Hjemmelavet påskepynt i filt
En påskehare, en lille blomsterkrans eller dekorative filtæg. Du kan selv sy påskepynten i filt på en aften.
Påskepynt med filt og perler
Materialer: Hobbyfilt (1,5 mm) i hvid, lys blå, gul, pink, orange, lys grøn, cerise og englehud • Mønstret filt ”London” (1,5 mm) i lys grøn og hvid • Fiberfyld • Broderigarn i grøn, gul, rosa, sort og lys blå • Hvid sytråd • Små perler (3 mm i diam) i hvid, lys gul, rød, blå og creme • Merceriseret bomuldsgarn i lys gul • Hvidt dekorationsbånd (10 mm) • Forsvindingspen til mønstertegning • Nåle og knappenåle Alt fra Creativ Company, cchobby.dk
Bemærk: Tegn skabelonen af på papir, og overfør til karton, og klip ud. Placer skabelonen på filten, og tegn rundt om den med forsvindingspennen. Beregn ikke ekstra sømrum, og klip modellen ud langs stregen. Klip to dele til hver hare, æg og krans. Klip ører, blomster, blade og tøj i filten på tilsvarende måde i de forskellige farver.
Påskepynt: Fine påskeæg
Sy filtblomster, blade og perler på det ene æg. Sy med to tråde broderigarn, og sy stilke og ribber på bladene med bagsting, og hæft tråden på bagsiden. Sy de to æg sammen med et sømrum på et par mm, og kom fiberfyld i ægget, inden sømmen lukkes helt til. Sy en løkke af gul bomuldstråd fast foroven, som ægget kan hænge i.
Se skabelonerne til påskepynten her
Påskepynt: Smuk forårskrans
Klip to kranse i mønstret eller ensfarvet filt. Klip 18 store og 15 små blomster og et tilsvarende antal runde cirkler til støvfang i forskellige farver samt 23 grønne blade. Sy blomster og støvfang fast på den ene krans, dels med små sting langs kanten af støvfanget og dels med perler, og undgå at lave sting helt tæt på kanten af kransen, hvor den senere skal syes sammen med den bagerste del. Placer blomster og blade forskudt, så de dækker kransen jævnt, og sy 3-4 små røde perler fast i mellemrummene som knopper. Hæft den dekorerede forside af kransen sammen med den anden del med knappenåle, og sy de to lag sammen med en række små risting et par mm fra kanten langs den inderste del af kransen. Sy derefter de to lag sammen langs den yderste side, og stop dukkefyld imellem lagene, hver gang der er syet et stykke sammen på 7-8 cm. Buk et stykke hvidt dekorationsbånd, så der dannes en løkke, og sy enderne fast mellem de to lag, inden den sidste del af sømmen lukkes. Bind dernæst en dekorativ sløjfe af et nyt stykke dekorationsbånd omkring løkken, og ret enderne til med saksen.
Se skabelonerne til påskepynten her
åskeharer
Klip to harer, og sy lyserøde ører på den forreste del. Klip en lille rund næse af filt, og sy den fast på hovedet, eller sy i stedet en perle på som næse. Sy øjne og mund med små tætte sting og sort broderigarn. Sy de to sider af haren sammen med små risting, og kom fiberfyld i hoved og krop, inden den sidste del af sømmen lukkes. Klip en hagesmæk, og sy små grønne blade og en rosa blomst fast med en perle på forsiden. Anbring hagesmækken omkring halsen, og sy de små stropper sammen på bagsiden, eller klip to ens kjoler, og sy først lommer og små hjerter på den ene model. Sy derefter de to kjoledele sammen ved sidesømmene som vist på tegningen, træk kjolen på haren, og sy kjolen sammen ved skuldrene. Klip en strimmel filt på 1 x 21 cm, og sy en række risting langs den ene side. Træk i trådenderne, så filtstrimlen rynkes, og bind den om harens hals som en krave.
Se skabelonerne til påskepynten her
IDE
Brug filtfigerne som værtindegaver til påske.
Mere påskepynt
-
2 fine gækkebreve og 26 sjove gækkevers
-
Klip det sødeste påskepynt
-
DIY: Prikkede påskeæg
-
Gækkebreve: Mit navn det står med ...
-
Svævende påske
-
Hjemmelavet påskepynt: Frække påskeharer
-
Skønne hæklede cupcakeæg
-
Sød løber med påskeæg
-
Festligt hjemmelavet påskepynt
-
Klip selv: Nem pynt til påskebordet
-
DIY: Påskekyllinger og påskeharer med pomponer
-
Strikket påskehare
-
Fin broderet påskedug
-
Små hæklede påskeæg
-
Klip påskepynt med harer og violer
-
Sy selv påskepynten: Søde påskeharer
-
Dejlige broderier til påskebordet
-
Pynt i påskepasteller
-
Perlesyning: Skønne æg med kyllinger
-
Skønne filtede æggevarmere til påske
-
Påskepynt: Sy en rigtig rugemor til påske
-
Hjemmelavet påskepynt i filt
-
Broder selv: Forklæde med kulørte påskeæg
-
Broder selv: Påskeserviet og grydelapper
-
Skønne æggevarmere til påske
-
Fine kort med påskemotiver
-
Hobby: 22 kreative påskeæg
-
DIY: Små måbende høns til påskebordet
-
Gæk i køkkenet
-
Broderet dug med lilla krokus
-
Hækl selv: Hæklet små fuglerede til påske