundt, eller om jeg skulle leve af havregrød og tage et job i Netto. Jeg har arbejdet hårdt for det og har gjort det til en god oplevelse og forretning at være selvstændig. Spejlet er min måde at give mig selv et kæmpeklap på skulderen. Det tog dog noget tid at overtale Jeppe, og min mor ved ikke, hvad det har kostet. Jeg kan godt være nervøs for, om hun slår hånden af mig, når hun læser det her."