Fantastiske husbåde

10 fantastiske husbåde, der får dig til at ønske, at du boede til søs

For de fleste er husbåden en boligdrøm, der forbliver en drøm, fordi en villa på landjorden bare ér og bliver det sikre valg. Men vi har fundet 10 fantastiske husbåde med havudsigt på første parket, der giver os lyst til at realisere drømmen. For hvem vil ikke gerne vågne til blide bølger og lyden af havets skummende skulpen?

Drømmen om havudsigt 

1_husbaad.jpg

1. En ejendomsmæglers bedste salgstrick må være når der kan fortælles, at der er havudsigt. Om det så er et lille hjørne, der kan anes, endda fra husets gæsteværelse, så bliver boligen straks mere attraktiv. I det her tilfælde er det vist ikke nødvendigt at gøre brug af nogen form for salgstrick. Tænk sig at vågne op i dén seng … Se flere billeder her.

2_husbaad.jpg

2. Hvad med min elskede have, ville nogle tænke. Men ved at placere en gammel kajak lige uden for vinduet til køkkenet, er det bare at strække armen ud, når maden skal have ekstra smag. Billedet er fra flickr.

3_husbaad.jpg

3. Tænk at nyde kaffen i en hængekøje under diskokuglens glitrende skær, der laver smukt lysspil i det stille vand... Billedet er fra Tumblr.com

4_husbaad.jpg

4. Denne arkitektoniske perle flyder rundt i Københavns havn. Det er bådbygger Laust Nørgaard, der har skabt det 70 kvadratmeter flydende hjem til sin familie. De boede først på en husbåd, men flyttede så i lejlighed. Men da datteren flyttede ud for at læse på universitet, var parret ikke i tvivl om, at de skulle ud på vandet igen.  Se flere billeder her.

5_husbaad.jpg

5. Hvad med et kig til stjernerne når du spiser? På denne husbåd er der sørget for god udsigt i mere end én forstand. Se flere billeder her.

6_husbaad.jpg

6. Glem undskyldningen om, at husbåde både er mørke og små, at det er umuligt at bo en hel familie på en båd, eller at det er og bliver en drøm. Det handler bare om at tænke kreativt og springe ud i det. I dette lyse hjem er der lavet køjesenge, så der er plads til hele familien. Se flere billeder her.

7_husbaad.jpg

7. Også brands og firmaer falder for charmen ved husbåden. I denne har IKEA indrettet sig med ene af produkter fra det store svenske hus. Her viser de nyheder, klassikere og kollektioner frem i et helt særligt hjem, hvor rammerne i den grad er med til at forføre køberen. Hvad siger i? Vi er i hvert fald solgt! Se flere billeder her.

8_husbaad.jpg

8. Det her må være drømmekøkkenet over dem alle. Sikke en udsigt, men ville man få lavet mad? Det er så det store spørgsmål. Lige gyldigt hvad, skulle vi nok (forsøge) at kokkerere i dét køkken. Se flere billeder her.

9_husbaad.jpg

9. Når less is more. Hvem ville ikke gerne vågne af havets lette gyngen og lyden af dets brusen gennem det åbne maritime koøje? Se flere billeder her.

10_husbaad.jpg

10. Drømmen om et liv til søs stammer ofte fra et besøg hos magiske Amsterdam, hvor husbådene ligger tæt side om side i de hyggelige kanaler. Og husk så på, at drømme ikke bliver til virkelighed af sig selv.