Hjemmelavet papir

DIY: Sådan laver du hjemmelavet papir

En gammel bog fra genbrug, papir fra printeren eller rester af farvet crepepapir kan bruges til at lave det smukkeste genbrugspapir. Du kan lege med papirets struktur og dekoration, og bruge det smukke papir til collager eller som kort og gavemærker.

Du skal bruge:

  • Dobbelt papir støberamme (fås i de fleste hobbyforretninger)
  • Svamp
  • Gamle håndklæder og viskestykker
  • Kagerulle
  • Papirrester
  • Evt. blomster eller frø til dekoration

Sådan gør du:

  1. Riv dine papirrester i små stykker, og læg i en femliters skål eller gryde. Fyld den med vand, og lad den stå natten over, så papiret bliver helt blødt.
  2. Blend papiret med en stavblender inklusiv det vand, der er i skålen, indtil massen er helt findelt. Jo mere du blender, jo mere ensartet farve og struktur får du i dit papir.
  3. Hæld massen i et kar eller balje, der er stor nok til at støberammen kan ligge vandret. Hæld 2 ekstra skåle vand i massen, så den bliver ret tynd. Læg din ramme ned i vandet og træk lodret op. Jo dybere du dypper rammen,
    jo tykkere bliver dit papir. Brug en svamp til at fjerne overskydende vand fra bunden af rammen. Fortsæt indtil du ikke kan vride mere vand ud af svampen.
  4. Vend nu papirsiden ned mod et viskestykke. Læg gerne et håndklæde under viskestykket, så det kan trække så meget vand som muligt. Brug en klud til at tørre det sidste vand af støberammens net. Løft så forsigtigt rammen. Hvis ikke papiret slipper, så tør en ekstra gang. Du kan også forsigtigt
    løsne papiret ved kanten og hjælpe det lidt på vej.
  5. Når papiret er løst af rammen, lægger du et klæde over papir-arket og ruller forsigtigt med en kagerulle. Hermed presser du vand ud af papiret.
  6. Hæng papiret til tørre direkte på viskestykket eller placér det blot i solen eller på bordet, indtil det er tørt. Når papiret er tørt, trækkes det nemt af klædet.

Tips!

Dekorér dit papir med blomsterblade og frø. Bruger du blomsterfrø kan

du lave dit papir til små kort, som modtageren kan plante i blomsterbedet. 

OG

Brug en lineal til at rive papiret i stedet for en saks, det giver et fint håndlavet udtryk.